Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i Danmark.
Videoen viser et imponerende skue, hvor enorme containerskibe får styrhuset skåret af og efterfølgende sat på igen. Det er en fascinerende proces med en dybere baggrundshistorie og formål. Fayard, skibsværftet i Munkebo, er dykket ned i en udfordring, som de aldrig tidligere har stået overfor. Syv søsterskibe fra Hapag-Lloyd er blevet udvalgt til en omfattende opgradering, hvilket giver værftet fast arbejde i hele to år. Lindøs største dok, dok 3, fungerer som legeplads for containerkæmpen Tucapel. Dette imponerende skib, som måler 299 meter i længden og 45 meter i bredden, har plads til intet mindre end 8004 containere på dækket. Ikke desto mindre er det for få, ifølge Hapag-Lloyd, en af verdens største rederier og ejere af skibene. Det tyske rederi har en ambitiøs plan om at være klimaneutralt i 2045 og deltager aktivt i det grønne kapløb, som mange rederier nu kæmper i. Deres mål er at skabe plads til yderligere 1000 containere på Tucapel og seks andre søsterskibe. Dette initiativ har ført til et solidt samarbejde med Fayard, der har fået ansvaret for opgraderingen af samtlige syv Hapag-Lloyd-fartøjer. Denne opgave er en ny udfordring for Fayard, der normalt servicerer omkring 130 skibe om året. Processen kræver omhyggeligt håndværk, præcis koordination og en velafstemt logistik i løbet af de 40 dage, der er afsat til hver opgradering. Kristian Andersen, udviklingschef og medejer af familieværftet, forklarer, "Det handler i princippet om, at kaptajnen skal kunne se, hvad han laver, når han står på broen. Når der skal stå 1000 containere mere på dækket, skal styrhuset være højere, ellers kigger kaptajnen lige ind i containerne. Vores opgave er at lave en stålkasse - en forlængelse - der bankes ind under styrhuset, som vi først skærer af og dernæst sætter på igen, ovenpå forlængelsen." På containerkæmpen Tucapel har styrhuset allerede gennemgået denne proces, mens skibet lå ved kaj og senere i dokken. De følgende seks skibe vil gennemgå operationen, mens de er i dokken: Styrhuset fjernes, forlængelsen monteres, og styrhuset fastgøres igen. De hvide stålkasser, der skal monteres på de efterfølgende skibe, er allerede klar på kajen overfor dokken, mens de sidste detaljer arbejdes på i værkstedet. Disse kasser indeholder intet udover en nøje udformet struktur, men de skal nøjagtigt passe, når de monteres. Samtidig vil der blive monteret flere lashingbroer på hvert skib for at stabilisere og sikre containerne under sejladsen. Fayard har udvidet dok 3 med en 13 meter bred og 20 meter lang sektion, som er specielt designet til containerskibenes bulb, der reducerer vandmodstanden. Dok 3 er normalt 90 meter bred, men bruges sjældent i sin fulde længde. Det blev oprindeligt bygget til nybyggerier på Lindø-værftet og designet til at rumme portalkranen, der kan køre hen over dokken med et kranben på hver side. Dansk Hapag-Lloyd skibsværft står over for en usædvanlig opgave - at skære styrhuset af og derefter sætte det på igen på syv søsterskibe, herunder containerkæmpen Tucapel. Skibet er enormt med sine 299 meter i længden, 45 meter i bredden og kapacitet til 8004 containere. Men det er stadig for lidt ifølge Hapag-Lloyd, der ønsker at gøre deres flåde mere bæredygtig. Målet er at skabe plads til yderligere 1000 containere på Tucapel og de seks andre søsterskibe. Dette initiativ i det grønne kapløb giver det danske skibsværft Fayard to års arbejde og en opgave, som de aldrig tidligere har forsøgt sig med. For at imødekomme rederiets bæredygtighedskrav har myndighederne også bedt om, at de syv containerskibe udstyres med mindre propel. Denne forandring vil gøre skibene mere energieffektive, selvom de vil sejle langsommere. Det vil give dem mulighed for at transportere mere gods med mindre brændstof, hvilket er et vigtigt skridt i retning af bæredygtig skibsfart. Det danske værft, Fayard, erfarne i at servicere omkring 130 skibe årligt, men denne opgave er uden tvivl en udfordrende en. Håndværk, præcis koordinering og en omhyggelig logistik er nødvendige for hver opgradering, som tager hele 40 dage pr. skib. Kristian Andersen, udviklingschef og medejer af værftet, forklarer essensen af opgaven, "Når der skal stå 1000 containere mere på dækket, skal styrhuset være højere, ellers kigger kaptajnen lige ind i containerne. Vores opgave er at lave en stålkasse - en forlængelse - der bankes ind under styrhuset, som vi først skærer af og dernæst sætter på igen, ovenpå forlængelsen." De følgende skibe vil få deres styrhus skåret af og forlænget, mens de er i dokken. Forlængelserne er store hvide stålstrukturer, der ligner legoklodser, men de er langt tungere, vejer cirka 200 tons. Fayard har brugt betydelige ressourcer på at forlænge dok 3 med en sektion designet specielt til at håndtere disse opgraderinger på containerskibene. Den er normalt 90 meter bred, men bruges sjældent i sin fulde længde. Dok 3 blev oprindeligt bygget til Lindøværftets nybyggerier og designet til at rumme portalkranen, der kan køre hen over dokken med et kranben på hver side. Alt i alt er dette et fascinerende projekt og et eksempel på skibsværftets tekniske færdigheder og innovative tilgang til bæredygtig søfart.
