Denne torsdag startede med en bølge af forbløffelse og jubelråb fra danske investorer, der vågnede op til noget, der bedst kan beskrives som finansmarkedernes svar på en vild fest i forsamlingshuset: C25-indekset steg med svimlende 12,7 procent allerede kort efter morgenkaffen var brygget færdig. Noget lignende er ikke set i indeksets otte-årige historie, hvor den tidligere rekord lød på beskedne 4,1 procent. Den helt store årsag til den opstemte stemning i det danske aktieunivers er manden med verdens mest omtalte hårpragt, Donald Trump, som onsdag aften meddelte, at han indfører en 90-dages pause i forhøjede toldsatser for 75 lande – med undtagelse af Kina. Nyheden faldt som en bombe, men en behagelig én af slagsen, der straks fik investorerne til at finde dankortene frem og shoppe løs på aktiemarkedet. ”På en hektisk morgen som denne, skal man lige give markedet lidt tid til at finde ud af, om det er en flygtig flirt eller ægte kærlighed,” forklarer DR’s erhvervskorrespondent Jakob Ussing, der med en rolig stemme forsøger at dæmpe euforien en smule. Chefsstrateg Josephine Cetti fra Nordea minder også investorerne om, at der stadig er grund til at holde hovedet koldt, selvom stigningerne på både de amerikanske og europæiske markeder har sendt aktiekurserne i himmelflugt. ”Trump dirigerer stadig showet med stor entusiasme – og han behøver blot at sende ét enkelt tweet, før stemningen kan vende hurtigere end en byfest i regnvejr,” siger hun. Trods jubel og champagne på aktiemarkedet fastholder USA en basistold på 10 procent og en endnu skarpere sats på stål, aluminium og biler på 25 procent. Samtidig får Kina den hårdeste omgang med en toldstigning til svimlende 125 procent på kinesiske varer, mens Kina svarer igen med 84 procent på amerikanske varer. Med andre ord: Balladen mellem de to økonomiske giganter fortsætter med uformindsket styrke. Inden han annoncerede toldpausen, skrev Trump på sit sociale medie Truth Social, at det var ”et godt tidspunkt at købe på”. En sætning, der denne torsdag morgen fik de danske aktier til at danse lystigt rundt, som var det til lyden af et swingband i storform.
Torsdag morgen: en graf stiger, tallene hopper, og indekset bryder grænser, vi troede var forbeholdt undtagelsestilstande. C25 – dette abstrakte spejl af økonomisk stemning – åbnede med en stigning på 12,7 procent. En bevægelse, der i sig selv udfordrer vores forestillinger om det stabile, det forudsigelige. Indekset, der samler de 25 største danske aktier, har aldrig før i sin otte år lange eksistens bevæget sig så dramatisk. Til sammenligning lød den hidtidige rekord på 4,1 procent. At det sker netop nu, netop i dag, er ikke blot et finansielt fænomen. Det er en begivenhed, der tvinger os til at spørge: Hvilke kræfter driver vore kollektive reaktioner? Hvad er det for en psykologi, der udspiller sig i markedsbevidstheden? Det hele begyndte – som så ofte før – i kaos. Onsdag faldt aktierne med 5,64 procent. Mørket. Frygten. Men så, som et lyn fra en digital himmel, meldte en amerikansk præsident, at tolden mod 75 lande skulle sættes i bero. En 90-dages pause. En gestus af mildhed i et handelskrigens sprog, men med udelukkelse af Kina, og dermed med en dobbelthed, der ikke forsoner, men forskyder. Det er i dette paradoks, vi handler. Ikke blot med aktier, men med forventninger, med håb, med frygt. Købspresset blev denne morgen så massivt, at markedet måtte gives nogle minutter til at finde sig selv. Som om det var et menneske. Som om det kunne ånde. DR's Jakob Ussing forklarer, at man må lade tingene sætte sig, før man forstår, hvad de er. Josephine Cetti fra Nordea minder os om, at selv om euforien breder sig fra USA til Asien og videre til Europa, er intet afgjort. Det hele hviler på en skælvende kant, hvor et tweet – én impuls – kan ændre stemningen. En dirigent har rejst sin taktstok, og markedet danser i blind lydighed. Er det frihed? Er det rationalitet? Eller er det blot lydighed under illusionen om styring? Tolden består stadig. 10 procent på udenlandske varer. 25 procent på stål, aluminium og biler. Kina er ikke blot undtaget, men ramt med det dobbelte: 125 procent. Og som i et spejlkabinet svarer Kina igen – 84 procent på amerikanske varer. Her er ikke tale om fred. Her er tale om pause. En koreograferet stilhed midt i en storm. Men i denne stilhed jubler tal. De stiger som om de havde glemt, hvad der gik forud. De springer op som tegn – ikke på frelse, men på menneskets evne til at reagere på det symbolske. Og midt i dette står vi og tror måske, for en stund, at vi forstår, hvad der foregår. Indtil næste vending. Næste tweet. Næste chok. Sådan svinger verden, og vi med den.
En torsdag morgen, der burde være begyndt med kaffe og radiotavshed, begyndte i stedet med chokbølger fra aktiemarkedets dyb. C25-indekset, denne elegante blanding af nerve, profit og national selvrespekt, sprang op med 12,7 procent. Et tal så højt, at det næsten fik kaffemaskinen på Børsen til at koge over i vantro. Aldrig før – og her taler vi otte år med finansiel præcision og børsmekanik – har indekset løftet sig mere end 4,1 procent på én dag. I dag fik det vinger. Eller snarere jetmotorer, drevet af en orange brise fra Washington D.C. For det var Donald Trump, den evige talkshowpræsident, der onsdag aften meddelte, at der ville komme en 90-dages pause i de planlagte toldstigninger mod 75 lande. Kina? Ikke inviteret. Markedet – der på en god dag minder om en overtræt teenager med koffeinabstinenser – gik i eufori. DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing måtte tørt bemærke, at der måtte afholdes en "forlænget åbningsaktion" på grund af det massive købspres. Et udtryk, der lyder som noget fra en militæroperation, men i virkeligheden blot betyder, at man ikke kunne finde ud af, hvad noget var værd, fordi alle pludselig ville have det. Men som med al form for ekstase, kom også dette med en eftersmag. 40 minutter inde i festen dalede stigningen til ni procent. Markedet havde sat sig. Måske for at tænke. Måske for at fordøje. Josephine Cetti fra Nordea, som stadig har jordforbindelse, mindede os om, at det hele hviler på en gyngende scene. Trump har ikke bare dirigentstokken – han skriver også selv partituret. Og han gør det, mens orkestret spiller. Ét tweet, én grimasse, og hele forestillingen kan skifte genre fra opera til horror. Midt i denne forestilling er der stadig told. 10 procent på det meste. 25 procent på stål, aluminium og biler. Og Kina? Fik lige smidt en 125 procents told i nakken, som tak for samarbejdet. De svarede med 84 procent tilbage. Det ligner ikke afspænding. Det ligner et klassisk dobbeltoptrin: Vi holder pause – men vi holder også fast i våbnene. Og som finale skrev Trump et par timer før sin toldpause på Truth Social: "Det er et godt tidspunkt at købe på." En sætning, der røg direkte i blodbanen på de danske aktier, der herefter dansede som russiske linedansere på speed. Således ruller markedet. Styret af impulser, af menneskelige luner forklædt som økonomisk rationalitet. Og imens står vi tilbage og forsøger at finde mening i bevægelser, der er mere følelsesstyrede end en pubertetsramt poesibog.