Vurderingsstyrelsen Indrømmer Fejl i Ejendomsvurderinger

dr.dk 24 Januar 2024

Den sjove

**Vurderingsstyrelsens Værdikrise: Når Systemer Snubler** I Danmarks komplekse verden af ejendomsvurderinger har en ny udvikling kastet lys over skattevæsnets seneste udfordringer. Vurderingsstyrelsen har, i et usædvanligt træk, indrømmet, at mere kunne have været gjort for at undgå fejl i de nye ejendomsvurderinger. Denne indrømmelse, som en del af et svar til Folketingets Ombudsmand, maler et billede af et system i knibe. Efter en lang periode med forsinkelser og et forbrug af milliarder af skattekroner, sendte skattevæsnet i september og december millioner af foreløbige ejendomsvurderinger ud til landets boligejere. Men nu står det klart, at Vurderingsstyrelsen kunne have gjort mere for at spotte og rette fejlene, som tusindvis af boligejere har påpeget. I en erkendelse, der lyder næsten som en fortælling om fejltrin og fortrydelse, skriver Vurderingsstyrelsen: "Med afsæt i den nuværende viden om forløbet kunne der have været gjort mere for at afdække fejlene." Denne udtalelse illustrerer et landskab af bureaukrati og systemer, hvor selv de bedste intentioner kan lede til komplekse problemer. Ombudsmanden, som agerer som vagthund over for myndighedernes forvaltning, havde stillet skarpe spørgsmål til skattevæsnet efter en serie af fejl i de nye vurderinger kom til lys. Disse fejl blev først offentligt kendt gennem en række afsløringer, herunder af DR Nyheder, som belyste problemer med det nye system, dets datakvalitet, og de foreløbige vurderinger. Disse foreløbige vurderinger, en nødløsning sendt ud i september og december, blev allerede i deres spæde begyndelse mødt med skepsis. Eksperter havde advaret skatteminister Jeppe Bruus (S) mod at sende dem ud, men alligevel blev de rullet ud til offentligheden. Nu anerkender Vurderingsstyrelsen, at særligt plandata, som spiller en central rolle i både de foreløbige 2022-vurderinger og de endelige 2020-vurderinger, har voldt store problemer. "De foreløbige vurderinger er udfordret i forhold til korrekt registrering," indrømmer styrelsen. Skattevæsenet peger på, at de fulgte loven, som Folketinget havde vedtaget, og at loven tillod brugen af potentielt urigtige oplysninger i udarbejdelsen af vurderingerne. Men Vurderingsstyrelsen tilføjer, at en yderligere kvalitetssikring af visse vurderinger kunne have været fordelagtig. Skatteministeriet understreger, at de foreløbige vurderinger var en bedre løsning end at fortsætte med det gamle system, som også havde sine mangler. Formålet med de foreløbige vurderinger var at skabe et så korrekt beskatningsgrundlag som muligt for at minimere behovet for efterfølgende justeringer. Denne saga om ejendomsvurderinger illustrerer en moderne fortælling om komplekse systemer, politiske beslutninger, og de udfordringer, som myndigheder står over for i en digital tidsalder. Det er en fortælling om intentioner, fejltrin og erkendelser - en fortælling, der afspejler de udfordringer, som følger med styringen af et land i det 21. århundrede.

