Kampen mod Klimaets Greb: Danmarks Kulturarv i Fare

Dr.dk 18 Febuar 2024

Den sjove

I Danmarks grønne og bølgende landskab, hvor fortid og nutid flettes sammen i landskabets åndedræt, står vi nu ved en skillevej, der truer med at rive sider ud af vores historiebog. De stille vidner til vores forfædres liv, gravhøje, slotsruiner og andre fortidsminder, er under en voksende belejring af et klima i forandring. Fra Kaløs stolte ruiner på Djursland til Gurre Slots mystiske rester ved Tikøb og op til Hammershus' majestætiske vægge på Bornholm – ingen er immune over for tidens tand, der nu bides af en stadig mere aggressiv klimavind. Seniorforsker Jørgen Hollesen fra Nationalmuseet har løftet sløret for et dystert år for Danmarks kulturarv, hvor 2023 markerer sig som et af de hårdeste år hidtil. Et år, der vil blive husket for sin rekordbrydende nedbør, men også for de udfordringer, det våde vejr stiller til vores historiske skatte. Skiftet mellem tørke og intens regn er en dødsdom for materialer som det ædle egetræ, der bærer Egeskov Slot på sine skuldre. Slots- og Kulturstyrelsen har med mellemrum udført tilstandsvurderinger på udvalgte fortidsminder og fundet, at to tredjedele af disse står på randen af undergang. Mursten og træværk rådner, og hele konstruktioner truer med at styrte sammen. Selvom nogle fortidsminder, som Gurre og Hammershus, har modtaget midler til nødvendige reparationer, står mange stadig ubeskyttet mod vejrets vrede. Danmarks landskab gemmer på cirka 35.000 fortidsminder, der alle er udsatte i klimaforandringernes æra. Når vi mister et fortidsminde, mister vi ikke kun et fysisk objekt; vi mister et stykke af vores historie, vores identitet og det fælles fundament, der binder os sammen som nation. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har erkendt situationens alvor og lover handling, men det er klart, at kampen for at bevare vores kulturarv er en kamp mod tiden selv. Med et øget budget i 2024 til de mest truede fortidsminder, tændes der et håb i mørket, men spørgsmålet om, hvorvidt det er nok til at sikre arvens overlevelse, hænger stadig i luften. Det er en tid, hvor vi må stå sammen, ikke kun som forskere, politikere eller borgere, men som vogtere af en arv, der fortæller historien om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. En arv, der fortjener vores beskyttelse, for uden den mister vi ikke blot vores fortid, men også en del af vores fremtid.

Den filosofiske

Danmarks grønne bakker og dybe skove er hjemsted for en skat af fortidsminder, der binder os til vores fjerne forfædre. Men i skyggen af klimaforandringernes voksende trussel hænger fremtiden for disse uvurderlige vidnesbyrd om fortiden i en tynd tråd. Fra de vindblæste kyster ved Bornholm til Djurslands frodige landskaber og Nordsjællands gemte ruiner, står vi over for en udfordring, der kræver handling nu, hvis disse skatte skal overleve for fremtidige generationer at udforske og forstå. Seniorforsker Jørgen Hollesen fra Nationalmuseet, en af landets førende eksperter i spillet mellem miljøændringer og fortidsminder, slår alarm. Ifølge ham markerer 2023 et særligt hårdt år for Danmarks kulturarv, med det vådeste år nogensinde registreret i landet. Disse ekstreme vejrforhold - skiftende mellem tørke og intens nedbør - udgør en øget risiko for erosion og forrådnelse af materialer som de ældgamle egetræsfundamenter, der understøtter historiske bygninger som Egeskov Slot. Slots- og Kulturstyrelsen, der med jævne mellemrum vurderer tilstanden af omkring 90 historisk vigtige bygningsværker og fortidsminder, rapporterer, at to tredjedele af disse befinder sig i en kritisk dårlig tilstand. Blandt disse er Hammershus og Gurre Slotsruin, hvor den synlige forringelse kræver øjeblikkelig opmærksomhed for at forhindre yderligere skade og sikre offentlighedens sikkerhed. Selvom der er afsat midler til reparation af fem udvalgte fortidsminder, herunder Gurre og Hammershus, efterlades stadig et betydeligt antal andre monumenter i fare. Med cirka 35.000 bevaringsværdige fortidsminder spredt over hele landet, står Danmark over for en enorm opgave i at beskytte disse mod et stadig mere uforudsigeligt klima. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) erkender situationens alvor og har bebudet en øget finansiel støtte til de mest truede fortidsminder. Men med den hastighed, hvormed klimaforandringerne påvirker vores landskab, er det klart, at der er brug for en mere omfattende og langsigtet strategi for at sikre, at vores historiske arv kan overleve for eftertiden. Klimaforandringerne udgør ikke kun en trussel mod naturen og folks boliger, men også mod de monumenter, der fortæller historien om vores fortid. Det er på høje tid, at vi anerkender og adresserer den risiko, som vores kulturarv står over for, og tager de nødvendige skridt for at bevare disse skatte for fremtidige generationer. Det er en opgave, der kræver samarbejde på tværs af sektorer og grænser, og en indsats, der vejer tungt i beslutningstagernes hænder. Kun gennem fælles indsats og dedikation kan vi håbe på at beskytte og bevare vores fælles historie mod tidens tand.

