Forsinkede Forsvarsplaner i Arktis: Nu Skal der Handles Efter flere års stilstand og ubesvarede løfter i det arktiske forsvar, står den danske regering nu over for en betydelig politisk og strategisk opgave. Forhandlingerne om den fjerde delaftale i Forsvarsforliget, der netop er skudt i gang, bringer håb om endelig handling efter år med manglende fremskridt. Midt i en global politisk kontekst, hvor USA's tidligere og muligvis kommende præsident Donald Trump, sammen med sin søn, Donald Trump Jr., har genoplivet diskussionen om amerikansk ejerskab over dele af Rigsfællesskabet, ser den danske regering sig nødsaget til at opprioritere sit forsvar i Nordatlanten. Denne geografiske region er blevet et varmt punkt i den internationale sikkerhedsdebat, og øget militær tilstedeværelse synes uundgåelig. Tilbage i 2021 blev der indgået en arktisaftale med store ambitioner, men meget lidt er blevet realiseret siden. Fra manglende indkøb af de centralt aftalte langtrækkende droner til forsinkelser i etableringen af nødvendige radarinstallationer på Færøerne, er fremskridtene for at sikre området sparsomme. "Vi har brugt mange år på at diskutere, hvordan vi skal indrette Forsvaret i Arktis. Nu er tiden kommet til at handle," pointerer Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Det er ikke kun akademikere, der mærker frustrationen over de langsomme fremskridt. Forsvarsministeriet erkender også, at Danmark har forsømt at investere tilstrækkeligt i Arktis. Dette er en indrømmelse af, at der nu skal sættes mere konkret ind med forbedrede og mere robuste kapaciteter, der kan håndtere de skærpede geopolitiske spændinger i regionen. Regeringens nye udspil til arktisaftalen lover at adressere nogle af disse mangler ved blandt andet at supplere med yderligere langtrækkende droner og erstatte de aldrende Thetis-skibe med to nye arktiske inspektionsskibe. Disse initiativer er designet til at styrke Danmarks suverænitetshåndhævelse og overvågningsevner i det strategisk vigtige område. Men ikke alle er overbeviste om, at disse planer vil bære frugt. Kritikere peger på, at tidligere løfter har haft en tendens til at falde til jorden, og at nye aftaler risikerer at møde samme skæbne uden en markant ændring i tilgangen til implementering. "Det, der er afgørende, er, at Danmark tydeligt på en måde, som ser overbevisende ud også på Fox News, kan vise, at vi er i kontrol over det her område. At vi kan løse den militære opgave," siger Rasmussen. Med starten på nye forhandlinger og den øgede international opmærksomhed på Arktis, står Danmark ved en korsvej, hvor politiske beslutninger og investeringer vil definere landets fremtidige rolle på det internationale skakbræt. Tiden vil vise, om regeringens seneste tiltag vil styrke eller svække Danmarks position i det arktiske kapløb.
Nye Tider, Gamle Løfter: Danmark Sætter Kurs Mod Forstærket Arktisk Forsvar I skyggen af geopolitiske spændinger og voksende internationale ambitioner om kontrol i Arktis, starter den danske regering nu forhandlinger om en ny arktisk forsvarsaftale. Denne gang er det med et løfte om ikke blot at forny, men også at indfri de aftaler, der har stået uopfyldte i alt for mange år. Danmarks strategiske interesse i Arktis er igen blevet en varm politisk kartoffel, især i lyset af Donald Trumps og hans søn, Donald Trump Jr.'s, udtalelser om at erhverve dele af Rigsfællesskabet. Dette har sat yderligere pres på den danske regering til at reagere og understrege sit engagement i regionen. Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, udtrykker det klart: "Vi har brugt mange år på at diskutere, hvordan vi skal indrette Forsvaret i Arktis. Nu er tiden kommet til at handle." Dette udsagn fanger essensen i de nye forhandlinger, som skal munde ud i den fjerde delaftale i Forsvarsforliget. Til trods for de store beløb, der blev afsat med den foregående aftale, er meget lidt blevet realiseret. Blandt de manglende kapaciteter er langtrækkende arktiske droner og avanceret radarovervågning, der er essentiel for at sikre både Nato og Rigsfællesskabets interesser i Nordatlanten, specifikt i det strategisk vigtige GIUK-gab. Det er ikke kun