Redningsrekord til Søs: Frivillige beder om statsstøtte I de indre danske farvande, hvor motorstop og andre nødsituationer ofte truer fritidssejlere og erhvervsfiskere, er det frivillige kræfter, der står for redningsaktionerne. Dansk Søredningsselskab (DSRS), en frivillig forening, har aldrig haft mere travlt. Med en ny rekord på 1.034 søredninger i 2024, ser de frivillige nu mod staten for finansiel støtte. Bjarne Christensen, frivillig og leder af 26 frivillige på de østfynske stationer i Kerteminde og Bregnør, beskriver hvordan størstedelen af deres udkald drejer sig om tekniske problemer. "Det er folk, som har problemer med motorerne, køler, slanger eller andet, der går i stykker. Vi kommer ud, slæber dem til nærmeste havn, og de er lykkelige," siger Christensen, iført den gule heldragt med foreningens logo. Men det er ikke kun små tekniske udfordringer, de frivillige håndterer. De bliver også kaldt ud til eftersøgnings- og redningsopgaver, hvor liv står på spil. "Sidste år var der otte livstruende situationer i mit område og 61 på landsplan," forklarer han. Udfordringerne er dog ikke kun på havet. DSRS kæmper også med forældet udstyr. Bjarne og hans hold bruger en svensk redningsbåd fra 1986. "Sådan en gammel båd her er jo dyr at vedligeholde, og hvis vi skal ligge stille på grund af en reparation, må vi lukke stationen ned," påpeger han, og understreger vigtigheden af opdateret udstyr for både effektivitet og sikkerhed. Interessen for statens hjælp bunder ikke kun i behovet for bedre båder, men også i et ønske om højere uddannelsesniveau for de frivillige. Steen Wintlev-Jensen, bestyrelsesformand i DSRS, ønsker at sikre, at de frivillige er så dygtige som muligt til at redde liv. "Vi kan godt reparere småskader med vores nuværende budget, men for alvor at løfte vores niveau har vi brug for statens hjælp," siger han. Selvom DSRS er finansieret af medlemmer og har et overskud, påpeger Wintlev-Jensen forskellen på autohjælp til bilister og søredning. "At ligge ude på vandet med familien, når det bliver nat og blæser op, er en helt anden situation end at gå i stå på motorvejen," forklarer han. Staten anerkender de frivilliges indsats. Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) udtrykker dyb respekt for de frivillige i DSRS og er i dialog med foreningen om at sikre bedre rammer for deres arbejde, selvom han endnu ikke kan love direkte økonomisk støtte. "Det er afgørende, at der er frivillige kræfter, som kan yde denne indsats," siger han og tilføjer, at sikring af gode rammer for frivillige er vigtigt for hele det danske samfund. Med rekordmange redninger og en stigende afhængighed af deres tjenester, står Dansk Søredningsselskab ved et kritisk punkt, hvor den offentlige støtte kan betyde forskellen mellem liv og død på de danske farvande.
Rekordmange søredninger kræver statslig håndsrækning I de danske farvande er frivillige redningsmænd og -kvinder ofte de første til at komme til undsætning, når der opstår nødsituationer til søs. Dansk Søredningsselskab (DSRS), som driver 13 redningsstationer rundt om i landet, har oplevet en rekordstor aktivitet med over tusinde redningsaktioner i 2024. Denne stigning i aktivitet har fornyet debatten om behovet for statslig støtte til den frivillige indsats. Bjarne Christensen, der er frivillig og leder for redningsstationerne i Kerteminde og Bregnør, fortæller om dagligdagen på havet, hvor størstedelen af opkaldene handler om tekniske fejl på sejlere og motorbåde. "Det er oftest motorstop eller andre mekaniske nedbrud, der får folk til at ringe efter hjælp," siger han ombord på redningsfartøjet Rescue Ida. Han understreger, at de tekniske interventioner ofte er hurtigt afhjulpne, men de tager også på de frivilliges ressourcer, både fysisk og materielt. Problematikken med forældet udstyr er også en del af hverdagen for de frivillige i DSRS. Christensen navigerer på vandet i en svensk redningsbåd fra 1986, som kræver både hyppige reparationer og ressourcekrævende vedligeholdelse. "En nyere og mere moderne båd ville ikke kun gøre vores arbejde sikrere, men også mere effektivt," forklarer han. Foreningens økonomi er hovedsageligt baseret på medlemskaber og donationer, hvilket bringer en vis usikkerhed med sig, især når det kommer til større investeringer