Vindelev-skatten Afslører Østjyllands Historiske Forbindelser til Romerriget

Avisendanmark.dk 13 April 2024

Den sjove

Skjulte Skatte og Historiske Forbindelser: Vindelev-skattens Hemmeligheder Afsløret I de rolige marker i Vindelev, Vejle Kommune, blev der i december 2020 gjort et ekstraordinært fund, der har kastet lys over en hidtil ukendt del af Danmarks historie. En 1500 år gammel skat fyldt med romerske medaljoner af guld afslørede eksistensen af en indflydelsesrig familie, hvis rødder synes at have vævet sig igennem de højeste sociale lag både indenfor og udenfor Romerriget. Helle Horsnæs, seniorforsker ved Nationalmuseet, har været spydspids i undersøgelsen af denne skat, og hendes forskning bringer nu nye detaljer om de magtfulde slægter, der engang regerede i Østjylland, længe før vikingerne trådte ind på den historiske scene. "Vi ser her tegn på en familie, der ikke blot var velstående, men som også havde forbindelser, der strakte sig langt ud over de lokale grænser," forklarer Helle Horsnæs. Vindelev-skatten indeholder blandt andet fire guldmedaljoner, som alene har fordoblet antallet af sådanne fund i Danmark. Men det er ikke kun kvantiteten, der er bemærkelsesværdig – det er også kvaliteten og medaljonernes historie. "Disse medaljoner var ikke bare prægtige smykker; de var symboler på magt og alliancer med nogle af Europas mest betydningsfulde dynastier," uddyber Horsnæs. Interessant nok viser forskningen, at én af medaljonerne har en direkte forbindelse til en lignende medaljon fundet i Polen, begge præget i Thessaloniki under kejser Valentinian 1.'s regeringstid. Denne opdagelse understreger den omfattende handel og kulturelle udveksling, der fandt sted over enorme afstande. "At disse genstande har rejst fra Grækenland til Polen og Danmark, taler til en tid, hvor Europa var langt mere forbundet, end vi ofte forestiller os," siger Horsnæs. Et yderligere lag af mystik tilføjes af det faktum, at skatten blev begravet i det 6. århundrede – på et tidspunkt, hvor de prægtige medaljoner allerede var antikviteter. "Det antyder, at deres værdi transcenderede det materielle. De var bærere af historier og ære, videregivet gennem generationer, sandsynligvis som højt værdsatte gaver," reflekterer Horsnæs. Resultaterne af denne forskning, som nu udgives i det videnskabelige tidsskrift The Numismatic Chronicle, åbner ikke kun et vindue til fortiden men rejser også spørgsmål om, hvordan vi forstår og fortolker vores historie. Skatten fra Vindelev lader til at omskrive fortællingen om de tidlige danske kongedømmer og deres plads i det globale samfund i antikken.

Den filosofiske

Fortidens Guld: Vindelev-skattens Historiske Fortællinger I de rolige områder af Østjylland, i det vi i dag kender som Vindelev, blev der for omkring 1.500 år siden begravet en skat, der skulle vise sig at være mere end blot en samling genstande. Skatten, der blev opdaget i december 2020, har afsløret eksistensen af en indflydelsesrig familie, hvis rødder og relationer strakte sig langt ud over Danmarks grænser og dybt ind i det europæiske aristokrati og Romerrigets elite. Helle Horsnæs, seniorforsker ved Nationalmuseet, har stået i spidsen for undersøgelsen af denne bemærkelsesværdige fund. Hendes forskning har kastet lys over de fire ekstraordinære guldmedaljoner, der blev fundet sammen med andre værdigenstande i skatten. Disse medaljoner har ikke kun dobbelt, men firedoblet antallet af kendte romerske medaljoner i Danmark. "Det er enestående, at vi i Vindelev har fundet fire medaljoner samlet på ét sted, når vi tidligere kun har kendt til enkelte stykker spredt over hele Danmark," fortæller Horsnæs. Disse medaljoner bærer inskriptioner og billeder, som afbilder romerske kejsere fra 300-tallet, hvilket giver et konkret indblik i deres oprindelse og æra. Yderligere undersøgelser har vist, at medaljonerne sandsynligvis har været uddelt som højt værdsatte gaver, muligvis i forbindelse med vigtige sociale begivenheder som bryllupper eller diplomatisk besøg. Disse gaver har ikke bare været materielle objekter, men symboler på alliancer og magtforhold. Interessant nok har en af medaljonerne direkte forbindelser til en tilsvarende medaljon fundet i Polen. Begge er fremstillet i Thessaloniki, Grækenland, under kejser Valentinian 1.’s regime. "At opdage, at disse to medaljoner oprindeligt har været sammen, fortæller en historie om deres rejse fra Romerriget til det, der nu er Danmark og Polen, og hvordan de har været en del af vigtige historiske bevægelser og forbindelser," påpeger Horsnæs. Medaljonernes værdi er også blevet forstærket af deres alder. De er antikviteter, som blev begravet i 500-tallet, længe efter deres oprindelige fremstilling. "Deres historiske og affektionsmæssige værdi overstiger langt det rene guld, de er lavet af. De repræsenterer en lang tradition for gavegivning og status, der strækker sig over generationer," forklarer Horsnæs. Vindelev-skattens opdagelse og de efterfølgende studier af dens indhold har ikke blot kastet lys over en glemt historisk periode i Danmark, men også genopfrisket forståelsen af de komplekse netværk, der bandt de gamle europæiske og skandinaviske slægter sammen. Disse fund rejser fundamentale spørgsmål om vores fortolkning af fortiden og den måde, vi forbinder med vores historie.

