Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i Danmark.
Det danske landbrug har altid været hjertet af vores nationale identitet, men det er nu, at vi ser de første spæde skridt mod en revolution, der kan ændre vores måde at tænke på grøn bæredygtighed i landbrugssektoren. Historisk set har malkekoen grazer på grønne marker og produceret proteinrig mælk. Men nu, takket være en visionær vestjysk landmand og dedikerede forskere, tager landbruget et kolossalt spring fremad ved at udvinde græsprotein og dermed finde en bæredygtig erstatning for soja i dyrefoder. Dette banebrydende initiativ er en milepæl, som vi skal fejre og støtte op om. I hjertet af Vestjylland, mellem Holstebro og Struer, ligger det økologiske landbrug Ausumgaard. Her har ejeren, Kristian Lundgaard-Karlshøj, gjort det umulige og ført landbrug ind i en ny æra. Ved hjælp af avanceret teknologi og friskhøstet græs har han etableret en produktionslinje, der genererer rent, økologisk proteinpulver. I 2020 så det første græsprotein dagens lys, og i dag opererer anlægget med imponerende effektivitet. Tre til fire dage om ugen bliver det fodret med 300 tons frisk græs dagligt, og resultatet er intet mindre end fire tons ren protein hver dag. Dette protein bliver overdraget til Vestjyllands Andel, hvor det indgår i dyrefoderproduktionen. Denne bemærkelsesværdige præstation vækker jubel hos Erik Fog, chefkonsulent på Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Han har fulgt udviklingen af græsproteinanlægget siden starten og ser enorme perspektiver i det. "Udvinding af protein fra græs er meget interessant for økologiske jordbrug," forklarer han. Indtil nu har økologiske landmænd været tvunget til at importere store mængder økologisk soja som proteintilskud til dyrefoder. Dette har imidlertid været i strid med ideen om lokal produktion og bæredygtighed. Græsprotein, derimod, er en super-lokal proteinkilde, der kan give økologiske landbrug mulighed for at producere deres eget proteintilskud. Gearet op til fremtiden, ser landbruget ud til at have fundet en bæredygtig løsning ved at udnytte det økologiske sædskifte. Efter høstningen af kornet på markerne er det almindeligt at så græs for at give jorden tid til at regenerere næring, inden den igen beplantes med korn. Græsset bidrager ved at optage kvælstof fra luften, hvilket er gavnligt for de kommende afgrøder. Tidligere blev græsset udelukkende brugt til fodring af økologiske malkekøer, men nu kan det også bruges til at udvinde græsprotein, hvilket repræsenterer et yderst attraktivt alternativ. Selvom kun omkring én procent af græsset omdannes til rent proteinpulver, har man fundet en løsning til at udnytte restproduktet ved at anvende det i et biogasanlæg. Dette er en bæredygtig måde at minimere affaldet og drage fordel af det fulde potentiale i græsset. Kristian Lundgaard-Karlshøj og hans team har arbejdet ihærdigt for at finde den mest effektive høstmetode, hvor friskhøstet græs viser sig at være nøglen til succes. Jo friskere græsset er, jo lettere er det at udvinde protein og producere mere biogas fra restprodukterne. Det banebrydende forsøg på Ausumgaard er støttet af landbrugets udviklingspulje, GUDP, og resultaterne er så lovende, at det nærmer sig økonomisk bæredygtighed. Dette er en betydelig præstation, ikke kun for landbruget, men også for miljøet, især i betragtning af de stigende gaspriser og prisstigningerne på dyrefoder på verdensplan. Visionen for fremtiden er klar. Om tre til fire år forventer man at etablere et fuldskala-anlæg, der kan producere græsprotein fra 1000-1500 hektar græs. Dette vil markere en betydelig udvidelse af produktionen og potentielt gøre den uafhængig af omfattende støtte. Det er dog afgørende, at denne opstartsfase støttes politisk, da græsproteinproduktion er en ny og dynamisk gren af landbruget, hvor både hovedprodukter og restprodukter vil gennemgå løbende udvikling i mange år fremover. På Ausumgaard prioriteres det gode naboskab, og samarbejde med Struer Kommune er afgørende. Offentlige arrangementer, åbent hus-dage og julemarkeder er med til at involvere lokalsamfundet og fremme forståelse for dette spændende initiativ. Derfor skal vi alle være stolte af dette danske landbrugseventyr, der viser vejen mod et grønnere og mere bæredygtigt landbrug. Det er historier som disse, der giver håb for fremtiden og inspirerer os til at tænke i nye og innovative baner, når det kommer til vores nationale ressourcer og miljøet omkring os.
