Storebæltsbroen lukker midlertidigt: Pas på pendlen! Når solen går ned, og de sidste autocampere har forladt rastepladserne, kører de gule blink ind på Storebæltsbroen. Her, mellem doven bølgeskvalp og et mylder af transportdrømme, skal der byttes ekspansionsfuger. Ikke just et ord, der får blodet til at bruse, men det er ikke desto mindre selve livsnerven for broen, som dagligt lader Danmark pendle mellem øst og vest eller omvendt, alt efter temperaments- og familieforhold.Denne uge går turen så til værksted. Kald det natligt håndværkerbesøg for folk med stål i benene og olie i låget. Fra mandag den 18. til fredag den 22. august vil Storebæltsbroen flere gange lukke for trafik dog helst mens natten lister sig over brodækket, så færrest mulig kommer til at mærke manglen på fast forbindelse.Det hele handler om de ekspansionsfuger, broens egne elastikbånd. De skal udskiftes, for broen lever et liv på langs og er lige så påvirkelig for varme og kulde, som folk på udeserveringen på Nyhavn. Når temperaturen svinger, trækker broen sig sammen eller sprænger sig ud i stride længder. Her træder fugerne til eller rettere ville have gjort, hvis de altså var friske og spændstige. Men lige nu trænger de til en kærlig hånd, og derfor stiller Sund & Bælt mandskabet op for at sno, bøje, banke og skrue, indtil alt glider, som det skal.Det betyder både helt og delvist lukkede spor. I praksis: Mandag lukkes trafikken mellem 19.00 og 19.45. Tirsdag, onsdag og torsdag står den på to lukninger: Om morgenen fra 05.00 til 05.45 og igen mellem 19.00 og 19.45. Fredag slipper pendlerne dog lidt før: Kun én lukning fra 05.00 til 05.45. Udenfor lukningerne er der kompromis: 80 km/t har broen dikteret, overhalinger sendt på ferie. Under arbejdet vil trafikken på magisk vis sno sig ind i to spor på den samme side begge retninger klemt sammen som gæster til brunch på en meget populær café. Mens maskinerne arbejder i øst, snegler bilerne sig i vest og omvendt. Er du en af dem, der har en bil, et ærinde og trang til at komme hurtigt frem, så spørg dig selv: Kan du sno dig uden om de korte lukninger? Ellers fyld kaffekoppen, stem radioen ind på lavt blus, og tænk kærligt på de folk, der i nattens mulm og mørke sørger for, at broen stadig kan bære din barnevogn, lastbil og de store tanker om landets sammenhængskraft.Så sæt hastigheden ned, send en venlig tanke til fugefolkene og tag en dyb indånding: Det her er nødvendigt. For uden de sunde fuger ville broen ikke kunne danse med vinden og varmen, og vi ville alle stå og glo længselsfuldt ud over bæltet, mens vi ventede på, at den næste færge måske dukkede op.