Den skrappe

I takt med at klimaet skriver nye, barske kapitler i vores historie, står Danmarks fortidsminder som stumme vidner til en kamp, der truer med at viske vores fælles fortid ud. Over hele landet, fra de dramatiske ruiner af Kalø Slot på Djursland til den majestætiske ensomhed af Hammershus på Bornholms klipperige kyst, er vores kulturarv i fare. 2023 vil stå tilbage som året, hvor Danmarks regnvejrsrekord blev knust, og med det fulgte en ny bølge af trusler mod de sten, træer og jord, der udgør fundamentet for utallige historier fra vores forfædre. Seniorforsker Jørgen Hollesen fra Nationalmuseet står i frontlinjen af denne kamp, udstyret med viden og en dyb bekymring for de skatte, vi står til at miste. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er to tredjedele af landets vigtigste historiske bygningsværker og fortidsminder allerede mærket af tidens tand, anfægtet af voldsomt vejr, der efterlader dem i en tilstand af akut fare. Fra det faldefærdige murværk af Gurre Slotsruin til Hammershus' æroderede vægge, tegner der sig et billede af en arv, der langsomt smuldrer mellem vores fingre. Men der er håb endnu. I år har fem af disse fortidsminder modtaget en nødvendig finansiel håndsrækning, et plaster på et blødende sår. Der er dog ingen tvivl om, at kampen for at bevare vores historie kræver mere end sporadiske tilskud. Med cirka 35.000 bevaringsværdige fortidsminder spredt over hele Danmark, står det klart, at vi kun har set toppen af isbjerget. Klimaforandringerne er ikke længere kun en fjern trussel mod isbjørne og koralrev; de er her, lige foran os, og de slider på fundamentet af vores identitet som danskere. Det er ikke blot bygninger og monumenter, der står til at forsvinde, men historier, minder og en forbindelse til dem, der gik før os. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har udtalt, at situationen er "ganske alvorlig", og det er svært at være uenig. Mens der er taget skridt til at adressere problemet, er det tydeligt, at der skal en større og mere vedvarende indsats til, hvis vi skal sikre, at fremtidige generationer også vil kunne vandre i skyggen af vores fortidsminder, berige sig med viden om deres forfædre og måske endda lære af de fejltagelser, vi begår i dag. Som vi står over for et stadig mere voldsomt vejr, må vi huske, at det ikke kun er vores fremtid, der står på spil, men også vores fortid. Det er vores ansvar at sikre, at historien om os, vores land og vores kultur overlever, så den kan blive fortalt, udforsket og værdsat af de generationer, der kommer efter os.