Revolutionerende Klimaafgift: Fra Køledisk til Kilde

Dr.dk 21 Febuar 2024

Den sjove

I en verden, hvor klimadebatten intensiveres for hver dag, der går, har en gruppe af kløgtige eksperter vendt blikket mod landbruget og dets bidrag til den samlede CO2-udledning. Med en indsigt, der strækker sig dybere end det umiddelbare syn på supermarkedets kølediske, foreslår denne gruppe en omvæltning af, hvordan vi pålægger afgifter med klimaet i tankerne. "Det er på markerne og i staldene, vi finder nøglen til en grønnere fremtid," proklamerer Michael Svarer, formanden for ekspertgruppen og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, med en overbevisning, der kunne flytte bjerge – eller i det mindste mindske bjerge af CO2-udslip. Gruppens dybtgående analyser og beregninger har ført dem til en konklusion, der kunne virke kontraintuitiv for den almindelige forbruger: en afgift på landbrugsproduktionen frem for i det endelige salgsled vil være langt mere effektiv i kampen mod klimaforandringer. Mens forslaget om at lægge en afgift direkte i køledisken ved første øjekast kan synes som en direkte vej til forbrugerens klimabevidsthed, understreger ekspertgruppen, at denne tilgang kun ville nivellere Danmarks CO2-udslip med et beskedent kvart procentpoint i 2030. Til sammenligning ville en målrettet afgift på produktionssiden kunne reducere CO2-udledningen med hele 2,8 mio. ton inden samme år. "Vi står over for en afgift, der er 14 gange mere potent," konstaterer Svarer, hvilket ikke blot illustrerer afgiftens styrke, men også den strategiske indsigt, der ligger bag anbefalingen. Udfordringen ved at implementere en afgift i køledisken er blandt andet det tætte net af international handel og den komplekse beregning af individuelle produkters klimaaftryk. Hvordan måler man for eksempel klimabelastningen fra en frossen pizza produceret i Bayern? Uden præcise data bliver det umuligt at skabe reelle incitamenter for producenter til at agere mere klimavenligt. Ekspertgruppen peger derfor på landbrugets direkte udledninger – som køers metanbøvser og markernes gødningshåndtering – som et mere håndgribeligt og beregneligt udgangspunkt for klimaafgifter. Selvom der også her er usikkerheder, tegner der sig et klarere billede af, hvor og hvordan man mest effektivt kan sætte ind. Denne tilgang repræsenterer en fundamental omvæltning i vores strategi mod en mere bæredygtig fremtid. Ved at flytte fokus fra forbrugerens umiddelbare valg i supermarkedet til de dybere lag af fødevareproduktionen, understreger ekspertgruppen vigtigheden af at tage fat ved roden af problemet. Det er en påmindelse om, at vejen til en grønnere fremtid ofte kræver, at vi tør udfordre etablerede sandheder og se mulighederne, hvor de virkelig gør en forskel.