materiel og teknologi, der har været på tegnebrættet. Også uddannelsesmæssige initiativer som Arktisk Basisuddannelse, der startede i 2024, og forskningsmidler har set dagens lys, men den store brik i det militære puslespil har været fraværende. "Man begynder først at fremskynde investeringerne i Forsvaret for alvor sidste år," påpeger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Med en ny regeringsudspil lægger man op til køb af yderligere to langtrækkende arktiske droner og konstruktion af to nye arktiske inspektionsskibe, der skal erstatte de aldrende Thetis-skibe. Disse tiltag er ment som en direkte respons på de mangler, der er blevet tydeligt udstillet i den foregående aftale. Regeringen ser denne nye arktisaftale som en mulighed for at demonstrere til både nationale og internationale iagttagere, herunder USA, at Danmark tager sit ansvar alvorligt. "Det, der er afgørende, er, at Danmark tydeligt på en måde, som ser overbevisende ud også på Fox News, kan vise, at vi er i kontrol over det her område," siger Rasmussen. Det nye forsvarsudspil står som en test af Danmarks vilje og evne til at sikre sine geopolitiske interesser i et stadig mere konkurrencepræget Arktis. Med forhandlingerne netop indledt, er det en kritisk tid for Danmark til at bevise, at gamle løfter kan blive til nye realiteter.
Forsinket Forsvar i Det Frosne Nord: Danmarks Arktiske Ambitioner under Lup I de kølige korridorer af dansk politik lyder genklangen af forsinkede løfter og halvrealiserede ambitioner. Regeringen har endnu en gang taget fat på forhandlingerne om at styrke Danmarks militære tilstedeværelse i Arktis, hvor en tidligere aftale ligger langt fra sin opfyldelse. Den nye forhandlingsrunde kommer på et tidspunkt, hvor internationale øjne – med særlig opmærksomhed fra USA's tidligere præsident, Donald Trump, og hans søn – rettes mod Grønland og den stigende geopolitiske interesse i regionen. Selvom Danmark officielt har forpligtet sig til at opruste i Nordatlanten, har realiteten vist sig at være en langt mere kompliceret affære. "Vi har brugt mange år på at diskutere, hvordan vi skal indrette Forsvaret i Arktis. Nu er tiden kommet til at handle," udtaler Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. De nye forhandlinger skal lede til den fjerde delaftale i Forsvarsforliget. Men et kritisk blik på de sidste fire års indsats afslører et bekymrende billede: Ingen af de central kapaciteter, der skulle styrke overvågningsevner og suverænitetshåndhævelse i Grønland, er blevet anskaffet. Langtrækkende arktiske droner og radarer til overvågning af det såkaldte GIUK-gab er stadig på tegnebrættet uden konkrete kontrakter. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, men ifølge et skriftligt svar anerkender han, at "Danmark længe har forsømt at investere tilstrækkeligt i Arktis – derfor er der behov for en ny aftale." Regeringens nye udspil, som DR er kommet i besiddelse af, inkluderer planer om at anskaffe to ekstra langtrækkende arktiske droner og erstatte de aldrende Thetis-skibe med nye arktiske inspektionsskibe. Disse planer spejler en gentagelse af tidligere løfter – en række gengangere fra de foregående aftaler. Interessen for Arktis er ikke kun militær; den er dybt forankret i de klimamæssige og geopolitiske skift, som regionen undergår. Trumps nylige udtalelser om at købe Grønland har ikke blot vakt opmærksomhed, men også understreget nødvendigheden af, at Danmark må vise sin beslutsomhed og kapacitet til at forsvare sine territorier og interesser. I takt med at isen smelter og nye sejlruter åbner, bliver Arktis kun mere central i global politik. Danmarks næste skridt i denne højspændte region vil være afgørende for, hvordan landet positionerer sig på det internationale skakbræt. Som professor Rasmussen påpeger, skal de nye aftaler og planer ikke blot være papirarbejde: "Det, der er afgørende, er, at Danmark tydeligt på en måde, som ser overbevisende ud også på Fox News, kan vise, at vi er i kontrol over det her område." Med denne nye runde forhandlinger er der håb om, at Danmark endelig vil leve op til sine løfter og styrke sin position i Arktis – før det bliver for sent.