Digital Dirigent i Retten: Millioner på Spil i Unik Musikstreaming-Svindelsag

dr.dk 20 Febuar 2024

Den sjove

I hjertet af Aarhus, under byens blafrende lys og nattens rolige sus, rulles scenetæppet op for en retssag, der bryder med det sædvanlige. En 53-årig mand står anklaget for et røveri af en anden slags, hvor byttet ikke er guld eller juveler, men royalties fra musikstreaming. En sag, der med sin digitale dagsorden, træder ind på en scene, hvor lovens gråzoner udforskes i takt med musikkens rytmer. Det er en sag, der danser på kanten af det moderne samfunds teknologiske realiteter. Anklagemyndigheden peger på, at manden gennem sin enkeltmandsvirksomhed har dirigeret en symfoni af falske afspilninger, der har genereret over 4,3 millioner kroner i royalties. Disse virtuelle koncerter har fundet sted på platforme som Spotify, Apple Music og Yousee Musik, hvor 689 musikværker er blevet afspillet "et utal af gange" – en forestilling uden publikum, der ifølge anklagerne aldrig burde have fundet sted. Men hvad er det for en dirigentstok, der har styret denne orkestrering? Ifølge anklagerne, et arsenal af digitale manipulationer, der har spillet musikken på en måde, så ingen rigtige ører var inviteret. Fra programmer, der efterligner menneskelige lyttemønstre, til lejede hænder, der trykker play igen og igen, er scenariet som taget ud af en digital tidsalders krimi. Sagen, der nu skal bedømmes af retten i Aarhus, er ikke blot en lokal anekdote. Den er et ekko af en global samtale om musik, teknologi og de moralske dilemmaer, der opstår, når de to mødes på kryds og tværs. For den tiltalte, der står fast på sin uskyld, er scenen sat til en kamp, der kan strække sig fra de indledende akkorder i byretten til en finale i Højesteret. Rasmus Rex, en dirigent af ord på RUC med speciale i musikstreaming, ser dette som en unik optræden på retsvæsenets scene. Han fortæller, at den angivelige svindel ikke kun er en solooptræden, men en handling, der påvirker hele orkestret af musikere, hvis værker deles på streamingplatformene. For hver falsk afspilning, der genererer uretmæssige royalties, skæres der en del af kagen, der ellers var bestemt for dem, der skaber musikken. Mens retssalen forbereder sig på at hejse tæppet for denne sag, spekuleres der i kulisserne om udfaldet. Forsvarsadvokat Henrik Garlik antyder, at dette drama kan have flere akter, med mulige anker, der kan føre sagen gennem landsrettens døre og måske endda til Højesterets ultimative scene. I mellemtiden sidder musikbranchens aktører på tilskuerpladserne, ventende på dommens ord. For uanset udfaldet, vil denne sag synge sig ind i annalerne som en påmindelse om, at den digitale tidsalder har bragt nye udfordringer til scenen, hvor musikken spiller, og loven lytter.

