Kinas Militære Greb Om Taiwan: Intensiveret Tilstedeværelse og Uden Slutdato I skyggen af Taiwans nationaldag har Kinas militær intensiveret sin tilstedeværelse omkring øen. Denne søndag har Kina igangsat en ny militærøvelse, "Joint Sword 2024B", som omringer hovedøen Taiwan. Øvelsen, der ikke har fået en officiel slutdato, er ifølge det kinesiske militær en direkte reaktion på, hvad de betegner som "separatistiske handlinger" fra Taiwans side. Den taiwanesisk kystvagt erklærer, at de er på højeste alarmberedskab. Tidligere på dagen konfronterede de et kinesisk kystvagtskib, som uden tilladelse befandt sig i taiwanesisk farvand. "Det her er den taiwanesiske kystvagt. I befinder jer i taiwanesisk farvand uden tilladelse," lød radiokaldet til det kinesiske skib. Denne omfattende militærøvelse involverer alle grene af Kinas væbnede styrker, herunder flåde, flyvevåben og hær, og sigter ifølge Kina selv på at simulere blokeringer af nøglehavne og angreb på både maritime og jordbaserede mål. Li Xi, talsmand for den kinesiske hær, understreger at øvelsen er en "streng advarsel" til enhver, der søger selvstændighed for Taiwan. Torsdag i sidste uge holdt Taiwans præsident Lai Ching-te en tale, der fangede international opmærksomhed. "Jeg vil opretholde forpligtelsen til at modstå annektering eller indgreb i vores suverænitet," proklamerede han og fortsatte, "Det er også min mission at beskytte borgernes liv, stå side om side med demokratiske lande, og i fællesskab demonstrere afskrækkelsens styrke og sikre fred gennem styrke, så alle generationer kan leve gode liv." Reaktionen fra Beijing var prompte. Kina, der betragter Taiwan som en udbryderprovins, der skal genforenes med fastlandet, har ikke lagt skjul på sin utilfredshed med præsident Lai Ching-te, som de ser som en konstant irritationskilde. Dette er anden gang i år, at Kina omringer Taiwan militært, den første var "Joint Sword 2024A" tilbage i maj. Ifølge DR's korrespondent i Kina, Philip Roin, er det usædvanligt, at sådanne øvelser finder sted så tæt på hinanden, og det er en indikation af, at Kina måske forbereder scenariet for en endelig invasion. "Man skal vænne sig til, at det er den her måde, Kina praktiserer sin politik i Taiwanstrædet," siger Roin. Han tilføjer, at selvom der ikke er panikstemning i Taiwan, er der en underliggende bekymring, som har været en del af dagligdagen siden 1949. Taiwanerne lever med "det kinesiske sværd hængende over hovedet", men med en stadig styrket militær kapacitet er det en trussel, der kræver konstant opmærksomhed.
