Alarm over fuglenedgang i Danmark: Landbrug under lup

dr.dk 3 September 2024

Den sjove

Danmarks Fuglebestand i Frit Fald: Et Landskab Under Forandring Danmark oplever en alarmerende tilbagegang i antallet af fugle, hvor flere tidligere almindelige arter nu er blevet sjældenheder i det danske landskab. Ifølge professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet står vi over for en "langsom tømning af landet for fugle," en krise der især rammer arter som sanglærken, løvsangeren og viben. Fra 1970'erne og frem har landskabet gennemgået dramatiske forandringer med stadigt større marker og mere intensivt landbrug, som har reduceret levestederne for mange fuglearter. "Sanglærken, et ikonisk syn på danske marker, har set sin population halveret," fortæller Rahbek i DR-programmet 'Jorden Kalder'. Effekten af landbrugets effektivisering mærkes tydeligt. Markerne er blevet større, og de små levende hegn og vandfyldte lavninger, hvor fugle tidligere kunne finde føde og skjul, er forsvundet. Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening peger på, at de massive marker reducerer biodiversiteten betydeligt: "De fleste insekter, som fuglene lever af, findes langs med kanten af markerne, og når disse forsvinder, forsvinder fødekilden også." Denne forarmelse af landskabet har haft direkte konsekvenser for fuglelivet. Ornitolog Niels Andersen har personligt oplevet, hvordan viben er forsvundet fra landskabet: "Da jeg startede med at tælle fugle i området vest for Svendborg, var der 20 par; nu er der ingen." Problemet med den manglende plads til naturen understreges af Carsten Rahbek: "Danmark har alt for lidt beskyttet natur. Kun to procent af landarealet er decideret beskyttet," siger han og understreger nødvendigheden af en større indsats for at vende denne negative udvikling. Landbruget står over for en vanskelig balancegang. Henrik Bertelsen, landmand og medlem af forretningsudvalget i Landbrug & Fødevarer, anerkender problemet: "Det er en skam, at så fantastiske fugle som viben er gået så kraftigt tilbage. Vi er nødt til at finde en måde at drive landbrug på, som også tager hensyn til vores vilde fauna." Mens nogle landmænd frygter for deres drifts økonomi ved en omstilling, ser Bertelsen også muligheder: "Jeg tror, vi kan gøre tingene anderledes, uden at det går ud over en effektiv landbrugsdrift. Vi har brug for at genoverveje, hvordan vores marker påvirker biodiversiteten." Som Danmark og resten af verden står over for stadigt større miljømæssige udfordringer, bliver det klart, at en bæredygtig fremtid kræver, at vi tænker naturen ind i hvert et skridt vi tager - også når det gælder landbruget.

Den filosofiske

Danmarks Fugle i Fri Fald: En Økologisk Krise i Skyggen af Effektivitet Danmark står over for en økologisk krise af alarmerende proportioner. Landskabets fugle, en gang så talrige og vokal i danskernes hverdagslydlandskab, er nu i markant tilbagegang. Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet maler et dystert billede: "Vi er langsomt ved at tømme landet for fugle," en konstatering han fremlagde i DR-programmet 'Jorden Kalder'. Siden 1970'erne har antallet af viber, sanglærker og løvsangere været i drastisk fald, en udvikling der ikke blot er statistisk signifikant, men også dybt følbar i det danske landskab. Sanglærken, der engang var en yndet finalist i kampen om titlen som Danmarks nationalfugl, har mistet halvdelen af sin population. Denne nedgang er ikke isoleret til Danmark; globalt har en fjerdedel af verdens fugle forsvundet de sidste fire årtier. Årsagerne til denne triste udvikling ligger i landbrugets transformation. Ifølge Knud Flensted, ornitolog og sekretær for Dansk Ornitologisk Forenings naturpolitiske udvalg, har markerne vokset sig større og mere effektive på bekostning af de naturlige habitater, som fuglene og andre vilde dyr afhænger af. "Markerne har haft vokseværk, de er blevet større og større, fordi man nedlægger markskellene," forklarer han. Denne effektivisering har resulteret i mindre biodiversitet og færre naturlige oaser, hvor fugle kan trives. Landbrugets effektivisering har også ført til drænning af kornmarker, hvilket har reduceret antallet af lavninger med vand og ukrudt – vigtige levesteder for mange fuglearter. Viben, kendt for sin karakteristiske yngleadfærd på åbne marker, er næsten forsvundet fra disse områder. Landmand Henrik Bertelsen, som sidder i forretningsudvalget i Landbrug & Fødevarer, erklærer også sin bekymring over situationen. Han anerkender, at den intense drift af landbrugsjord har haft uønskede konsekvenser for fuglelivet: "Vi har flere og flere marker på over 100 hektarer, og det synes jeg er galt. Vi kan sagtens lave det anderledes, uden at det går ud over en effektiv landbrugsdrift." Ornitologerne håber på forandringer via den grønne trepart, der skal bane vejen for en omstilling af landbruget, som kan give mere plads til natur og biodiversitet. Men mange landmænd, som Bertelsen, frygter økonomiske tab forbundet med en sådan omstilling. Denne fuglekrise i Danmark er en klar indikation af, at der er behov for en dybere refleksion over, hvordan vi indretter vores landbrug og anvender vores land. Som Rahbek pointerer, mangler der simpelthen plads til naturen. Denne situation kræver en balanceret tilgang, hvor landbrugets nødvendigheder ikke udelukker biodiversitetens bevarelse. Kun gennem en sådan holistisk indsats kan vi håbe at genskabe de vilkår, der tillader vores fugle - og andre vilde arter - at blomstre på ny i det danske landskab.

