Stor Frustration over Afslag på Erstatning Efter Stormflodsskader

Dr.dk 21 April 2024

Den sjove

Stormflodsskader udløser Frustrationer og Politiske Løfter Da stormfloden ramte i oktober, efterlod den ikke kun ødelagte hjem og ejendomme i sit kølvand, men også en bølge af forvirring og frustration blandt husejerne. Seks måneder senere er de stadig plaget af konsekvenserne, og mange kæmper med afslag på erstatning. I Assens blev Strandmølleskolen hårdt ramt. Skolen havde netop færdiggjort en større renovering af en bygning bestemt til kreativ undervisning, da stormen hærgede. "Det er jo tilbage til start. Hele lokalet er ruineret, væggene er skåret op, og gulvet er væk. Det er ubrugeligt i sin nuværende form," fortæller Henrik Halle, viceskoleleder på Strandmølleskolen. Skolen fik erstatning for skader forårsaget direkte af havvand, men de værre skader, forårsaget af vand fra kloakkerne, er der ikke dækket. "Det virker absurd, da vandet tydeligvis var presset op gennem kloakkerne af stormfloden," siger Henrik Halle frustreret og tilføjer, "Der burde være en klar regel, der siger, at skader fra stormflod dækkes, uanset vandets vej." Forsikringsbranchen er fanget mellem regler og realiteter. "Vi følger de regler, der er sat. Hvis vandet kommer op gennem kloakkerne under en stormflod, betragtes det som en følgeskade og dækkes ikke," forklarer Kent Damsgaard, direktør i Forsikring og Pension. Han anerkender dilemmaet og understreger, at det ultimativt er politikere og myndigheder, der bestemmer dækningsomfanget. Poul Jensen fra Naturskaderådet mener også, at det er tid til en revision af stormflodsordningen. "Det er nødvendigt at revurdere, om den nuværende ordning er tilstrækkelig og retfærdig," siger han. Responsen fra det politiske system lader til at være på vej. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har indikeret, at regeringen er åben for at ændre i stormflodsordningen for at sikre mere retfærdig dækning. "Vi diskuterer nu med Folketingets partier om, hvordan vi bedst kan justere ordningen, så den også rummer dem, som nu står uden hjælp," siger Bødskov. Debatten rejser fundamentale spørgsmål om solidaritet og sikkerhedsnet i samfundet, især i tider hvor klimaændringer gør ekstreme vejrfænomener stadig mere almindelige. Hvert år indbetales 40 kroner fra alle med brandforsikring til denne ordning, men som Damsgaard påpeger, er det en politisk beslutning, hvor meget der skal dækkes, og hvad prisen for denne sikkerhed bør være. I takt med at diskussionerne fortsætter, er der håb om, at der kan findes en mere inklusiv løsning, der kan dække flere danskere i fremtiden, når naturens kræfter viser sig fra deres mest ubarmhjertige side.

