Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i Danmark.
Nordlys Over Danmark: Et Spektakel af Kosmisk Samspil I søndags, under Danmarks himmelhvælv, udfoldede et spil af farver sig på aftenens kanvas, et spektakel der sjældent graces vores breddegrader med sin tilstedeværelse. Det var som om, at selve universets grundkræfter havde besluttet sig for at åbenbare deres eksistens gennem et imponerende nordlys, der strakte sig langt ned over Europa. Hvad er det, der driver himmelens fænomener til at manifestere sig med sådan kraft, at de selv på de lavere breddegrader kan observeres? Er det ikke et vidnesbyrd om, at der bag ved vores dagligdags trivialiteter lurer en verden, der er så meget større end os selv, en kosmos hvor vi er intet andet end betragtere? Maria Schulz, bosat i Aabenraa, fangede dette himmelske teater på sin iPhone, og hendes billeder blev vidner om et øjeblik, hvor nat og dag syntes at smelte sammen i en sjælden symfoni af farver. "Det kunne ses med det blotte øje," udtalte hun til DR Vejret. Hvad betyder det at se, at erfare denne storhed uden formidling af teknologi, direkte og umiddelbart? Denne geomagnetiske storm, som er årsagen til nordlysets dans, nåede sin zenith ved 18-tiden. En klasse 3 storm, mægtig og omsiggribende, kastede sit elektrisk ladede plasma mod jordens magnetfelt og fik det til at synge i rød og grøn. Videre spredtes dette fænomen, en forbindelse mellem himmel og jord, og viste sig over horisonter langt udenfor vores lands grænser. Billeder fra Oberursel i Tyskland, fra Varese i Italien, og selv fra Koprivnica i Kroatien taler om denne sjældne begivenhed. Nordlys, eller aurora borealis, som det også er kendt, fremstår typisk i grønt, men under kraftfulde storme tilføjes paletten røde nuancer, en æstetisk præstation i 250 kilometers højde. Er det ikke bemærkelsesværdigt, at et sådant skue er et biprodukt af vores planets forsvar mod solens uophørlige stormangreb? Det er som om, at hver enkelt farve, hver bølge af lys, der krydser himmelrummet, er en del af en større dialog, en dialog der fortæller os om tilværelsens indviklede væv. Vi står tilbage som ydmyge vidner til dette universelle sprog, et sprog hvor naturen selv er fortæller, og vi, for en stund, sætter vores egne narrativer på pause for at lytte. I en tid hvor dagene bliver kortere og nætterne længere, må vi ikke overse, at mørket også kan bære på lys og skønhed. Det er i dette mørke, at nordlysets mirakel opstår, en påmindelse om, at der i al tilværelsens tilsyneladende tilfældighed og kaos, findes øjeblikke af ren og ubeskrivelig orden. Lad os håbe, at vejr og vilkår tillader, at dette kosmiske skuespil igen kan besøge os, og at vi atter vil stå forundrede over dets storhed, en storhed, der rækker langt ud over vores eget lille eksistenspunkt.
I den stille novemberaftenens favn udfoldede himmelen sin røde glød over Danmark, et skue så sjældent som det var dragende. Som en roman af stor dybde og karakter, fortalte nordlyset en historie om universets ældgamle rytmer, hvorved det formåede at fange blikke langt ned over Europa. Mennesker stod som fangede figurer i en Tove Ditlevsens digtning, forbundet af en kollektiv forundring, idet de for en stund glemte det almindelige i hverdagens travlhed og så op. Maria Schulz fra Aabenraa blev en uforvarende protagonist i dette kosmiske drama, som hun med sin iPhone forevigede. Billederne talte deres egne sprog, som om de var penselstrøg malet af Bangs detaljerige hånd – en visuel fortælling om det naturfænomen, der bragte magi til den ellers mørke novemberhimmel. Denne aften blev ikke blot en udstilling af naturens prægtighed, men også et bevis på menneskets evige søgen efter det skønne, det overvældende, det der ligger ud over vores forståelses horisont. Himlen, rød og vibrerende, mindede Rifbjergs karakterer om livets flygtighed og skønhedens uventede opdukken. Det var ikke en simpel observation af lys – det var som om himlen selv fortalte en historie, en saga fortalt gennem de grønne og rødlige farver, en saga om solstorme og plasma, om Jordens skjolde mod det kosmiske voldsomme. Dette var ikke blot et fænomen observeret ved Tanusbjergene eller i det nordlige Kroatien; dette var en oplevelse, der, lig en klassisk roman, fængslede sin læser fra start til slut. I betragtningen af nordlyset, eller aurora borealis, finder vi os selv spejlet i denne storhed, en forbindelse til noget ældgammelt og storslået. Som en Karen Blixens fortælling, der bevæger sig gennem tid og rum, giver dette "polarlys" os en følelse af deltagelse i noget større, en sjælden mulighed for at stå side om side med det sublime. Aftenens eventyr sluttede ikke ved nattens komme. Den lovede mere, en formodning om, at lyset kunne vende tilbage, måske svagere, men stadig til stede, klar til at flette endnu en fortælling ind i væven af dem, der ser op og drømmer. Og som vi vender tilbage til vore liv, vil aftenen, da himlen blev rød over Danmark, forblive i os som en dyrebar erindring, en påmindelse om naturens evige skønlitteratur.