Den filosofiske

**Ejendomsvurderingernes Dilemma: Et Spørgsmål om Ansvar og Forståelse** I et samfund, hvor tillid og gennemsigtighed i forvaltningen er afgørende, har en ny udvikling i sagaen om Danmarks ejendomsvurderinger kastet lys over skattevæsnets udfordringer. Vurderingsstyrelsen, en bastion i dette komplekse system, har i en ydmyg gestus indrømmet, at der kunne have været gjort mere for at identificere og rette fejl i de nye ejendomsvurderinger. Denne indrømmelse, fremsat i et svar til Folketingets Ombudsmand, skaber en refleksion over forvaltningens natur og menneskets rolle i et system, der stræber efter at være både retfærdigt og præcist. Efter lange perioder med forsinkelser og et betydeligt forbrug af skattekroner, kom skattevæsnets foreløbige ejendomsvurderinger endelig på gaden. Disse vurderinger, der straks mødte kritik fra titusindvis af boligejere, står nu som et symbol på systemets sårbarhed og behovet for dybere indsigt. I erkendelsen af fejlene skriver Vurderingsstyrelsen: "Med den nuværende viden kunne der have været gjort mere for at afdække fejlene." Dette indblik peger på et vigtigt aspekt i forvaltningen – nemlig evnen og viljen til at lære og udvikle sig. Det er en forståelse, der balancerer mellem systemernes kompleksitet og den menneskelige faktors begrænsninger. Folketingets Ombudsmand, som vogter over myndighedernes handlinger, har med sine spørgsmål fremhævet betydningen af ansvarlighed i forvaltningen. Afsløringerne af fejl i de nye vurderinger, der skal danne grundlag for skattebetaling i 2024, har været mange. DR Nyheder har afsløret problemer med det nye ejendomsvurderingssystem, datakvalitet og de foreløbige vurderinger. Denne række af udfordringer underbygger behovet for en dybere forståelse og en mere grundig tilgang til systemets implementering. Vurderingsstyrelsen, som står i centrum for denne storm, holder fast i, at lovgivningen gav dem ret til at anvende de oplysninger, de havde, selvom disse kunne være urigtige. Men styrelsen erkender, at en yderligere og mere overordnet kvalitetssikring kunne have været fordelagtig – især i tilfælde, hvor ejendomsvurderingerne viste uoverensstemmelser. Denne sag, med dens lag af kompleksitet og udfordringer, er et eksempel på de dybe spørgsmål, der opstår, når systemer møder den menneskelige virkelighed. Det er en historie om det moderne samfunds forsøg på at navigere i en verden, hvor data, lovgivning og menneskelige vurderinger konstant må finde en fælles vej. Den minder os om, at i hvert system, i hver beslutning, ligger der et ansvar – ikke kun for at følge reglerne, men også for at sikre, at de tjener det formål, de er skabt til: at tjene samfundet på en retfærdig og forståelig måde.

Den alvorlige

**Fejlslagne Vurderinger: Et Spejlbillede af Systemets Sårbarhed** I Danmarks komplekse virkelighed af skatter og ejendomsvurderinger har Vurderingsstyrelsen åbnet op for et kapitel af indrømmelser og selvransagelse. I et svar til Folketingets Ombudsmand har skattevæsnet lagt sig fladt ned og erkendt fejl i de foreløbige ejendomsvurderinger, en saga præget af forsinkelser og økonomisk forbrug i milliardklassen. Efter at have sendt millioner af foreløbige ejendomsvurderinger på gaden i september og december, står Vurderingsstyrelsen nu over for kritikken. Disse vurderinger, som skulle danne grundlaget for boligejernes skattebetaling i 2024, har vist sig at være fyldt med fejl - fejl, som styrelsen nu indrømmer, de kunne have gjort mere for at opdage og rette. Denne erkendelse er ikke kun en indrømmelse af fejl, men også et øjeblik af refleksion over systemets natur. "Med den nuværende viden kunne mere være gjort," skriver Vurderingsstyrelsen, hvilket maler et billede af et system, der kæmper med at balancere mellem nøjagtighed og effektivitet. Spørgsmålene fra Ombudsmanden, og afsløringerne af fejl i vurderingerne, har kastet lys over både det nye ejendomsvurderingssystems mangler og de bredere udfordringer ved digital forvaltning. Disse udfordringer blev yderligere understreget af advarsler fra eksperter, herunder professor Hanne Marie Motzfeldt, som allerede tidligt advarede mod systemets mangler. Vurderingsstyrelsen holder fast i, at loven gav dem ret til at anvende potentielt urigtige oplysninger, men anerkender nu, at en yderligere og mere omfattende kvalitetssikring kunne have været fordelagtig. Dette er en væsentlig indsigt i et system, hvor nøjagtighed er essentiel. Skatteministeriet understreger, at alternativet til de foreløbige vurderinger - at fortsætte med det gamle system - også ville have haft sine udfordringer. Denne situation afslører et dybere dilemma: Hvordan navigerer man i et landskab af lovgivning, teknologi og administration, hvor det perfekte ofte er fjenden af det gode? Denne historie om Vurderingsstyrelsens udfordringer er mere end en fortælling om fejl og fejlretning. Det er en fortælling om et samfund, der kæmper med at tilpasse sig en stadig mere digitaliseret verden, hvor komplekse systemer møder menneskelige begrænsninger. Det er en fortælling om stræben efter retfærdighed i et system, der altid vil være ufuldkomment, men som stadig søger mod bedre løsninger for alle borgere.