Landmand Ser Positivt på Fremtidens Klimaudfordringer Efter Ny CO2-Aftale

dr.dk 25 Juni 2024

Den sjove

Landmand ser lyst på fremtidens klimaudfordringer efter ny trepartsaftale I kølvandet på den nyeste trepartsaftale om CO2-afgifter, der skal implementeres i dansk landbrug, står landmand Jens Christian Sørensen fra Sønderup med en overraskende ro. Aftalen, som mange havde frygtet ville betyde afviklingen af traditionelt landbrug i Danmark, ser han som en overkommelig udfordring, takket være fremtidig teknologi. "Jeg er egentligt rimelig rolig," siger Jens Christian Sørensen, der driver en større gård med 300 malkekøer og 350 kalve. Den historiske aftale vil fra 2030 kræve, at han betaler 120 kroner per ton CO2, hans landbrug udleder, en pris der stiger til 300 kroner i 2035. Selvom disse tal kunne virke skræmmende, er Sørensen nærmest lettet over, at det ikke blev værre. "Afgifterne virker til at være på et niveau, hvor vi kan fortsætte og udvikle vores produktion," forklarer han. Frygten for, at landbruget skulle lukke, var reel blandt mange landmænd, især efter anbefalinger fra Svarer-udvalget, der pegede på endnu højere afgifter. "Vi har frygtet det værste," indrømmer Sørensen, der nu ser mere optimistisk på fremtiden takket være teknologiske fremskridt. På hans gård er teknologi allerede en integreret del af dagligdagen, hvor køerne bærer halsbånd, der måler deres aktivitetsniveau. Han forventer, at fremtidige innovationer, som for eksempel nyt foder der reducerer metanudledning fra køerne, vil hjælpe med at håndtere de økonomiske byrder fra de nye afgifter. "Jeg tror på, at teknologien vil hjælpe os med at holde omkostningerne nede og samtidig reducere vores CO2-udledning," siger han. Han ser også en fordel i de forskellige takster for CO2-afgifter mellem landbrug og industri, da landbrugens udledninger er sværere at måle præcist og involverer mange ubekendte faktorer. Landbrugets fremtid ser altså ikke så dyster ud, som mange havde frygtet. Mens nogle landmænd måske vælger at stige af nu, står Sørensen klar til at tage imod de nye udfordringer. "Det er dem, der har mod på at tage handsken op, som vil forme fremtidens landbrug," afslutter han. Den nye grønne trepartsaftale skal gennemgås yderligere, før den politisk vedtages efter sommerferien, men for Sørensen og mange andre fremadskuende landmænd, markerer den et skridt i den rigtige retning mod et mere bæredygtigt landbrug.

Den filosofiske

Landmand Modtager Ny CO2-Aftale med Optimisme og Teknologisk Tiltro I lyset af den nye grønne trepartsaftale, der netop har set dagens lys, står landmand Jens Christian Sørensen fra Sønderup nord for Slagelse med en overraskende følelse af lettelse og fortrøstning. Denne aftale, der vil indføre afgifter på CO2-udledninger fra landbruget, ser han ikke som en hindring, men som en mulighed for innovation og udvikling i sit erhverv. Fra 2030 skal Sørensen betale 120 kroner per ton CO2, som hans landbrug udleder, en afgift der vil stige til 300 kroner per ton i 2035. "Afgifterne virker til at være på et niveau, hvor vi kan fortsætte og udvikle vores produktion," forklarer han med en ro, der måske synes overraskende for nogle. Denne afgiftsstruktur stiller landbruget langt mere favorabelt end industrien, hvor CO2-afgiften i 2030 vil nå op på 750 kroner per ton. Jens Christian Sørensen har længe frygtet, at strenge reguleringer ville kvæle landbruget. Anbefalinger fra Svarer-udvalget tydede på en mulig nedlukning af branchen, hvilket skabte nervøsitet blandt mange landmænd. "Vi har frygtet det værste," indrømmer han, men tilføjer, at den nye model ser ud til at tilbyde en levedygtig vej frem. Teknologien spiller en central rolle i Sørensens vision for fremtiden. På hans gård er innovation allerede i fuld sving med teknologiske hjælpemidler som aktivitetsmålende halsbånd til køerne. Han ser stort potentiale i kommende teknologiske fremskridt, såsom nyt foder, der kan reducere metanudledningen fra køerne. "Jeg er rimelig rolig omkring, at der vil opstå nogle teknologier, som vi kan bringe i spil til at holde vores penge hjemme i forretningen og samlet set nedbringe vores CO2-udledning," siger han. Tilgangen til CO2-udledninger i landbruget er nødvendigvis forskellig fra andre sektorer på grund af de mange ubekendte faktorer, der spiller ind, og derfor er det ifølge Sørensen rimeligt, at landbruget får særlige vilkår. "Vi kan ikke en til en sige, hvor meget CO2 et dyr udleder," forklarer han. Selvom den nye aftale er en lettelse for mange, erkender Sørensen, at ikke alle landmænd er klar til eller kan håndtere de krævede forandringer. "Der vil jo være nogen, som har svært ved at rykke sig," siger han. Men for dem, der er villige og i stand til at tilpasse sig, åbner der sig nye muligheder. Aftalen fra den grønne trepart er kun startskuddet til en omfattende proces, der skal gennemgås yderligere, før den endeligt vedtages politisk efter sommerferien. For Jens Christian Sørensen og mange andre i landbruget markerer dette en ny æra med fornyet håb og en tro på, at teknologi og innovation kan sikre landbrugets fremtid i Danmark.

