Skolebestyrelser i Oprør: Nægter at Godkende Underfinansierede Budgetter

dr.dk 17 Juni 2024

Den sjove

Når Skolebudgetterne Bløder: Oprør Fra Skolebestyrelser Landet Over Landet over vokser utilfredsheden blandt skolebestyrelserne i takt med, at budgetkrisen i den danske folkeskole bliver mere og mere tydelig. I Odense har 24 skolebestyrelser sat foden ned og nægtet at godkende det foreslåede skolebudget, og i Viborg går forældre på gaden i protest. Sagen er den, at mange af landets folkeskoler lider under nedslidte fysiske rammer – fra hullede skolegårde til klasseværelser, der skriger på en kærlig hånd. Niels Bjørn Hansen, forperson for skolebestyrelsen på Provstegårdskolen i Odense, udtrykker sin frustration: "Budgettet er simpelthen ikke realistisk. Vi kan ikke se os selv i øjnene og tage ansvar for et så mangelfuldt budget." Foreningen Skole og Forældre har samlet over 4.500 underskrifter i støtte for kampen mod de trange budgetter, der ikke tillader skolerne at levere den nødvendige kvalitet i undervisningen. Problemet er landsdækkende og spænder fra manglende midler til simple renoveringer til udfordringer med at finansiere ekstrakurrikulære aktiviteter, der kan berige elevernes skoleliv. I Aarhus følger flere skolebestyrelser eksemplet fra Odense, og samlet mangler skoleområdet her over 100 millioner kroner. "Vi står med et stort problem, hvis vi fortsætter sådan her," siger en bekymret skolebestyrelsesformand. De spinkle budgetter påvirker ikke kun bygningernes stand, men også elevernes daglige liv og læring. Uffe Kjeldgaard Truelsen, skolebestyrelsesformand fra Nørhalne Skole i Jammerbugt, pointerer, at det nu er cyklen, der må tage over, når klasserne skal på tur. "Det er blevet sværere at gennemføre ture ud af huset, hvilket går ud over trivslen." Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker ved VIA University College, belyser, at en stor del af budgettet i dag går til specialområdet, hvilket efterlader mindre til de generelle skoleaktiviteter. "Der er et klart behov for at revurdere, hvordan vi anvender de midler, vi har, for at sikre, at alle elever får de bedste betingelser," siger han. Kritikken og frustrationen fra skolebestyrelserne rejser spørgsmålet om, hvorvidt der bør tages et opgør med, hvordan skolebudgetterne fordeles. Der er en voksende opfattelse af, at der skal tænkes nyt omkring fordelingen af midlerne, således at hver enkelt skole får mulighed for at opfylde deres grundlæggende formål – at danne og uddanne børn i trygge og stimulerende miljøer. Denne voksende bølge af oprør mod underfinansieringen kunne være et vendepunkt, hvor gamle budgetmodeller udfordres, og nye løsninger må findes for at sikre, at uddannelsessystemet kan leve op til sit ansvar og sin betydning for fremtidens generationer.