Kinas Uophørlige Militærøvelser om Taiwan Vækker International Bekymring Med et dramatisk skær af intensitet og en ubestemt slutdato har Kinas militær indledt en omfattende militærøvelse omkring Taiwan, benævnt "Joint Sword 2024B". Denne handling ses som en direkte fortsættelse af tidligere militære manifestationer og er klart rettet mod øens selvstændighedsstræbende ledelse. Mens det kinesiske forsvar demonstrerer sin styrke fra alle kanter - til lands, til vands og i luften - sidder de taiwanesiske kystvagter med fingrene på aftrækkeren. De har tidligere i dag advaret et kinesisk kystvagtsskib, som befandt sig i taiwanesisk farvand uden tilladelse. Dette scenario understreger den spændte atmosfære, der for tiden præger regionen. Denne seneste udvikling falder sammen med fejringen af Taiwans nationaldag, hvor præsident Lai Ching-te holdt en tale, der både roste øens demokratiske stabilitet og fastslog en urokkelig modstand mod enhver form for annektering eller suverænitetsindgreb. Hans ord, som blev mødt med både applaus og bekymring, har tydeligvis ikke faldet i god jord hos de kinesiske myndigheder, der ser Lai som en torn i øjet. Ifølge Philip Roin, DR’s korrespondent i Kina, markerer disse gentagne militærøvelser en ny norm i regionen. "Det er ret opsigtsvækkende, også at man laver to af den her slags øvelser indenfor så kort en periode," siger Roin. Han antyder, at disse handlinger ikke kun er demonstrative, men også tjener som forberedelse til en potentielt mere konfliktfyldt fremtid. Selvom der ikke hersker en umiddelbar panikstemning i Taiwan, lever befolkningen med en konstant bevidsthed om Kinas militære overlegenhed. "De har levet med det her kinesiske sværd hængende over hovedet siden 1949," forklarer Roin. "Selvom det kinesiske militær er blevet stærkere, så er det ikke noget, man går og frygter i dagligdagen. Det er noget, man bekymrer sig om, men hvad skal man gøre? Kina går ingen steder." Denne fortsatte spænding i Taiwanstrædet er ikke kun et spørgsmål om militær tilstedeværelse, men også et spil om politisk indflydelse og territorial kontrol, hvor både lokale borgere og internationale aktører nøje må overvåge udviklingen.
Spændinger i Taiwanstrædet: Kinas Uforgængelige Militære Øvelser I skyggen af regionale spændinger og politiske proklamationer fortsætter Kinas militær sin omfattende indkredsning af Taiwan med den seneste militærøvelse, "Joint Sword 2024B", som ingen synlig slutdato har. Øvelsen, som dækker alle grene af den kinesiske væbnede styrker, ses som en direkte respons på de selvstændighedstendenser, som Taiwans ledelse har udtrykt. "Det her er den taiwanesiske kystvagt. I befinder jer i taiwanesisk farvand uden tilladelse," lød det fra en radiokommunikation tidligere i dag, hvor Taiwans kystvagt konfronterede et kinesisk skib. Dette er kun et eksempel på den høje alarmberedskab, som den taiwanesiske forsvarsstruktur nu opererer under. Ifølge Li Xi, talsmand for den kinesiske hær, er øvelsens hovedfokus at styrke Kinas kampberedskab i både luften og på havet, herunder blokering af nøglehavne og simulering af angreb på vigtige mål både til havs og på land. Dette scenario, som klart signalerer en "streng advarsel" fra Beijing, reflekterer dybden af de nuværende geopolitiske spændinger. Sidste uges fejring af Taiwans nationaldag tilføjede yderligere brændstof til flammerne, hvor præsident Lai Ching-te åbenlyst proklamerede en stærk modstand mod ethvert forsøg på annektering eller underminering af øens suverænitet. "Det er også min mission at beskytte borgernes liv," sagde Lai i en tale, der blev mødt med både national og international opmærksomhed. Reaktionen fra Beijing var forventelig, idet Kina fortsat betragter Taiwan som en del af sit territorium. Kina kalder øen en "udbryder-provins", og den kinesiske misbilligelse af Lai er tydelig, hvilket yderligere understøtter den vedvarende militære tilstedeværelse i området. Den gentagne militære aktivitet, der nu omfatter to store øvelser inden for samme år, ses af mange som en forberedelse til en potentiel invasion, selvom det officielle formål er at opretholde beredskab og afskrække separatistiske bevægelser. "Det er ret opsigtsvækkende, også at man laver to af den her slags øvelser indenfor så kort en periode," påpeger Philip Roin, DR’s korrespondent i Kina. Han bemærker, at selvom der ikke hersker en panikstemning i Taiwan, så lever befolkningen med en konstant understrøm af bekymring. Denne fortsatte demonstration af militær styrke er en påmindelse til både Taiwan og det internationale samfund om, at Kina er en permanent aktør i regionens sikkerhedsdynamikker. Som Roin udtrykker det: "Man skal vænne sig til, at det er den her måde, Kina praktiserer sin politik i Taiwanstrædet."