Den filosofiske

Udfordringer og Uenigheder Præger Stormflodsordningen Seks måneder efter den ødelæggende stormflod, der ramte Danmark, er mange borgere stadig dybt påvirkede af hændelsen. Det viser sig nu, at mere end hver tredje af de ramte husejere har fået afslag på deres erstatningskrav fra Naturskaderådet, hvilket har skabt en række udfordringer for de berørte. I alt er 1.250 ud af 3.416 anmeldelser blevet afvist, hvilket har vakt stærk debat og kritik fra forskellige hold. På Strandmølleskolen i Assens er konsekvenserne af stormfloden stadig tydelige. En nyindkøbt bygning, som var tiltænkt kreativ og eksperimenterende undervisning, står nu ubrugelig tilbage med ødelagte vægge og gulve. "Det er tilbage til nul. Lokalerne er totalt ruinerede," siger Henrik Halle, viceskoleleder på skolen. Skolens problemer opstod, fordi de skader, der blev forårsaget af vand fra kloakkerne under stormfloden, ikke er dækket af forsikringen. Dette til trods for, at vandet objektivt set kom i forbindelse med stormfloden. "Der burde være en regel, der dækker stormflod uanset vandets oprindelse," tilføjer Halle. Inden for forsikringsbranchen påpeger man, at man blot følger de gældende regler. Kent Damsgaard, direktør hos Forsikring og Pension, udtaler: "Vi forstår godt frustrationen, men som ordningen er nu, dækker vi ikke skader forårsaget af vand, der kommer op gennem kloakkerne i forbindelse med stormflod." Han understreger, at det er politikernes og myndighedernes ansvar at definere, hvad forsikringerne skal dække. Naturskaderådet, der vurderer skaderne, har også bemærket behovet for en revurdering af stormflodsordningen. "Vi må overveje, om den nuværende ordning er tilstrækkelig og retfærdig," siger Poul Jensen, sekretariatschef hos Naturskaderådet. På det politiske plan er der åbenhed over for at ændre i ordningen. Erhvervsminister Morten Bødskov har meddelt, at regeringen er i gang med at undersøge, hvordan man kan tilpasse og forbedre stormflodsordningen, så den omfatter flere og reflekterer de reelle behov. "Vi ser på, hvordan vi kan justere ordningen, så den bedre kan rumme de skadede," siger han og udtrykker håb om bred politisk opbakning til en fornyet og mere inklusiv ordning. Denne situation rejser vigtige spørgsmål om solidaritet og retfærdighed i samfundet, og hvordan vi bedst sikrer og støtter de borgere, der rammes hårdest af naturens uforudsigelige kræfter.

Den skrappe

Efter Stormflod: Kampen for Erstatning fortsætter Seks måneder efter den voldsomme stormflod, der oversvømmede dele af Danmark, står mange borgere stadig midt i ruinerne af det, der engang var deres hjem og arbejdspladser. Over en tredjedel af de berørte har modtaget afslag på deres erstatningskrav, hvilket har skabt dyb frustration og økonomisk usikkerhed. På Strandmølleskolen i Assens er situationen særligt alvorlig. Skolen, som havde investeret i en nyindkøbt bygning til kreativ undervisning, står nu med ubrugelige faciliteter. "Alt er ødelagt, gulvet som væggene. Vi er startet helt forfra," fortæller Henrik Halle, viceskoleleder. Skolens erfaringer spejler mange andre husejeres, hvor vandskader forårsaget af oversvømmelse fra kloakker under stormfloden ikke er dækket af den nuværende forsikringsordning. Dette har ført til en bred diskussion om forsikringsbranchens ansvar og de eksisterende reglers tilstrækkelighed. "Vi følger de regler, som er givet af staten, og desværre dækker disse ikke skader forårsaget af vand fra kloakker under en stormflod," forklarer Kent Damsgaard, direktør hos Forsikring og Pension. Han understreger, at det er en politisk beslutning, hvordan og hvad der skal dækkes. Naturskaderådet har også indrømmet, at der kan være behov for at revurdere den nuværende stormflodsordning. "Det er værd at overveje, om ordningen møder borgernes behov og den realitet, klimaforandringerne skaber," siger Poul Jensen, sekretariatschef hos Naturskaderådet. Regeringen har anerkendt problematikken og arbejder på en løsning. Erhvervsminister Morten Bødskov har udtalt, at der er en igangværende proces med Folketingets partier for at evaluere og potentielt ændre i stormflodsordningen. "Vi er opmærksomme på behovet for at tilpasse ordningen, så den kan rumme flere og dække bredere," siger han. Denne diskussion falder i en tid, hvor klimaforandringerne gør ekstreme vejrfænomener mere hyppige, og hvor behovet for robuste forsikringsordninger bliver stadigt mere tydeligt. Hver dansker med en brandforsikring bidrager årligt med 40 kroner til stormflodsordningen, et beløb der måske skal justeres, afhængigt af de politiske beslutninger. Debatten om stormflodsordningen er ikke blot et spørgsmål om forsikringsdækning; det er et spørgsmål om retfærdighed og sikkerhed i en usikker fremtid.