Den filosofiske

Folkeskolens Finansielle Fortræd: Et Landsdækkende Opråb fra Skolebestyrelser I Danmarks folkeskoler lyder der nu et landsdækkende nødråb. Skolebestyrelser over hele landet nægter at godkende deres skolers budgetter, som de finder fuldstændig utilstrækkelige og urealistiske. I Viborg har forældrenes frustrationer ført dem ud på gaderne i demonstrationer, i Odense har skolebestyrelserne nedlagt deres penne og nægter at underskrive budgetterne, og foreningen Skole og Forældre har indsamlet over 4.500 underskrifter mod de stramme økonomiske rammer. Det er blevet klart, at folkeskolens økonomi er under enormt pres. Mange skoler kæmper med nedslidte faciliteter, hvor skolegårde og klasselokaler bærer tydeligt præg af mangel på vedligeholdelse. Fra hullede skolegårde til afskallende maling og ødelagte underlag er skolerne langt fra den standard, de burde være. For nylig har 24 skolebestyrelser i Odense valgt at tage et standpunkt ved at afvise at godkende det kommende års budget. "Budgettet er simpelthen ikke realistisk, og vi føler det går ud over børnene," forklarer Niels Bjørn Hansen, forperson for skolebestyrelsen på Provstegårdskolen i Odense. Ifølge Hansen er omgivelserne på skolen så forringede, at det truer med at underminere skolens kerneopgave – undervisning og dannelse. Situationen er lignende i Aarhus, hvor flere skolebestyrelser også har afvist de foreslåede budgetter. Samlet set står skoleområdet i Aarhus til at mangle over 100 millioner kroner, et tal der understreger dybden af den finansielle krise. Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker ved VIA University College, påpeger, at udfordringerne strækker sig bredt fra lærermangel og faglig tilbagegang til massive inklusionsudfordringer. "Vi har en folkeskole i dag, som er utrolig presset," siger han. På Nørhalne Skole i Jammerbugt mærker man også konsekvenserne af den stramme økonomi. Tidligere tiders ture og udflugter er blevet erstattet af cykelture, da der ikke længere er midler til at finansiere transport. "Økonomien er helt sikkert presset, og vi har været nødt til at spare på alle 'ekstra' ting," siger skolebestyrelsesformand Uffe Kjeldgaard Truelsen. Denne sparsommelighed har ikke kun økonomiske konsekvenser, men påvirker også elevernes trivsel og motivation. Det er blevet sværere at tilbyde en varieret og engagerende skoledag, når ressourcerne er så begrænsede. Ifølge Rasch-Christensen er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan de tilgængelige midler anvendes. Der skal fokuseres på bedre inklusionsindsatser og en mere effektiv brug af de eksisterende ressourcer, så midlerne kan forblive på det almene område og komme alle elever til gavn. Det er tydeligt, at hvis folkeskolen skal bevare sin rolle som en central uddannelsesinstitution i Danmark, kræver det en omfattende økonomisk og strukturel genovervejelse.

Den skrappe

Underfinansiering Tvinger Skolebestyrelser til Oprør I et land, hvor uddannelse altid har været et fyrtårn for fremtiden, står den danske folkeskole nu over for en alvorlig økonomisk krise, der har fået skolebestyrelser over hele landet til at nægte at godkende deres skolers budgetter. Fra Viborgs demonstrerende forældre til Odenses standhaftige skolebestyrelser, lyder der et klart opråb: der er simpelthen ikke nok penge til at drive skolerne forsvarligt. "Vi kan ikke tage ansvar for at drive skolerne med så utilstrækkelige midler," siger Niels Bjørn Hansen, forperson for skolebestyrelsen på Provstegårdskolen i Odense, hvor skolens fysiske rammer er så nedslidte, at det går ud over børnenes læring og trivsel. Med hullede skolegårde og ødelagte klasselokaler spørger Hansen retorisk, hvordan man kan forvente, at børn skal opføre sig ordentligt, når omgivelserne signalerer ligegyldighed. I Aarhus har situationen også nået et bristepunkt, hvor adskillige skolebestyrelser allerede i marts afviste deres budgetter, der samlet mangler over 100 millioner kroner. Denne finansielle tørke har medført en udtalt frustration og en følelse af magtesløshed blandt både forældre og skoleledelser. Andreas Rasch-Christensen, en skoleforsker ved VIA University College, belyser at folkeskolens problemer strækker sig fra lærermangel og faldende faglige standarder til omfattende inklusionsudfordringer. "Det er en presset situation, hvor økonomien ikke længere kan understøtte nødvendige initiativer inden for almenundervisningen," siger han. På Nørhalne Skole i Jammerbugt føles konsekvenserne af besparelserne i hverdagen. "Hvis eleverne skal på tur, må de cykle, for der er ikke penge til busser," fortæller skolebestyrelsesformand Uffe Kjeldgaard Truelsen, der også noterer en markant nedskæring i skolens aktiviteter uden for klasselokalerne. Han påpeger, at selvom flere penge ville hjælpe, er det afgørende, at man også tænker kreativt om, hvordan skolen drives. Budgetproblemerne er særligt akutte, når det kommer til fordelingen mellem specialområdet og det almene område. "Der bliver brugt mange penge på specialundervisning, hvilket tømmer kassen for de almindelige behov," forklarer Rasch-Christensen. Dette mønster er genkendeligt i mange danske skoler, hvor økonomien er stram og mulighederne for almindelig vedligeholdelse og udvikling er minimal. Dette nationale budgetopgør har vakt et desperat behov for en omstrukturering af, hvordan midlerne anvendes i folkeskolen, med en stærk opfordring til at sikre, at pengene bruges, hvor de gavner alle elever mest muligt. Som situationen står nu, er den danske folkeskole ved et vendepunkt, hvor grundlæggende ændringer er nødvendige for at bevare skolens rolle som en central institution for læring og udvikling.