Vær opmærksom: Storebæltsbroen lukker flere gange i denne uge.Det store, menneskebårne spænd mellem øst og vest et stykke ingeniørkunst, der tvinger naturen til at bøje sig i tjeneste for nødvendigheden gør nu holdt. Ikke blot for natten, men for selve nødvendighedens skyld: Broen skal vedligeholdes.Mennesket har for vane at glemme, at alt skabt slides; vores konstruktioner strækker, bøjer, lider. Sådan også Storebæltsbroen, hvor de såkaldte ekspansionsfuger har båret på byrden af dag og nat, sommer og vinter, liv og færdsel. I denne uge skal de udskiftes, fortæller broens vogtere i en nøgtern bekendtgørelse.Fra mandag den 18. august til fredag den 22. august sker det uundgåelige. Dog har omtanken i organiseret rastløshed udvirket, at arbejdet hovedsageligt udspiller sig, når de fleste søger ro; i skumringens og nattens timer, mens de fleste bilister sover sig fra den nødvendige tålmodighed.Lukningerne vil være korte og skarpe: 45 minutter hver gang, hvor broen hviler, og intet menneske kan passere fra landskab til landskab. Mandag mellem 19 og 19.45 bliver tavsheden håndgribelig, og herefter gentages denne pause både morgen (05.00 til 05.45) og aften (19.00 til 19.45) tirsdag, onsdag og torsdag. Fredagens morgen mellem 05.00 og 05.45 markerer arbejdet afslutning.Denne midlertidige orden i uordenen skyldes det ganske simple: Broen trækker sig sammen i kulden, udvider sig i varmen, og netop fugernes tavse mulighed for bevægelse er broens livsnerve. Men alt slides selv muligheder. De gamle fugers slid kræver erstatning.I perioderne, hvor arbejdet er i gang, gives der ikke plads til overhalingens rastløse overmod. Højst 80 kilometer i timen, og på den snævre passage hvor kun halvdelen af broen er åben i begge retninger, møder man fremmedens ansigt i modkørende front. For nogle et ulidelig irritationsmoment; for andre måske en påmindelse om det nødvendige samarbejde, den fælles skæbne, man deler over strækket.Idet broen lukkes, affødes spørgsmål om tidens gang, om det fælles og det nødvendige. Hvad vi har skabt i fællesskab, må vi også vedligeholde sammen. Og måske kan vi, i de minutter hvor Storebæltsbroen ikke kan krydses, som et spejlbillede over vandets dyb, skimte de forbindelser, der binder mere end de adskiller.
Storebæltsbroen i natdvale: Flere lukkede nætter rammer trafikanter i denne uge.Det er som om, elementerne og ingeniørkunsten har indgået en natlig pagt: Mens Danmark sover, skal Storebæltsbroens stål og asfalt have nyt åndedræt. Den store forbindelse over bæltet selve symbolet på tidens fremmarch og menneskets vilje til fremdrift standses midlertidigt for at pleje sine slidte led.Denne uge lægger sig over broen som et tæppe af varsomme indgreb. Fra mandag den 18. august til fredag den 22. august vil broen flere gange i aften- og nattetimerne kaste hånden op og bede trafikanterne holde stand dér, hvor asfalt og salt mødes. I 45 minutters sessioner slukkes forbindelsen trafikken afbrydes, og stilheden får sin tur.Der er ikke tale om kapricer eller luner fra selskabets side, men nødvendighedens arbejde. De såkaldte ekspansionsfuger broer har dem, ligesom huden har led, for at lade et skelet bevæge sig mellem varme og kulde trænger til nye kræfter. Årtier har de båret på millioners færd, knirket, spændt og trukket sig sammen. Nu skal de gamle fuger væk, nye på plads.Processen er præcis som kirurgi på en kæmpe i tusmørke, hvor den mindste fejl kastes som ringe i folkets dagligdag. For at undgå morgenens store varmebruser af vrede horn og blink skal det hele foregå, mens landet sover, og kun lastbilernes tågede tanker glider mod målet.Trafikken vil flere gange blive ført som en karavane i begge retninger dog på samme side af broen, mens håndværkere arbejder i den modsatte retning med det, nogen engang kaldte ‘nødtvungen præcision’.Mandag går det løs: Broen lukkes fra kl. 19.00 til 19.45. Derefter er der dobbelte lukkeseancer tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 05.00 til 05.45 og igen fra kl. 19.00 til 19.45. Sidst fredag morgen, før dagen for alvor begynder, er der endnu en lukning i det gryende lys 05.00-05.45.Mellem 19.45 og 05.00 bliver farten sat ned; 80 kilometer i timen ingen overhaling, ingen utålmodighed, ingen narrestreger. Selskabet bag broen siger det klart: Det er ikke for jeres skyld, men for alles.Et kort øjeblik får Storebælt lov til at trække vejret ud, mærke sin plads i verden, før hverdagen igen strømmer over den. Mens bronzehavet under broen gløder, står et land og minder sig selv om, at selv de stærkeste forbindelser kræver tid til eftersyn, hvis ikke de skal knække.