Ane Cortzen Raser Over Fejlslagne Byggerier i Nyt TV-Program

dr.dk 28 April 2024

Den sjove

Ane Cortzen, kendt arkitekt og vært på tv-programmet 'Er der en arkitekt til stede?', er ikke en der holder sig tilbage med sine meninger, især ikke når det kommer til byggerier, der falder uden for rammerne af god arkitektonisk praksis. Med en passion for byggekunst og en skarp kritisk sans, rejser hun rundt i Danmark og står ansigt til ansigt med hvad hun betegner som nogle af de værste eksempler på nyere tidens arkitektur. "Jeg bliver faktisk altid følelsesmæssigt ramt," siger Cortzen, når hun beskriver sin oplevelse med de projekter, hun besøger i programmet. Hendes seneste tur gik til Tejn på Bornholm, hvor nogle nybyggede havnehuse ikke kun skæmmer den lokale kystlinje, men også stjæler udsigten fra det omkringliggende samfund. "Det er så tonedøvt og dumt, og det gør mig virkelig rasende," fortæller hun. Men det er ikke kun i Tejn, at følelserne får frit løb. I Hjørring Kommune har man forsøgt at omdanne en gammel slagtergrund til et nyt bycentrum med grønne områder. Resultatet? En række seniorboliger placeret klods op ad en Harald Nyborg og en parkeringsplads. "Det er simpelthen noget af det værste byggeri, jeg har set," siger Cortzen, og det er tydeligt, at det ikke kun er bygningernes æstetik, der frustrerer hende, men også den spildte mulighed for at skabe noget værdifuldt for lokalsamfundet. Det dilemma, som arkitekter står overfor, er noget Cortzen er dybt bevidst om. På den ene side kan arkitekterne risikere at fornærme deres kunde - bygherren - ved at indrømme fejl. På den anden side kan en ukritisk tilgang til fejlslagne projekter underminere deres faglige troværdighed. "Det er svært," medgiver hun, "men byggeriet er der jo, så jeg ville ønske, at flere turde stille op for at være med til at forklare, hvad det præcist er, der er gået galt i processen." Hvordan undgår man så disse byggeskandaler? Cortzen foreslår, at kommuner kunne styrkes ved at have en stadsarkitekt eller en rådgivende enhed, der kunne klæde politikerne bedre på. "Min erfaring er også, at det kan hjælpe, hvis en kommune har en god, velformuleret og opdateret arkitekturpolitik," siger hun. Dette kunne skabe en klar retning for, hvad man vil med byggeriet i kommunen. På spørgsmålet om, hvad hun selv ville tegne, hvis hun fik frie hænder, svarer Cortzen: "Jeg tror, jeg hellere vil tegne et hus til mig selv. Jeg kender mine behov, så der ville det gå mindre galt." Dette understreger en vigtig pointe; arkitektur er ikke kun en offentlig affære, men starter hjemme, med hvordan vi selv vælger at bo. Ane Cortzens kritiske blik og åbenhjertige tilgang giver et sjældent indblik i de udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med moderne byggeri i Danmark. Hendes evne til at kommunikere disse komplekse problemer gør hende til en vigtig stemme i debatten om, hvordan vi skaber de rum, vi lever vores liv i.