I det danske landbrug udfolder sig nu et bemærkelsesværdigt kapitel i vores stræben efter bæredygtighed og innovation. Det er en historie, der fortæller om en revolutionær tilgang til vores agerbrug, som potentielt kan ændre vores forståelse af grønne landbrugspraksisser. Her i hjertet af Vestjylland, nær Hjerm, folder et økologisk landbrug, Ausumgaard, under ledelse af Kristian Lundgaard-Karlshøj, en ny vision ud. Det handler om græs, protein, og en grønnere fremtid. Vor elskede malkeko har altid været symbolet på idyllisk græsning i kløvermarker, hvorfra den producerer den proteinrige mælk, vi elsker. Men nu er der sket en forvandling i vores landskab, takket være samarbejdet mellem en vestjysk landmand og dedikerede forskere. De har sammen bragt en ny teknologisk æra til Ausumgaard, hvor frisksnittet græs nu fodres ind i et højteknologisk anlæg, og som resultat produceres rent, økologisk proteinpulver i den anden ende. Historien om dette projekt begyndte i 2020, og i dag kører anlægget tre-fire dage om ugen, forarbejdende hele 300 tons frisk græs dagligt. Resultatet er intet mindre end imponerende - omkring fire tons ren protein hver eneste dag. Dette bæredygtige protein leveres herefter til Vestjyllands Andel, hvor det indgår i fremstillingen af dyrefoder. Erik Fog, chefkonsulent på Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er begejstret og har fulgt projektet siden dets begyndelse. Han ser et potentielt paradigmeskift inden for økologisk landbrug: "Udvindingen af protein fra græs er særligt interessant for økologiske landmænd, da de hidtil har været nødsaget til at importere store mængder økologisk soja til deres dyrefoder. Dette står i kontrast til ønsket om lokalt og bæredygtigt landbrug. Græsprotein repræsenterer derimod en super-lokal proteinkilde," siger han. Nøglen til dette innovative initiativ ligger i en forståelse af det økologiske sædskifte. Efter høsten af korn på markerne vælger landmændene normalt at så græs for at give jorden tid til at regenerere næringsstoffer inden næste kornsæd. Græsset spiller en vigtig rolle ved at optage kvælstof fra luften, hvilket er til gavn for de efterfølgende afgrøder. Traditionelt blev græsset brugt til at fodre økologiske malkekøer, men nu kan det også bruges til produktionen af græsprotein, der repræsenterer et attraktivt alternativ. Selvom kun omkring én procent af græsset omdannes til rent proteinpulver, har man fundet en løsning til at udnytte restproduktet ved at anvende det i et biogasanlæg. På Ausumgaard implementeres netop denne løsning. Proteinet udvindes fra saften i græsset, og processen inkluderer mekanisk fragmentering, opvarmning og centrifugering for at adskille det i rent protein og vand. Selv efter denne proces er det muligt at udvinde biogas fra resterne og den overskydende saft. Det er blevet en overraskende succes, hvor potentialet for biogasproduktion har overgået forskernes oprindelige beregninger. Den nøgle, der har åbnet døren for denne miljømæssige innovation, er måden, hvorpå græsset høstes. Traditionelt ville landmændene snitte græsset og lade det ligge på marken i nogen tid, før det blev hentet hjem og brugt som foder. Denne proces medfører imidlertid den tidlige forrådnelse af græsset, hvilket resulterer i udslip af CO2 i atmosfæren. På Ausumgaard har man imidlertid eksperimenteret med nye maskiner og høstmetoder, og det er blevet tydeligt, at friskhøstet græs muliggør en mere effektiv udvinding af protein samt øger potentialet for biogasproduktion fra restprodukterne. Projektet på Ausumgaard modtager støtte fra landbrugets udviklingspulje, GUDP. Det er bemærkelsesværdigt, at resultaterne er så lovende, at projektet nærmer sig økonomisk bæredygtighed, især takket være den stigende pris på biogas og den globale prisstigning på dyrefoder. Projektets visionær, Kristian Lundgaard-Karlshøj, forventer endda, at inden for de næste tre til fire år vil det være muligt at etablere et fuldskala-anlæg, der kan håndtere græsproteinudvinding fra 1000-1500 hektar græs. Dette vil markere en betydelig udvidelse af produktionen og muliggøre en uafhængig drift med mindre ekstern støtte. Græsproteinproduktion er en banebrydende og dynamisk ny gren af landbruget, hvor udviklingen af både hovedprodukter og restprodukter forventes at fortsætte i mange år fremover. Samarbejdet mellem Ausumgaard og Struer Kommune er afgørende for projektets succes og videre udvikling. En af nøglerne til dette samarbejde er pleje af det gode naboskab gennem åbent hus-arrangementer, udstillinger og markeder, som er med til at involvere og engagere lokalsamfundet. Historien om græsprotein på Ausumgaard er en fortælling om mod, innovation og dristighed i landbruget. Det er historier som denne,
