Børnene i Køkkenet: En Fadæse i Dansk Madkultur I en tid, hvor madlavning mere og mere bliver en kunst for de få, viser en ny rapport fra Arla Fonden alarmerende tal om danske børn og unges kulinariske færdigheder. "Børn, Unge og Mad"-rapporten afslører, at seks ud af ti børn ved, hvordan man koger æg og pasta, men kun tre ud af ti kan forberede grøntsager. Disse tal kommer som en overraskelse for mange, inklusiv Arla Fondens direktør, Sanne Vinther. Ifølge Vinther er det bekymrende, at børn i alderen 12-15 år har så begrænsede køkkenfærdigheder. "Det bekræfter i hvert fald, at de børn ikke er naturligt med i køkkenet i hverdagen," siger hun. Rapporten indikerer også et fald i, hvor ofte børn laver mad med deres forældre – et fald fra 70% i 2020 til 50% i dag. Denne udvikling er ikke blot en trist statistik, men en indikator for større kulturelle skift. Madlavning i hjemmet falder, og med det, en overførsel af grundlæggende madfærdigheder fra en generation til den næste. Vinther peger på, at hjemmelavede måltider i danske hjem er på retur, hvilket forstærker tendensen til, at børn mister madkompetencer. Det større problem her er ikke kun mangel på evner til at håndtere en grydeske eller en kniv; det er tabet af de samtaler og det fællesskab, der opstår, når familier skaber måltider sammen. "Der er så mange vigtige ting i livet, som de nu får mindre af," understreger Vinther. Hun mener, at det starter med forældrene, at hvis de ikke tager initiativ i køkkenet, hvordan skal børnene så lære det? Men det stopper ikke ved familiens rammer. Vinther opfordrer til en samlet indsats, hvor skoler, myndigheder og fritidsklubber spiller en vigtig rolle. "Vi skal støtte forældrene i at turde tage deres børn med ind i køkkenet," siger hun og tilføjer, at "alle, der har indflydelse på børns madvaner, skal arbejde sammen." Denne rapport kaster lys over et voksende problem i dansk madkultur og stiller spørgsmål ved, hvordan fremtidige generationer vil forholde sig til mad. Vil de se madlavning som en nødvendig færdighed, eller vil det blive en sjældenhed, forbeholdt dem, der vælger at dykke ned i kogekunstens verden? Som Vinther siger, ingen kan ændre denne tendens alene. Det kræver en kollektiv indsats for at bringe madglæden – og gryderne – tilbage i de danske hjem.
Dansk Ungdom Mangler Grundlæggende Køkkenfærdigheder: En Voksende Bekymring En ny rapport fra Arla Fonden har sat alarmerende fokus på de danske børn og unges køkkenfærdigheder. "Børn, Unge og Mad"-rapporten, som omfatter svar fra cirka 800 unge, afslører, at mange i aldersgruppen 12-15 år mangler evner til selv simple køkkenopgaver. Kun seks ud af ti ved, hvordan man koger æg eller pasta, og blot tre ud af ti kan selv forberede grøntsager. Sanne Vinther, direktør for Arla Fonden, udtrykker bekymring over de unge danskeres mangel på fundamentale madlavningsevner og peger på en bekymrende tendens i danske hjem. "Det er overraskende, og det bekræfter, at børnene ikke naturligt er med i køkkenet i hverdagen," siger hun i en pressemeddelelse. Ifølge rapporten er der sket et fald i antallet af børn, der laver mad sammen med deres forældre. Hvor syv ud af ti var involveret i køkkenet i 2020, er tallet i dag nede på fem ud af ti. Denne udvikling er særligt bekymrende for Vinther, som ser familiernes fælles madlavning som en vigtig arena for læring og samvær. "Grundlæggende madkompetencer er afgørende for at kunne tage vare på egen sundhed og træffe bæredygtige valg," understreger hun. Rapporten viser desuden, at mange børn gerne vil være mere involveret i madlavning, men at en betydelig del møder modstand fra deres forældre. Dette understreger behovet for en kulturel ændring i tilgangen til madlavning i hjemmet. Vinther opfordrer til en samlet indsats, hvor forældre, skoler, myndigheder og fritidsordninger samarbejder om at fremme madlavningsglæden blandt unge. "Vi skal støtte forældrene i at turde tage deres børn med ind i køkkenet," siger hun og påpeger, at "ingen kan ændre denne tendens alene." Denne opfordring til fælles ansvarlighed resonerer dybt i et samfund, hvor sundhed og bæredygtighed er blevet centralt. Som rapporten lægger op til, er det ikke kun et spørgsmål om at kunne tilberede et måltid – det handler om at ruste den næste generation til et sundere og mere ansvarligt liv.
Dansk Ungdom Mangler Køkkenfærdigheder: Er Forældrene Skyldige? En ny rapport fra Arla Fonden har kastet lys over en bekymrende tendens blandt danske børn og unge: mange mangler basale køkkenfærdigheder. Ifølge "Børn, Unge og Mad"-rapporten, hvor omkring 800 børn og unge er blevet spurgt om deres madvaner, ved kun seks ud af ti, hvordan man koger æg og pasta. Endnu mere opsigtsvækkende er det, at kun tre ud af ti kan forberede grøntsager selv. Sanne Vinther, direktøren for Arla Fonden, udtrykker overraskelse og bekymring over resultaterne. "Det er ikke små børn, vi taler om her. Det er unge mellem 12 og 15 år, og mange af dem kan ikke klare begynderopgaver i køkkenet. Det tyder på, at disse børn ikke rutinemæssigt deltager i madlavningen hjemme," siger Vinther i en pressemeddelelse. Rapporten indikerer også en nedgang i tiden, børn og unge tilbringer i køkkenet med deres forældre. Fra 2020 til nu er andelen af børn, der regelmæssigt laver mad med deres forældre, faldet fra syv ud af ti til fem ud af ti. Vinther ser dette som et alvorligt problem: "Grundlæggende madkompetencer er essentielle, ikke kun for personlig sundhed, men også for evnen til at træffe bæredygtige og sunde valg for sig selv og deres familier i fremtiden," pointerer hun. Hun tilføjer, at et fald i hjemmelavede måltider i danske hjem, som en befolkningsundersøgelse af Madkulturen også har påvist, sandsynligvis bidrager til denne problematik. Dette betyder, at vigtige madkompetencer risikerer at gå tabt fra generation til generation. Interessant nok viser rapporten, at mange børn faktisk ønsker at lave mere mad; dog oplever hver femte barn at få afslag fra deres forældre, når de tilbyder hjælp i køkkenet. Dette underbygger behovet for at støtte forældre i at integrere deres børn i madlavningsprocessen, mener Vinther. "Vi skal støtte forældrene i at turde at tage deres børn med ind i køkkenet og sørge for, at alle parter, der påvirker børns madvaner, arbejder sammen – det inkluderer forældre, skoler, myndigheder og fritidsorganisationer," siger hun. Denne opfordring til en fælles indsats understreger en bredere social og kulturel udfordring, hvor fremtidige generationers sundhed og velbefindende potentielt står på spil. Det er tydeligt, at et skifte i tilgangen til madlavning i hjemmet kan have langsigtede effekter på hele samfundets madkultur og sundhed.