Den skrappe

Danmarks Fugle i Krise: Et Landskab i Forandring Danmark står overfor en alvorlig miljøkrise. De vidtstrakte marker, som engang summede af fuglesang fra viber, sanglærker og løvsangere, er stille. De seneste årtier har budt på en dramatisk tilbagegang i fuglebestanden, og eksperter slår nu alarm over situationens alvor. Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, udtrykker dyb bekymring: "Vores fuglefauna går voldsomt tilbage. Hvis vi ser på sanglærken, som mange af os kender og holder af, har vi mistet halvdelen af bestanden. Det er en dyster tid for Danmarks fugle." Denne nedgang er ikke en isoleret begivenhed. Over hele kloden er fuglebestande under pres, med en global nedgang på 25 procent over de seneste 40 år. I Danmark er sanglærken, løvsangeren og viben blandt de arter, der har oplevet mest markante fald. "Vi er langsomt ved at tømme landet for fugle," konkluderer Rahbek i DR-programmet 'Jorden Kalder'. Fra feltet beretter ornitolog Niels Andersen om sin personlige erfaring med nedgangen. "For 15 år siden talte jeg 20 par viber på min faste rute ved Svendborg. Sidste år var der ingen. Det er sket i min tid," siger han med en tone af resignation. Den primære årsag til denne tilbagegang er landbrugets intensivering. Større marker og færre levende hegn betyder mindre levested for fuglene. Knud Flensted, ornitolog og sekretær for Dansk Ornitologisk Forenings naturpolitiske udvalg, forklarer: "Markerne er blevet større, vi har fjernet markskel og drænet lavninger. Alt dette er dårlige nyheder for fuglene, der har brug for disse habitater til at overleve." Men hvad kan der gøres? Ifølge Carsten Rahbek mangler Danmark beskyttet natur. Kun to procent af landets areal er dedikeret til dette formål. "Vi mangler plads til naturen," siger han og opfordrer til en national indsats for at omverte landbrugsland til naturområder. Landmand Henrik Bertelsen erkender også problemets omfang. Selv om han ser landbrugets effektivisering som en nødvendighed, mener han, at der er grænser for, hvor store markerne bør være. "Nogle af vores marker er blevet alt for store. Det kan vi ændre på, uden at det nødvendigvis går ud over vores drift," siger han og tilføjer, at han personligt synes, det er en skam at se fuglelivet forsvinde. Ornitologer og landmænd står nu over for en fælles udfordring: Hvordan balancerer man behovet for produktiv landbrug med nødvendigheden af biodiversitet? Svaret er ikke enkelt, men dialogen er begyndt, og med tiltag som den grønne trepart håbes det, at Danmark kan finde en vej frem, der både er bæredygtig for landbruget og livgivende for de fugle, som har defineret det danske landskab i generationer.