En Verden af Stål og Vand: Skibsværftet Fayard Udfordrer Sig Selv I Munkebo, ved Lindøs majestætiske dok nummer 3, har en imponerende gigant lagt sig til rette. Containerkæmpen Tucapel, en monumental struktur, 299 meter i længden og 45 meter i bredden, med plads til intet mindre end 8004 containere på sit dæk. Denne skabning af stål og teknologi tilhører Hapag-Lloyd, et af verdens mest fremtrædende rederier. Dog synes det tyske rederi ikke at hvile på laurbærrene, idet de stræber efter at blive klimaneutrale inden 2045 og deltager aktivt i kapløbet om at skabe mere bæredygtig søtransport. Hapaq-Lloyd har et ambitiøst mål: at integrere yderligere 1000 containere på Tucapel og seks andre søsterskibe. Det er her, Fayard, et velkendt skibsværft, træder ind på scenen med en opgave, som de aldrig før har udført. Det er en opgave, der kræver en harmonisk blanding af håndværk, koordination og logistik over en periode på 40 dage for hvert skib. På overfladen er det en tilsyneladende simpel opgave. Målet er at øge højden af styrhuset på skibene, således at de kan rumme flere containere på dækket. Uden denne forandring ville kaptajnen blive mødt af en udsigt af stålvægge, når han kiggede ud over det bugnende dæk. Derfor har Fayard kastet sig ud i en fascinerende opgave med at forlænge styrhusene på disse gigantiske skibe. Arbejdet begynder ved at fjerne og løfte det massive styrhus af stedet og herefter installere en forlængelse under det eksisterende styrhus. Det er en opgave, der kræver præcision og dygtighed, idet det nye styrhus først skæres af og dernæst sættes på igen, nu ovenpå forlængelsen. Det er næsten som at arbejde med hvide legoklodser – dog er disse klodser cirka 200 tons tunge. Skibet Tucapel blev opgraderet i flere omgange, mens det lå ved kaj og senere i dokken. De efterfølgende seks skibe vil dog gennemgå operationen, mens de ligger i dokken. Disse hvide stålkasser, der skal monteres på de andre skibe, står klar på kajen overfor dokken. Resten af strukturerne er stadig under konstruktion i værkstedet. Siden januar har Fayards smede og svejsere arbejdet hårdt på at skære stål og konstruere disse massive strukturer. Der er ingen luksus i disse forlængelser – ingen fitnesscentre eller andre smarte faciliteter. Dog er det afgørende, at de passer præcist, når de monteres. Samtidig vil flere "lashingbroer" blive installeret på hvert skib. Disse gitre holder styr på containerne og stabiliserer skibene, og der skal installeres flere på hvert skib. Hapag-Lloyd har gjort sig til en betydelig kunde for Fayard, der sidste år investerede millioner i at forlænge dok nummer 3 ved at udskære et hul, der er 13 meter bredt og 20 meter langt. Dette hul er skræddersyet til containerskibenes specielle bulb, som bryder vandet og reducerer vandmodstanden. Dok nummer 3 er i sin fulde længde 415 meter, men bruges sjældent i sin fulde udstrækning. Dokken blev oprindeligt bygget til Lindøværftets nybyggerier og er designet, så portalkranen kan køre hen over dokken med et kranben på hver side. Fayard har trådt ind i en ny æra af udfordringer og innovation, og deres arbejde er afgørende for at fremme den bæredygtige udvikling i søfartsindustrien. En imponerende rejse ind i en verden af stål og vand, hvor grænserne for teknologisk fremskridt konstant bliver udfordret og udvidet. Skibsværftet Fayard er en pioner i søfartens grønne fremtid og bærer stolt byrden af at forme det maritime landskab.