I det skrøbelige danske landskab, hvor de bugnende marker og malkekøernes fredelige græsning har været tidløse symboler på landbrugstraditionen, udfolder der sig nu en bemærkelsesværdig transformation. Her i Vestjylland, nær den lille by Hjerm, har en visionær landmand sammen med nysgerrige forskere taget et storslået skridt mod en grønnere fremtid. Det handler om græs, proteiner og en bæredygtig revolution. Vor trofaste malkeko har i årtier udført sin rolle på markerne, hvor den smasker i sig af det saftige kløvergræs, og som tak giver den os den proteinrige mælk. Men nu, i hjertet af Vestjylland, udfolder en anden form for magi sig. En dedikeret landmand har, med hjælp fra den nyeste teknologi og skarpsindige forskere, forvandlet sin gård, Ausumgaard, til et ægte laboratorium for bæredygtighed. Her er frisksnittet græs blevet forvandlet til en ren økologisk proteinpulver ved hjælp af avancerede maskiner. Historien begyndte i 2020, og i dag trækker anlægget på Ausumgaard på højtryk tre til fire dage om ugen, forarbejdende hele 300 tons frisk græs dagligt. Resultatet? Omkring fire tons rent protein hver eneste dag. Denne bæredygtige proteinkilde bliver herefter afhentet af Vestjyllands Andel og indgår i produktionen af dyrefoder. Erik Fog, en fremtrædende chefkonsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er ikke til at skyde igennem med sin begejstring. Han har fulgt udviklingen af græsproteinet fra dets spæde begyndelse. "Udvindingen af protein fra græs er særdeles interessant for økologiske landmænd," siger han. Indtil nu har økologiske landmænd været tvunget til at importere store mængder økologisk soja som proteintilskud i dyrefoder, en praksis, der ikke harmonerer med ønsket om bæredygtig, lokal produktion. "Græs er derimod et super-lokalt proteinprodukt," tilføjer Erik Fog med en glimt i øjet. Hemmeligheden bag dette banebrydende initiativ ligger i forståelsen af økologisk sædskifte. Efter høsten af kornet på markerne er det almindelig praksis at så græs for at give jorden tid til at restituere sine næringsstoffer inden næste kornafgrøde. Græsset, som optager kvælstof fra luften, gavner de efterfølgende afgrøder. Traditionelt blev græsset anvendt til fodring af økologiske malkekøer, men nu har man åbnet døren til en alternativ anvendelse, nemlig produktionen af græsprotein. Selvom kun omkring én procent af det indsamlede græs omdannes til rent proteinpulver, har man fundet en værdifuld anvendelse for restproduktet. Det bruges nu i et biogasanlæg på Ausumgaard. Proteinet udvindes fra græssets saft ved mekanisk fragmentering, opvarmning og centrifugering, hvor det adskilles fra vandet. Selv efter denne proces er der stadig potentiale for at udvinde biogas fra de resterende græsfibre og overskydende saft. Her har resultatet endda overgået forskernes oprindelige forventninger. Hemmeligheden ligger i, hvordan græsset høstes. Traditionelt ville landmændene snitte græsset og lade det ligge på marken i nogen tid, før de hentede det hjem til brug som foder. Men denne proces fremmer også forrådnelse af græsset og resulterer i CO2-udslip i atmosfæren. På Ausumgaard har man eksperimenteret med maskiner og høstmetoder og konstateret, at græsset sagtens kan høstes helt frisk. Jo friskere græsset er, desto lettere er det at udvinde protein og desto større er potentialet for biogasproduktion fra restprodukterne. Forsøgsanlægget på Ausumgaard modtager støtte fra landbrugets udviklingspulje, GUDP, men resultaterne er så overbevisende, at projektet er på vej mod økonomisk bæredygtighed. Dette skyldes især den stigende pris på biogas og de globale prisstigninger på dyrefoder. Kristian Lundgaard-Karlshøj, projektets visionære leder, forventer, at inden for de næste tre til fire år vil et nyt fuldskala-anlæg kunne opføres, tæt integreret med biogasanlægget, der kan håndtere udvindingen af protein fra 1000-1500 hektar græs. Dette markerer en betydelig udvidelse af produktionen og en bevægelse mod uafhængig drift med mindre ekstern støtte. Græsproteinproduktionen er stadig en ny og spirende industri, hvor udviklingen af både hovedprodukter og restprodukter vil fortsætte i mange år fremover. Samarbejdet mellem Ausumgaard og Struer Kommune er en nøgle til projektets succes og fortsatte vækst. De plejer det gode naboskab gennem hyppige åbent hus-arrangementer, udstillinger og markeder for at engagere lokalsamfundet. Historien om græsprotein på Ausumgaard er en historie om dristighed, innovation og en vision om en bæredygtig fremtid for dansk landbrug. Det er en fortælling, der både inspirerer og giver håb om, at vi kan forme vores fremtid med bæredygtige løsninger, der respekterer både milj
kontakt via E-mail
via Discord