Ukraine står ved en skillevej: EU-optagelse og landbrugets fremtid I skyggen af Ukraine's blomstrende marker og storslåede landbrugsdrift, starter en ny æra af politiske og økonomiske forhandlinger, der kan forme landets fremtid i årtier. Med startskuddet til optagelsesforhandlinger med EU, står mange ukrainske landmænd, som Svitlana fra Tjernihiv-regionen, over for en usikker fremtid, hvor spørgsmål om EU's støttekroner og markedsadgang er mere presserende end nogensinde. Svitlana, der dyrker alt fra gulerødder til urter på sine beskedne 20 hektar, reflekterer over den potentielle indvirkning af et EU-medlemskab. "Jeg håber, at EU bliver et plus," siger hun, men udtrykker samtidig bekymring for de små landbrug og pensionisters vilkår i hendes område. Trods de store drømme og den hårdt arbejdende realitet, er Svitlana og hendes naboer bekymrede for, hvad fremtiden bringer i en tid, hvor både krig og politiske forandringer fylder meget. Mens Svitlana forbereder dagens sending af grøntsager, udtrykker Ukraine's vicelandbrugsminister, Markiyan Dmytrasevych, bekymring for de store landbrugsvirksomheder, der dominerer branchen med hundredtusindvis af hektar, hvilket skaber frygt blandt EU's landmænd. "Det er ikke Svitlana men de store virksomheder, der skræmmer," siger Dmytrasevych og understreger behovet for støtte til de mindre brug. Skepsis fra nogle EU-medlemmer, især efter protester fra polske bønder, vidner om en nervøsitet over at integrere Ukraine i EU's landbrugssektor. "Hvis man bare lukkede Ukraine ind i morgen uden at lave om på vores landbrugsstøtteordninger, så ville det betyde, at vi skulle skære ned," siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, hvilket peger på de komplekse udfordringer, der ligger i en eventuel udvidelse. På den anden side af spektret står Allan Bergholdt, der driver en stor gård i Uman-regionen, hvor stordrift og moderne teknologi gør det muligt at producere effektivt og billigt. "Vi kan bygge noget, der er rigtig stort og effektivt," forklarer han, men tilføjer at han helst er fri for EU, hvis det blot indebærer mere bureaukrati. Landbrugsdirektøren Alex Lissitsa fra Ukrainian Agribusiness Club ser også en chance for at tænke nyt. "Vi skal ikke bare sælge korn til Kina og planteolie til Pakistan," siger Lissitsa og opfordrer til, at Ukraine begynder at forarbejde sine råvarer for at skabe produkter af højere værdi. Med optagelsesforhandlingerne i gang, står det klart, at Ukraine's landbrugssektor står ved en skillevej. Vil EU's døre åbne sig for de ukrainske landmænd, og vil de kunne tilpasse sig og trives under de nye regler? Eller vil de finde, at autonomien uden for EU bedre støtter deres ambitioner og drift? Kun tiden vil vise, hvilken vej landet vil tage på den internationale landbrugsscene.