Den Fascinerende Dans Mellem Menneske og Maskine Det er en verden af stål og vand, hvor menneskehedens drøm om teknologisk fremgang møder bølgerne og udfordringerne i en uendelig horisont. Et storslået balletdrama udfolder sig på det massive lærred af Lindøs største dok, dok nummer 3, hvor en enorm containerkæmpe ved navn Tucapel har lagt anker. Med sine 299 meter i længden og 45 meter i bredden, har dette skib et dæk, der kan rumme intet mindre end 8004 containere. Men for et af verdens mest fremtrædende rederier, Hapag-Lloyd, er dette ikke tilstrækkeligt. Hapag-Lloyd, i en uophørlig stræben efter at forblive i frontlinjen af miljøvenlig søtransport, har vedtaget en dristig plan om at være fuldstændig klimaneutral inden 2045. Dette indebærer en udfordrende konkurrence med andre rederier i kapløbet om at forbedre miljøprofilen og skabe en mere bæredygtig fremtid for søfart. Derfor ønsker de at optimere Tucapel og seks af dens søsterskibe ved at skabe plads til yderligere 1000 containere og samtidig mindske skibenes økologiske fodspor. For dette formidabelt udfordrende projekt har Fayard, det velkendte skibsværft, trådt til. Fayard har landet kontrakten på alle syv Hapag-Lloyd-fartøjer og er blevet hyret til en opgave, de aldrig tidligere har stået overfor. Der er tale om en opgradering af monumental karakter, der kræver omfattende teknisk ekspertise og dygtighed. Målet er at udstyre de syv containerskibe med mindre propel, hvilket vil gøre dem mere energieffektive. Selvom denne opgradering medfører, at skibene vil sejle langsommere, vil de flytte mere gods med mindre brændstof. Dette skridt er i tråd med myndighedernes stigende fokus på skibes bæredygtighed og miljøpåvirkning. Fayard, der normalt servicerer omkring 130 skibe om året, har aldrig kastet sig ud i en opgave af denne kompleksitet og omfang. Dette projekt kræver en nøje planlagt koordination, teknisk dygtighed og logistisk ekspertise over en periode på 40 dage for hvert skib. På overfladen ser opgaven tilsyneladende simpel ud. Det handler om at forlænge højden af styrhusene på skibene, så de kan rumme de ekstra containere. Hvis det ikke gøres, ville kaptajnen se sig selv omgivet af en uoverskuelig mur af stål, når han kigger ud over dækket. Fayard's opgave består i at skære det eksisterende styrhus af, montere en forlængelse og derefter sætte styrhuset tilbage, nu oven på forlængelsen. Arbejdet med at forlænge styrhusene på disse imponerende skibe er næsten som at bygge med hvide legoklodser, selvom disse "klodser" vejer omkring 200 tons hver. På containerkæmpen Tucapel blev arbejdet udført i flere faser, først mens skibet lå ved kajen, og senere i dokken. Men de efterfølgende seks skibe vil gennemgå hele operationen, mens de er i dokken. De hvide stålkasser, der skal monteres på de resterende skibe, står klar på kajen over for dokken. I værkstedet har Fayards smede og svejsere arbejdet utrætteligt siden januar med at skære stål og konstruere disse massive strukturer. Selvom de forlængede styrhuse ikke tilbyder luksuriøse faciliteter som fitnesscentre, er det afgørende, at de passer perfekt, når de monteres. Samtidig vil flere "lashingbroer" blive installeret på hvert skib, som er de gitre, der holder styr på containerne og stabiliserer skibene. Fayard har gennem dette projekt forpligtet sig til at lede an i den maritime industri og hjælpe med at forme en mere bæredygtig fremtid for søtransport. Dette er en fascinerende rejse ind i en verden, hvor mennesker og maskiner arbejder i harmoni, og hvor grænserne for teknologisk fremskridt konstant udfordres og udvides. Fayard's arbejde er afgørende for fremtiden for søfarten og er en stolt repræsentant for det danske skibsværfts håndværksmæssige ekspertise og teknologiske innovation.