eller uforudsete udgifter. Steen Wintlev-Jensen, bestyrelsesformand for DSRS, påpeger: "Selvom vi klarer os godt økonomisk nu, er det kun tilstrækkeligt til at dække drift og mindre reparationer. En seriøs modernisering af vores flåde kræver mere, end vi kan generere selv." Interessen for statslig støtte er ikke kun baseret på et ønske om bedre udstyr. Den handler også om at kunne løfte uddannelsesniveauet for de frivillige, så de er bedre rustede til at håndtere de ofte komplekse redningsaktioner. "Vi ønsker at give vores frivillige de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde, hvilket igen vil øge sikkerheden for alle på vandet," siger Wintlev-Jensen. Selvom der er bred anerkendelse fra både offentlige institutioner og private fonde over de frivilliges arbejde, og det er tydeligt, at der er et stort behov for deres indsats, er der endnu ikke forpligtende økonomisk støtte fra statens side. Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen udtrykker stor respekt for DSRS's arbejde og erkender behovet for at sikre gode vilkår for frivillige. "Vi er i dialog med foreningen og søger at finde løsninger, men konkrete tilsagn om finansiel støtte er ikke på plads endnu," siger han. Debatten om offentlig finansiering af frivillige søredningstjenester rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan vi værdsætter og understøtter de tjenester, der holder os sikre – på land som til vands.
Rekordantal Søredninger Fremhæver Behov for Statsstøtte Dansk Søredningsselskab (DSRS), en vital frivillig organisation i de danske farvande, har oplevet en rekordhøj aktivitet i det forgangne år med hele 1.034 redninger. Denne bemærkelsesværdige indsats har rejst et presserende spørgsmål om behovet for statslig støtte til foreningen. Bjarne Christensen, der er frivillig og leder af 26 frivillige ved DSRS' stationer i Kerteminde og Bregnør, arbejder fra den aldrende redningsbåd, Rescue Ida. Han fortæller, at de fleste udkald skyldes tekniske fejl på fartøjer, men også mere alvorlige eftersøgnings- og redningsaktioner forekommer. "Mange af de opkald vi får, drejer sig om ganske almindelige problemer, men de kan hurtigt blive kritiske, hvis ikke hjælpen er nær," siger Christensen, der belyser vigtigheden af funktionsdygtigt udstyr og hurtig respons. Foreningen står dog over for betydelige udfordringer med forældet udstyr og begrænsede ressourcer. Christensen navigerer til daglig i en svensk båd fra 1986, der ikke kun er dyr i drift, men også risikerer at skulle udeblive fra kritiske missioner grundet nedbrud. "Hvis denne båd fejler, og vi ikke kan udføre en redningsaktion, kan det koste liv," forklarer han med tydelig bekymring i stemmen. Denne realitet er ikke gået ubemærket hen hos de offentlige myndigheder. Flere af DSRS's operationer bliver faktisk anmodet af det offentlige beredskab, herunder Søværnet. Sidste år udgjorde sådanne officielle anmodninger 20 procent af alle udkald. Dette understreger den kritiske rolle, som de frivillige spiller i Danmarks søredningsberedskab. Steen Wintlev-Jensen, bestyrelsesformand i DSRS, argumenterer for, at selvom foreningen opererer på frivillig basis og finansieres af medlemsbidrag, er der en åbenbar offentlig interesse i at sikre og styrke deres arbejde. "Vi gør et stykke arbejde, som ligger langt ud over det, man kan forvente af en frivillig organisation. Vi redder liv og sikrer sikkerheden på vandet," siger Wintlev-Jensen. Han efterlyser bedre ressourcer til at opgradere udstyret og hæve kompetenceniveauet hos de frivillige. Også på det politiske plan er der anerkendelse at spore. Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen roser de frivilliges indsats og erkender vigtigheden af deres arbejde. "Det er helt essentielt, at vi har stærke frivillige kræfter som dem i DSRS, der kan træde til, når ulykken er ude," siger ministeren og tilføjer, at han er i dialog med foreningen om, hvordan der kan skabes bedre vilkår for deres arbejde. Til trods for de mange rosende ord og anerkendelse, er der endnu ikke bevilget økonomisk støtte fra statens side, hvilket efterlader DSRS i en tilstand af usikkerhed omkring deres fremtidige kapacitet og beredskab. Foreningen står ved en korsvej, hvor offentlig finansiering kunne være forskellen på liv og død i de danske farvande.