Den skrappe

Guldskatten fra Vindelev: Et Vindue til Fortidens Aristokrati I hjertet af Østjylland, i det nuværende Vindelev, blev der for omkring 1.500 år siden deponeret en skat, så rig på historie og værdi, at den næsten synes løsrevet fra de sædvanlige historiebøger. Denne skat, som bestod af intet mindre end fire ekstraordinære guldmedaljoner, har kastet lys over en hidtil ukendt, indflydelsesrig slægt, hvis rødder strakte sig dybt ind i både lokalt og europæisk aristokrati. Takket være Helle Horsnæs, en seniorforsker ved Nationalmuseet, er disse genstandes betydning blevet nøje undersøgt og præsenteret. Hendes arbejde, som for nylig er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Numismatic Chronicle, afslører ikke blot skattens materielle værdi men også dens kulturelle og historiske betydning. "Det, at vi fandt så mange som fire guldmedaljoner samlet på ét sted, er usædvanligt og indikerer, at de tilhørte en person eller familie af høj status," forklarer Horsnæs. Disse medaljoner er ikke bare sjældne fund i Danmark; de er sjældne i hele den historiske kontekst, idet de repræsenterer en tid, hvor det europæiske kontinent var i en periode med intense kulturelle og magtmæssige forskydninger. Interessen intensiveres yderligere af, at medaljonerne bærer indskrifter og billeder af romerske kejsere fra 300-tallet, og viser således direkte forbindelser til Romerriget. "Disse var højt værdsatte symbolske genstande, sandsynligvis givet som gaver ved vigtige sociale lejligheder som bryllupper eller diplomatiske møder, og vidner om den slægt, der bar dem, deres værdi og deres forbindelser," tilføjer Horsnæs. En af medaljonerne har endda direkte forbindelser til en lignende fundet i Polen, begge fremstillet i Thessaloniki under kejser Valentinian 1. Dette fund peger på en tid, hvor aristokratiske slægter ikke kun opererede inden for Romerrigets grænser men også udenfor, og interagerede frit på tværs af regionale og kulturelle skel. Det mest bemærkelsesværdige ved Vindelev-skatten er måske, at da disse genstande endelig blev begravet i det 6. århundrede, var de allerede antikviteter – kostbare genstande, der havde overlevet flere generationer og bevaret deres værdi og betydning. "De har været mere end blot materielle objekter; de har været en del af en længere historisk og kulturel fortælling, der strækker sig over århundreder," siger Horsnæs. Oplysningerne fra Vindelev giver os en sjælden indsigt i de dynamiske og komplekse sociale strukturer fra en tid, der ofte overses i de bredere historiske fortællinger. Det er en påmindelse om, at historien ofte gemmer på mere, end det umiddelbart ser ud, og at hver genstand har sin egen historie at fortælle – en historie, der venter på at blive opdaget og forstået.