Klimaændringer Udløser Landskred: Danmark står over for Ny Udfordring

dr.dk 26 Januar 2024

Den sjove

Titel: "Klimaforandringerne og Landskred: Danmarks Skjulte Udfordring" I Danmarks smukke, men stadigt mere uforudsigelige landskab, har vi i de seneste tre måneder været vidne til en række hændelser, der bør vække os til eftertanke. Fra de rolige gader i Kødbyen til de majestætiske klipper ved Møns Klint, har vi set naturens kræfter udfolde sig på en måde, der ikke kan ignoreres. Tre markante jordskred har udstillet en overset konsekvens af klimaforandringerne: øget risiko for landskred. Kristian Svennevig, seniorforsker ved GEUS og ekspert i landskred, kaster lys over dette fænomen. Han forklarer, at de processer, der driver landskred, forstærkes af klimaforandringerne. Med mere nedbør, vådere vintre og ekstreme stormfloder bliver Danmark et hotspot for disse jordskred. I en gammel lergrav syd for Randers har vi set katastrofen ved Nordic Waste, hvor forurenet jord skred og truede den lokale natur. Her spiller både menneskelig aktivitet og klimaforandringer en rolle. Sidste år var usædvanligt vådt, hvilket kan forbindes med højere globale temperaturer og øget nedbør fra Atlanterhavet. Dette har direkte indflydelse på jordskredsaktivitet, da mere nedbør øger grundvandet, som igen presser landjorden nedefra. Mandag den 22. januar måtte DSB indstille togdriften mellem Fredericia og Aarhus på grund af et jordskred. Svennevig påpeger, at menneskeskabte skråninger ofte er særligt udsatte for landskred, især de skråninger, der er skabt under tidligere klimaforhold med mindre ekstrem nedbør. I forhold til Møns Klint, et naturligt smukt, men skrøbeligt sted, står det klart, at klimaforandringerne også har en hånd med i spillet. Sidste års våde vejr kombineret med en ekstrem stormflod har forårsaget store skred ved klinten. Svennevig beroliger dog med, at Møns Klint har klint nok til at overleve mange skred, men vi skal være opmærksomme på risikoen. Specialister, eller geoteknikere, skal være ekstra opmærksomme ved planlægning af nye byggerier og anlægsarbejder. Veje, bygninger og andre installationer skal være forberedt på disse nye klimaforhold. Disse hændelser er en påmindelse om, at vi ikke blot er vidner til klimaforandringerne, men også aktive deltagere i at forme vores reaktion på dem. Som samfund må vi være opmærksomme på disse skjulte konsekvenser af klimaforandringerne og handle derefter for at beskytte vores landskab, vores infrastruktur og vores fremtid.