Den filosofiske

Under de bløde skygger af Aarhus' gamle bygninger, hvor fortiden møder nutiden i et stille hvisk, udfolder der sig en retssag, der kunne synes hentet fra en digital tidsalders dystopi. En 53-årig mand står i centrum af denne fortælling, tiltalt for et bedrageri så omfattende, at det udfordrer forståelsen af både teknologi og moral. Med anklager om at have manipuleret musikstreaming til sin fordel, tegner sagen konturerne af en ny æra inden for digital kriminalitet. Den tiltalte, hvis handlinger angiveligt har beriget ham med over fire millioner kroner gennem kunstigt oppustede afspilninger af musikværker, står som en skikkelse trukket ud af det 21. århundredes komplekse netværk af digitale fodspor. Ifølge anklagemyndigheden har han, via sin enkeltmandsvirksomhed, manipuleret afspilninger af ikke mindre end 689 musikværker på platforme som Spotify, Apple Music, og Yousee Musik. Dette digitale heist har ikke kun givet anledning til bekymring over sikkerheden på disse platforme, men også rejst spørgsmål om retfærdighed og rettighedernes plads i en digital æra. Hans forsvarsadvokat, Henrik Garlik, står overfor en opgave, der synes at række ud over det sædvanlige retssalsdrama. Med en sag, der bevæger sig på grænsen mellem det teknisk mulige og juridisk tilladelige, er det en rejse ind i et terra incognita i dansk retspraksis. Denne retssag, som nu åbner dørene til en debat om musik, teknologi, og ærlighed, har potentiale til at blive en milepæl, der kan finde sin vej til de højeste retslige instanser. Rasmus Rex, lektor og musikstreamingekspert, understreger sagens unikke natur og dens implikationer for hele musikbranchen. Med et perspektiv, der rækker ud over den individuelle sag, peger han på det større billede: en verden, hvor digital manipulation kan underminere grundlaget for kreativ kompensation. Dette er ikke blot en sag om en mand og hans påståede bedrageri; det er en historie om, hvordan teknologien har skabt nye arenaer for kriminalitet, der truer med at erodere tilliden i det digitale samfund. Som sagen nu skrider frem, med en tiltalt, der står fast på sin uskyld, og en retssal, der skal navigere i dette uudforskede territorium, står det klart, at udfaldet vil have vidtrækkende konsekvenser. Uanset dommens karakter, er det en sag, der allerede har sat sit aftryk på diskussionen om digital etik, rettigheder og retfærdighed i musikindustrien. Med en mulig videreførelse til landsretten, og måske endda Højesteret, er det en fortælling, der langt fra er færdigskrevet. Den repræsenterer en vigtig markør i den løbende dialog om, hvordan vi som samfund håndterer de udfordringer, som teknologien stiller os overfor. Dette er en prøvelse ikke kun af en mand, men af hele det retssystem, der står overfor opgaven med at definere grænserne for digital adfærd i en stadig mere forbundet verden.

Den skrappe

I Aarhus' retssale, hvor fortællinger om ret og uret dagligt udfolder sig, står en sag nu klar til at indtage scenen, en sag, der med sin digitale drejning og dybe rødder i musikkens verden, tegner til at blive et drama af de sjældne. En 53-årig mand står anklaget i centrum af dette drama, tiltalt for en forbrydelse, der synes grebet ud af den digitale tidsalders mørkeste kroge: snyd med musikstreaming til en værdi af over fire millioner kroner. Den tiltaltes påståede orkestrering af falske afspilninger på tjenester som Spotify, Apple Music og Yousee Musik har ifølge anklagemyndigheden sikret ham en uretmæssig indtægt i royalties, der overstiger 4,3 millioner kroner. Disse virtuelle afspilninger, der spænder over et repertoire på 689 musikværker, menes ikke at have fundet sted for ørenlydende brugeres skyld, men snarere som resultatet af en udspekuleret manipulation. Denne manipulation, udført gennem en enkeltmandsvirksomhed fra 2013 til 2019, har sat den tiltalte i søgelyset for både databedrageri af særlig grov beskaffenhed og overtrædelse af ophavsretsloven. Det er anklager, der vækker genklang i musikindustrien og rejser spørgsmål om den digitale æras udfordringer. Forsvarsadvokat Henrik Garlik står overfor en sag, der ikke bare udfordrer retssystemets forståelse af digital kriminalitet, men også antyder en lang retslig rejse, der potentielt kunne nå helt til Højesteret. Det er en rejse gennem en labyrint af juridiske og etiske spørgsmål, hvor slutdestinationen endnu er ukendt. Rasmus Rex, ekspert i musikstreaming, påpeger sagens unikke natur og dens potentiale til at sende chokbølger gennem musikbranchen. Det er en sag, der ikke kun handler om den tiltaltes påståede handlinger, men også om, hvordan den samlede pulje af royalties, der skulle belønne kunstnernes kreative arbejde, i stedet er blevet manipuleret til fordel for enkelte. Sagen, der nu tager sit første skridt på scenen i Aarhus, er mere end en isoleret fortælling om en mand og hans digitale fodspor. Det er en historie, der berører alle, der nogensinde har nydt et stykke musik gennem de utallige streamingtjenester, der i dag udgør lydsporet til vores liv. Og mens retssalen forbereder sig på at afgøre skæbnen for den tiltalte, sidder en hel branche og dens mange lyttere spændt tilbage og afventer det næste kapitel i denne moderne fortælling om musik, moral og moderne teknologi.