Den filosofiske

I den igangværende kamp mod klimaforandringer har en gruppe af Danmarks skarpeste hjerner set sig nødsaget til at kassere idéen om en klimaafgift ved forbrugeren og i stedet rettet blikket mod landbrugets rødder. Denne ekspertgruppe, anført af økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, argumenterer for, at en direkte afgift på landbrugets produktionsside vil have en langt større og mere mærkbar effekt på Danmarks samlede CO2-udledning. Ifølge gruppens dybdegående analyser vil en afgift placeret direkte i køledisken kun minimere Danmarks CO2-udslip med en forsvindende lille del, hvilket står i skærende kontrast til den massive reduktion, der kan opnås ved at placere afgiften ved kilden - i stalden og på marken. Dette tiltag er ikke blot en strategisk manøvre i klimakampen; det er en fundamental omvæltning af, hvordan vi traditionelt har forsøgt at regulere landbrugets klimaaftryk. Ved at pålægge afgifter direkte på produktionen frem for forbrug, åbnes der for et helt nyt landskab af muligheder for at drive landbruget i en mere bæredygtig retning. Svarers perspektiv på problemstillingen illustrerer den kompleksitet, der ligger i at balancere økonomiske og miljømæssige interesser. Udfordringen ved at implementere en afgift i detailleddet er, udover dens begrænsede effektivitet, også dens praktiske gennemførlighed. Når man tager højde for Danmarks omfattende eksport af landbrugsprodukter, bliver det tydeligt, at en sådan afgift ville misse sit egentlige mål: at reducere de globale klimaaftryk. Desuden understreger ekspertgruppen vanskelighederne ved at måle de enkelte fødevarers præcise klimabelastning. Dette gør det vanskeligt at skabe direkte incitamenter for producenter til at operere mere klimavenligt, hvilket er essentielt for at opnå den ønskede effekt. Med en anbefaling, der tydeligt bryder med konventionelle tilgange, peger ekspertgruppen på en vej frem, der kræver mod og innovation. Ved at fokusere på produktionen frem for forbruget, åbner der sig nye muligheder for at tackle klimaudfordringerne med den alvor, de fortjener. Dette tiltag er ikke blot et skridt i retningen af at nå Danmarks ambitiøse klimamål, men også et vidnesbyrd om, at ægte fremskridt ofte kræver, at vi tør udfordre etablerede forestillinger og bevæge os ind på uudforsket territorium.

Den skrappe

I en tid, hvor klimaforandringerne kalder på handling mere end nogensinde før, har en gruppe danske eksperter vendt op og ned på den traditionelle tilgang til at mindske landbrugets klimaaftryk. Med et overraskende twist i debatten om klimaafgifter, har denne ekspertgruppe ledet af økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, skubbet til grænserne for, hvor og hvordan vi bør implementere disse afgifter for at opnå den største miljømæssige effekt. Det er ikke i supermarkedets køledisk, men direkte i landbrugets hjerte – stalden og marken – at nøglen til en mere bæredygtig fremtid findes, ifølge gruppens fund. Dette modige forslag står i skærende kontrast til den mere intuitive ide om at placere afgiften, hvor forbrugeren møder produktet. "Ved at lægge afgiften på produktionen frem for ved det endelige salgspunkt, sikrer vi en langt større effektivitet i vores bestræbelser på at reducere CO2-udledningen," forklarer Svarer. Denne tilgang åbner for en helt ny dimension af klimaindsatsen, hvor fokus skifter fra forbrugeren til producenten, og fra det synlige til det mere skjulte. Ved at placere afgiften der, hvor klimaaftrykket faktisk opstår, argumenterer gruppen for, at det er muligt at opnå en markant større reduktion i CO2-udledningen – en reduktion, der er 14 gange større end hvad der ville være opnået ved at lægge afgiften i køledisken. Denne indsigt belyser ikke kun en mere effektiv vej frem, men kaster også lys over de komplekse udfordringer ved at måle og administrere klimaafgifter i forhold til forbrugsgoder. Problematikken ved at fastslå den præcise klimabelastning fra forskellige fødevarer, som eksempelvis en pizza produceret i Bayern, understreger vanskelighederne ved en forbrugerrettet afgift. "Uden præcis viden om produkternes klimaaftryk, er det svært at motivere producenter til at innovere og reducere deres miljømæssige belastning," pointerer Svarer. I kernen af dette forslag ligger en dyb forståelse for nødvendigheden af at tage fat om nældens rod, når det kommer til klimaindsatsen. Ved at målrette afgiften mod landbrugets produktion frem for det endelige salg, skaber ekspertgruppen et fundament for reel forandring, hvor incitamenter til at reducere udledningen bliver mere direkte og effektive. Denne omlægning af klimaafgiftens fokusområde repræsenterer ikke blot en strategisk omjustering, men også en invitation til at tænke klimaindsatsen ind i en større sammenhæng. Det er en erkendelse af, at sand forandring kræver mod til at udfordre etablerede normer og en vilje til at omfavne de løsninger, der lover den største effekt – for planetens skyld.