**Nye Tiltag i Forsvaret: Soldaternes Ønsker Overhøres i Storstilede Planer** I en tid, hvor Forsvaret står over for udfordringer med at fastholde sine ansatte, bringer den nye delaftale i forsvarsforliget både håb og frustration til lyset. Aftalen, der blev præsenteret i aftes, afsætter 3,5 milliarder kroner til at fastholde, rekruttere og uddanne medarbejdere. Men trods dette imponerende beløb, synes soldaternes to primære ønsker – højere lønninger og bedre efteruddannelsesmuligheder – at blive overset. Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel (CS), giver udtryk for en blanding af anerkendelse og skepsis. "Det er et skridt i den rigtige retning," siger han, men tilføjer, "om det er det rigtige, man fokuserer på, det har jeg svært ved at se." Denne tvivl afspejler en dybere bekymring blandt de ansatte i Forsvaret. Delaftalens fire nye tiltag inkluderer et nyt bemandingssystem, kørepenge til uniformerede medarbejdere uden for større byer, en øget indsats for rekruttering, og investeringer i militære lærlinge. Disse tiltag sigter mod at forbedre arbejdsvilkår og fastholde medarbejdere, men de berører ikke direkte de ansattes løn eller uddannelsesmuligheder. Tom Block, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), deler denne bekymring. Han glæder sig over prioriteringen af nedslidte kaserner, men påpeger, at mere ambitiøse initiativer er nødvendige. "Vi er simpelthen nødt til også at tage de initiativer, der måske koster lidt mere, men som vi også kan se kommer til at have en effekt," siger han. En særlig bemærkning går til den sløjfede ordning fra 2013, der tillod ansatte at optjene point til en civil uddannelse med fuld løn fra Forsvaret. Denne ordning kunne være nøglen til at tiltrække og fastholde unge i Forsvaret, ifølge Block. Han understreger, at det ikke kun er en investering i de ansatte, men også en nødvendighed for at undgå konstante rekrutteringsudgifter. Delaftalen, præsenteret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og forligskredsen, er den første af sin art i det store forsvarsforlig, der strækker sig til 2033. Mens denne aftale repræsenterer et håb om forbedring, står det klart, at soldaternes største ønsker endnu ikke er blevet hørt. Det rejser spørgsmålet: Hvordan balancerer Forsvaret behovet for at være en moderne og attraktiv arbejdsplads, samtidig med at man imødekommer de ansattes krav om anerkendelse og udvikling?
**Forsvarets Fremtid: Mellem Håb og Realitet i den Nyeste Aftale** I skyggen af en tid præget af forandring og udfordringer, søger Forsvaret at standse den stigende flugt fra sine rækker. Den nyligt offentliggjorte delaftale i forsvarsforliget, en aftale der omfatter hele 16 milliarder kroner, har til formål at skabe en mere moderne og attraktiv arbejdsplads. Men midt i denne storstilede plan, synes soldaternes dybeste ønsker at forblive uhørte. Soldaternes fagforening, repræsenteret ved Jesper K. Hansen fra Centralforeningen for Stampersonel (CS), ser et gammelt svar på et nyt problem: Genindførelsen af en ordning, politikerne sløjfede for ti år siden. De understreger, at højere løn og bedre efteruddannelsesmuligheder er det, der i høj grad efterspørges blandt medlemmerne. Selvom delaftalen afsætter 3,5 milliarder kroner til at fastholde, rekruttere og uddanne medarbejdere, mener Hansen, at fokus måske er placeret forkert. Han anerkender midlerne, men tvivler på, om de rigtige områder bliver adresseret. De fire tiltag i aftalen omfatter et nyt bemandingssystem, kørepenge til medarbejdere uden for større byer, øgede rekrutteringsindsatser, og en satsning på militære lærlinge. Disse tiltag er skridt mod forbedrede arbejdsvilkår, men rører ikke ved kernen i soldaternes bekymringer. Tom Block, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), deler denne frustration. Han anerkender behovet for at prioritere nedslidte kaserner, men påpeger, at der er brug for mere ambitiøse initiativer for at imødekomme det akutte problem: Manglen på personale. Block fremhæver især behovet for at genindføre en ordning, der tillod ansatte i Forsvaret at optjene point til en civil uddannelse, mens de modtog fuld løn. Denne ordning blev afskaffet i 2013 som en spareforanstaltning, men ifølge Block, kunne den være nøglen til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. I denne sammenhæng står Forsvaret over for et paradoks: Skal de investere i at gøre alle ufaglærte faglærte og samtidig forhøje lønningerne, eller skal de fortsætte med at kæmpe med en konstant udskiftning af personale? Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og forligskredsen præsenterede aftalen som en del af det større forsvarsforlig, der løber frem til 2033. Men spørgsmålet forbliver: Vil Forsvaret lytte til soldaternes største bønner, eller vil de fortsætte ad en vej, der måske ikke fuldt ud imødekommer de ansattes behov og ønsker?
**Forsvaret i Skæbnetid: Ny Aftale Overser Soldaternes Kernebehov** I en tid, hvor forandringer i Forsvaret bliver mødt med både håb og skepsis, står soldaternes fagforeninger over for en ny udfordring. Selvom den nyligt offentliggjorte delaftale i forsvarsforliget lover moderne arbejdsforhold og 3,5 milliarder kroner til fastholdelse, rekruttering og uddannelse, føler mange soldater, at deres væsentligste behov bliver overset. Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel (CS), udtrykker en blandet følelse over delaftalen på 16 milliarder kroner. "Det er et skridt i den rigtige retning," siger han, men tilføjer, at han tvivler på, om de rette fokusområder er valgt. Soldaterne efterlyser højere løn og bedre efteruddannelsesmuligheder – nøgleelementer, der synes at mangle i den nuværende plan. Delaftalens fire nye tiltag omfatter et nyt bemandingssystem, kompensation for at arbejde uden for de større byer, forbedret rekruttering og et nyt program for militære lærlinge. Disse tiltag sigter mod at forbedre arbejdsvilkår, men falder kort i at adressere soldaternes dybderliggende behov for økonomisk og faglig anerkendelse. Tom Block, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), deler denne bekymring. Han roser prioriteten af nedslidte kaserner, men understreger behovet for mere ambitiøse løsninger. "Vi mangler mere end hver fjerde kollega i hæren," siger han, og tilføjer, at der bør fokuseres på løsninger, der måske koster mere, men som har en reel effekt. Block peger på den sløjfede ordning fra 2013, hvor ansatte i Forsvaret kunne optjene point til en civil uddannelse med fuld løn. Genindførelsen af denne ordning, mener han, kunne være nøglen til at fastholde og tiltrække personale. Delaftalen, præsenteret af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og forligskredsen, repræsenterer et forsøg på at modernisere Forsvaret inden 2033. Men spørgsmålet forbliver: Vil de nye tiltag være nok til at standse flugten fra Forsvaret, eller skal der tages mere drastiske skridt for at imødekomme de sande behov hos soldaterne?