### Ukrainske Landmænd ved EU's Port: Håb og Bekymringer I skyggen af optagelsesforhandlinger med EU står ukrainske landmænd over for både muligheder og udfordringer. I det nordlige Ukraine, i Tjernihiv-regionen, arbejder Svitlana i sin grøntsagsmark. Hendes hverdag fyldes med gulerødder, dild, persille, koriander og basilikum. Men Svitlana spekulerer også på, hvad et potentielt EU-medlemskab vil betyde for hende og hendes landsmænd. "Svitlana og andre som hende står måske ikke over for store landbrugskoncerner, men de bekymrer sig om dagligdagens udfordringer såsom lave pensioner og små lønninger," fortæller hun, mens hun forbereder dagens grøntsagsforsendelser. Spørgsmålet om EU-medlemskab vækker blandet følelser. På den ene side er der håb om forbedringer, men på den anden side også frygt for det ukendte. Den ukrainske vicelandbrugsminister, Markiyan Dmytrasevych, anerkender de bekymringer, der findes blandt EU's landmænd, især i Polen, hvor frygten for konkurrence fra de store ukrainske landbrugsvirksomheder er tydelig. "Det er ikke Svitlana, men snarere de enorme ukrainske landbrugsvirksomheder på op til 100.000 hektar, der skaber frygt," siger han og understreger behovet for at fokusere på støtte til de små brug. I EU udtrykker politikere bekymring for, hvordan integrationen af Ukraine kan påvirke den eksisterende landbrugsstruktur. "Hvis man forestiller sig, at man bare lukkede Ukraine ind i morgen uden at lave om på vores landbrugsstøtteordninger, så ville det jo betyde, at vi skulle skære dramatisk ned i forhold til det europæiske landbrug, vi kender i dag," udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. I landsbyen Khmilnytsja i Tjernihiv-regionen dyrker Svitlana og hendes mand deres grøntsager på 20 hektar. De lever af det, de kan producere på deres jord, mens større landbrugsvirksomheder som Kischenzi Agriculture nær Uman driver deres forretning på tusindvis af hektar. "Vi har brug for at tænke i nye baner," siger Alex Lissitsa, direktør hos Ukrainian Agribusiness Club. "Vi skal ikke bare sælge korn og planteolie til internationale markeder. Ukraine skal begynde at forarbejde sine råvarer og sælge produkter af højere værdi." Mens EU overvejer Ukraines ansøgning, og ukrainerne selv vejer fordele og ulemper, fortsætter dagligdagen på markerne i Ukraine. For Svitlana og mange andre er spørgsmålet ikke kun om EU vil have dem med, men om de overhovedet har råd til at stå udenfor.
Ukrainske Landmænd ved et Vejskille: EU-medlemskab og Landbrugsmuligheder I Tjernihiv-regionens frodige marker, hvor urter og grøntsager strækker sig mod horisonten, står Svitlana og overvejer sin fremtid i skyggen af Ukraine's forestående EU-forhandlinger. "Vil EU egentlig have os med?" spørger hun, mens hun pakker dagens høst af agurker og gulerødder. Svitlana repræsenterer den lille skala i Ukraines landbrugsspektrum. Med en håndfuld marker og en enkel livsstil står hun langt fra de gigantiske landbrugsvirksomheder, der dominerer andre dele af landet. Disse større virksomheder, med titusinder af hektar, fremkalder bekymring og frygt blandt EU's landmænd, der ser den ukrainske produktionsevne som en potentiel trussel. Vicelandbrugsminister Markiyan Dmytrasevych bekræfter denne frygt og bemærker, at det især er de større landbrug, som EU frygter, ikke de små brugere som Svitlana. Han arbejder på at formidle et billede af ukrainsk landbrug, der ikke kun fokuserer på de store spillere, men også fremhæver de små, bæredygtige brug, der kan gavne af EU's støttestrukturer. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har også givet udtryk for den udfordring, integrationen af Ukraine ville betyde for EU's landbrugspolitik. "At integrere Ukraine uden at justere vores landbrugsstøtteordninger ville kræve drastiske nedskæringer," udtalte han sidste efterår, hvilket understreger kompleksiteten i forhandlingerne. På en større skala viser Allan Bergholdt's landbrug i nærheden af Uman de muligheder, ukrainsk jord tilbyder. Med store marker og en effektiv produktionsmodel, hvor omkostninger—særligt lønninger—er lavere end i EU, kunne Ukraines landbrug teoretisk set øge produktionseffektiviteten markant. Men Bergholdt selv er skeptisk over for EU, primært på grund af unionens regelstrenghed og bureaukrati. Direktøren for Ukrainian Agribusiness Club, Alex Lissitsa, ser også EU-forhandlingerne som en chance for at omdefinere ukrainsk landbrugs eksportstrategi. "Vi bør ikke kun eksportere råvarer som korn og planteolie, men også producere varer af højere værdi," siger Lissitsa, der opfordrer til innovation og værditilvækst i den ukrainske landbrugssektor. Mens Svitlana pakker sine grøntsager, reflekterer hun over mulighederne og udfordringerne ved et EU-medlemskab. "Jeg håber, EU kan blive en fordel for os," siger hun, velvidende om de komplekse dynamikker, der spiller ind både lokalt og internationalt. Hendes situation—og Ukraine's vej ind i EU—symboliserer et krydspunkt mellem tradition og transformation, hvor både små og store landbrug søger en plads i et større europæisk fællesskab.