Den skrappe

Dansk Landmand Ser Frem til Fremtiden Med Ny CO2-aftale I skyggen af den historiske grønne trepartsaftale, der netop er blevet indgået, står landmand Jens Christian Sørensen med en overraskende ro. På hans gård i Sønderup, nord for Slagelse, har den nylige politiske aftale, der skal reducere CO2-udledningen fra landbruget, vakt både lettelse og fornyet håb. Fra 2030 skal Sørensen, som mange andre danske landmænd, begynde at betale 120 kroner per ton CO2, som hans landbrug udleder—et beløb der vil stige til 300 kroner per ton i 2035. "Afgifterne virker til at være på et niveau, hvor vi kan fortsætte og udvikle vores produktion," siger Sørensen, der oprindeligt frygtede, at den nye afgiftsstruktur ville gøre det umuligt at drive landbrug i Danmark. Den angst, som mange i erhvervet delte, blev styrket af Svarer-udvalgets anbefalinger, som i første omgang lød som en dødsdom for traditionelt landbrug. "Vi har frygtet det værste. Men den model, der blev fremlagt, så det ud til, at vi skulle lukke vores erhverv," uddyber Sørensen. Denne frygt har dog lagt sig med den endelige aftale, der viser sig at være mere håndterbar end forventet. Teknologi spiller en central rolle i Sørensens optimisme. Med 300 malkekøer og 350 kalve på gården er han allerede godt integreret med avanceret teknologi—køerne bærer for eksempel halsbånd, der måler deres aktivitetsniveau. Fremadrettet satser han på teknologisk innovation som en løsning på de nye udfordringer: "Jeg er egentligt rimelig rolig omkring, at der vil opstå nogle teknologier, som vi kan bringe i spil til at holde vores penge hjemme i forretningen og samlet set nedbringe vores CO2-udledning," forklarer han. Interessant nok er landbruget med den nye aftale stillet mere fordelagtigt i forhold til andre industrier, som for eksempel skal betale betydeligt højere afgifter. Dette reflekterer en erkendelse af de unikke udfordringer landbruget står overfor, da CO2-udledningen fra dyr er sværere at måle præcist og afhænger af mange variable faktorer. "Det er rimeligt, at vi har en margen at arbejde med," siger Sørensen og understreger nødvendigheden af, at landbruget fortsat skal bidrage til klimaindsatsen. Selvom mange er klar til at omfavne de nye forandringer, anerkender Sørensen, at ikke alle landmænd føler sig lige forberedte på de krævende investeringer og nye tænkemåder, som fremtiden kræver. "Der vil jo være nogen, som har svært ved at rykke sig," siger han og påpeger, at nogle måske vil vælge at forlade erhvervet. For ham selv og andre ligesindede er valget klart: "Det er dem, der har mod på at tage handsken op. Det er den gruppe, jeg har valgt at være i." Aftalen skal nu gennemgås yderligere, inden den forventeligt bliver politisk vedtaget efter sommerferien. Indtil da ser Jens Christian Sørensen og mange med ham mod en fremtid, hvor dansk landbrug både er bæredygtigt og levedygtigt, trods de nye økonomiske byrder.