Den filosofiske

I det danske landskab, hvor byggeri ofte tegner skylines og fylder horisonter, møder vi Ane Cortzen, arkitekt og vært for programmet 'Er der en arkitekt til stede?'. Hendes rejse gennem Danmarks arkitektoniske fejlskud har givet hende et unikt indblik i, hvad der kan gå galt i moderne byggeri. Det er en rejse, der berører dybt, hver gang hun står over for et nyt projekt, hvor intention og resultat har skilt veje. "Jeg bliver faktisk altid følelsesmæssigt ramt," siger Cortzen, da vi møder hende til en samtale om de seneste erfaringer fra tredje sæson af hendes program. Det er særligt én ting, der kan få Cortzens temperament til at flare op: når byggerier ikke blot fejler i æstetisk og funktionel henseende, men også i deres påvirkning af lokalsamfundet. Hun beskriver, hvordan nybyggede havnehuse på Bornholm direkte har ødelagt udsigten og fornemmelsen af kysten for lokalbefolkningen. "Det er så tonedøvt og dumt, og det gør mig virkelig rasende," forklarer hun. Men det stopper ikke ved kystlinjen. Cortzen bringer os til Hjørring, hvor ambitionen om at omdanne en gammel slagtergrund til et levende bycentrum endte som et kludetæppe af seniorboliger placeret klods op ad en discountbutik. "Det er simpelthen noget af det værste byggeri, jeg har set. Det gør mig relativt rasende," deler hun. Disse erfaringer har givet Cortzen en dyb indsigt i, hvor galt det kan gå, når byggerier ikke kun fejler æstetisk, men også socialt og økonomisk. Hun peger på, at arkitekter ofte står i et dilemma; de risikerer at fornærme deres kunder, bygherrerne, hvis de indrømmer fejl. Men ved at påstå, at et projekt er vellykket, risikerer de at se uduelige ud. "Det er en vanskelig balance," siger hun. Cortzen foreslår, at en af løsningerne på disse gentagne byggeskandaler kunne være at styrke den kommunale planlægning med en stadsarkitekt eller en rådgivende enhed, der kan klæde politikerne bedre på til deres roller i byggeprocessen. "En god, velformuleret og opdateret arkitekturpolitik kunne også gøre en stor forskel," tilføjer hun. Når snakken falder på, hvad hun selv ville ønske at designe, hvis hun fik frie tøjler, reflekterer hun over kompleksiteten i at bygge noget så ambitiøst som en ny DR By, men indrømmer, at hun hellere ville tegne et hus til sig selv. "Jeg kender mine egne behov, så der ville det gå mindre galt," siger hun med et smil. Ane Cortzen står som en bastion mod de byggefejl, der i dag er alt for almindelige. Hun håber, at ved at dele sine oplevelser, kan hun inspirere til en mere reflekteret og bæredygtig tilgang til arkitektur, der respekterer både miljøet og de mennesker, der skal leve med konsekvenserne af de bygninger, vi vælger at opføre.

Den skrappe

I det danske landskab af stål, glas og beton, hvor nybyggeri ofte strækker sig mod himlen som et manifest over moderne ambitioner, møder vi Ane Cortzen – arkitekt og tv-vært for 'Er der en arkitekt til stede?'. Hendes mission er at udforske og udfordre den måde, vi danskere bygger på, specielt når det ikke går som planlagt. For Ane Cortzen er det en personlig og professionel rejse ind i byggeriets hjerte, hvor hun støder på projekter, der gør hende både frustreret og indignerede. Hun konfronteres gang på gang med byggerier, hvis fejl og mangler ikke kun er synlige i de fysiske strukturer, men også i de sociale og miljømæssige konsekvenser de efterlader. "Det gør mig virkelig rasende," indrømmer hun, "især når nye byggerier ødelægger udsigten og samhørigheden i et lokalsamfund, som jeg har set med nogle havnehuse på Bornholm." Fejlslagne byggeprojekter findes over hele Danmark, og i sin seneste sæson af tv-programmet, beskriver Cortzen, hvordan en gammel slagtergrund i Hjørring blev transformeret til en anonym samling af seniorboliger, der snarere ligner en tilfældig eftertanke end en velintegreret del af byens hjerte. "Det er simpelthen noget af det værste byggeri, jeg har set," siger hun. Problemets rod, forklarer Cortzen, ligger ofte i en kombination af økonomiske ambitioner og en mangel på klar vision fra de ansvarlige. "Politikere og bygherrer ønsker at fremstå handlekraftige og iværksætte nye projekter, men de mangler ofte den nødvendige indsigt og styring, hvilket fører til at byggerierne skrider fra deres oprindelige formål," forklarer hun. Cortzen argumenterer for, at en løsning kunne være at indføre stærkere arkitektoniske retningslinjer i kommunerne, eksempelvis gennem en stadsarkitekt eller ved at udvikle en detaljeret og obligatorisk arkitekturpolitik. Når hun taler om fremtiden for dansk arkitektur, ønsker Cortzen at se et skift væk fra de store, energitunge byggerier til fordel for mere bæredygtige og genbrugelige løsninger. "Byggebranchen er konservativ, men klimakrisen og øget miljøbevidsthed presser på for nødvendige ændringer," påpeger hun og tilføjer, at der skal tænkes i nye baner for at reducere byggeriets massive CO2-udledning, der lige nu står for 40 procent af den globale udvikling. Til sidst, når Cortzen overvejer, hvad hun selv ville ønske at designe, reflekterer hun over kompleksiteten i at bygge offentligt versus privat. "Jeg tror, jeg ville tegne et hus til mig selv," siger hun. "Jeg kender mine egne behov, og der ville det gå mindre galt." Hermed understreger hun en vigtig pointe: at være arkitekt er ikke bare et spørgsmål om at forme beton og stål, men også at skabe rum, der forbedrer liv og samfund.