Den filosofiske

Titel: "Klimaforandringer Udvikler Skredrisiko i Danmark" I Danmarks landskab, hvor hver krog har sin egen dybe historie, er der opstået en ny og presserende fortælling. En fortælling om hvordan klimaforandringerne, en global udfordring, påvirker vores nation på en måde, som få havde forudset. Tre betydningsfulde skredhændelser i løbet af de sidste tre måneder - ved Nordic Waste, Møns Klint og en jernbanestrækning ved Vejle - har udstillet en hidtil overset konsekvens af klimaforandringerne: en øget risiko for landskred. Kristian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, kaster lys over denne problematik. Han forklarer, at de processer, der driver landskred, bliver forstærket af klimaforandringerne: mere nedbør, vådere vintre, og værre stormfloder. Disse faktorer øger risikoen for landskred betydeligt. I tilfældet med Nordic Waste, hvor tonsvis af potentielt forurenet jord skred og truede Alling Å, viser dette, at menneskelig aktivitet kan forstærke denne effekt. Det særligt våde år sidste år kan have bidraget til skreddet, hvilket understreger, at ekstremt vejr kan have direkte konsekvenser for jordens stabilitet. Disse skred, som ofte er forårsaget af menneskeskabte ændringer i landskabet, såsom i byggerier og jernbaner, bliver en stadig mere presserende bekymring. Som Svennevig påpeger, kan de "ikke-naturlige unge skråninger", skabt under tidligere klimaforhold, være særligt udsatte i fremtidens ekstreme vejrsituationer. Et eksempel på konkrete konsekvenser af denne øgede risiko ses i planlægningen af et feriecenter på Als, hvor byggeplanerne måtte ændres for at imødekomme den øgede risiko for landskred. Det viser, at vi må tage højde for denne nye virkelighed i vores fremtidige infrastrukturplanlægning. Men det er ikke kun i de store projekter, at denne risiko gør sig gældende. Også almindelige borgere, især de, der bor i områder udsat for skred, skal være opmærksomme. Veje, bygninger og andre installationer skal være forberedte til at modstå disse forandringer. Svennevig understreger, at mens der i Danmark sjældent er risiko for tab af menneskeliv på grund af landskred, så er det en fare, vi skal tage alvorligt. Han anbefaler, at vi følger skiltningen og holder os på afstand af friske skred, især ved kystområder som Møns Klint. Denne nye udvikling i vores forståelse af klimaforandringerne i Danmark kræver en ny tilgang. Det kræver, at vi både som enkeltindivider og som samfund ændrer vores perspektiv og tager højde for disse forstærkede naturfænomener i vores planlægning og dagligdag. Det er en påmindelse om, at klimaforandringerne ikke kun er et globalt fænomen, men også en lokal realitet, som vi skal forholde os til og handle på.

Den alvorlige

Titel: "Skjulte Trusler fra Klimaforandringer: Landskred i Danmark" I Danmarks landskab, der stadig bærer spor af istidens fortid, er nye og overraskende fortællinger ved at udfolde sig. De seneste tre måneder har afsløret en ofte overset konsekvens af klimaforandringerne: landskred. Fra det industrielle område ved Nordic Waste til de naturskønne Møns Klint, har vi oplevet markante jordskred, der ikke kun påkalder sig mediernes, men også befolkningens opmærksomhed. Kristian Svennevig, seniorforsker ved GEUS, kaster lys over dette voksende problem. Han forklarer, at klimaforandringerne – med deres øgede nedbør, vådere vintre og kraftige stormfloder – skaber de perfekte betingelser for flere og mere dramatiske landskred. Disse naturlige katastrofer, som vi tidligere kun sjældent så i Danmark, bliver nu en mere hyppig og bekymrende hændelse. Sagen om Nordic Waste illustrerer dette klart. Her har en kombination af menneskelig aktivitet og et særligt vådt år skabt en potentiel miljøkatastrofe, hvilket understreger, hvordan menneskeskabte ændringer og klimaforandringerne kan interagere med ødelæggende konsekvenser. Et andet eksempel er de nylige skred ved Møns Klint, hvor naturens kræfter har formet landskabet på dramatiske og uforudsigelige måder. Svennevig påpeger, at klimaforandringerne kan forstærke disse processer, og at vi derfor bør være særligt opmærksomme på risikoen for skred i disse områder. Men det er ikke kun naturen, der påvirkes. Infrastruktur som jernbaner og veje, især dem bygget i geologisk unge områder, er også i fare. Geoteknikere, eksperter i jordens mekaniske egenskaber, står over for nye udfordringer, da de skal tage højde for disse ændrede klimaforhold i deres planlægning. Denne nye virkelighed kræver en tilpasning af vores forståelse og håndtering af landskabsrisici. Det er ikke længere nok at forholde sig til de umiddelbare, synlige effekter af klimaforandringerne, såsom stigende vandstand og tørke. Vi må også være opmærksomme på de mere skjulte, men lige så ødelæggende konsekvenser som landskred, der kan true både vores natur og infrastruktur. I denne tid, hvor klimaforandringerne udfordrer vores vante forståelse af naturen og dens processer, er det afgørende, at vi anerkender og forstår disse mindre synlige, men stadig kritiske trusler. Kun ved at gøre det kan vi håbe på at forberede og beskytte vores samfund mod de kommende klimaforandringers mange ansigter.