Knivangreb i Tyskland: Én død og flere såret – en almindelig dag i Mellrichstadt der pludselig blev alt andet Det er en tirsdag, som alle andre, indtil den ikke er det længere. I Mellrichstadt, midt i det centrale Tyskland, hvor man forestiller sig, at folk går på arbejde, klipper hæk og siger godmorgen uden at kigge for meget op fra kaffen. Men i dag bliver stemningen revet midt over hos en energiforsyningsvirksomhed, da en 21-årig mand pludselig griber en kniv og forvandler rutinen til et mareridt. Én kvinde dør. Mindst to andre mennesker bliver såret, og mens ambulancer og patruljevogne flyver til stedet, er det kun spørgsmålet, hvem der egentlig forstår, hvad der lige er sket. Det tyske medie Bild bringer nyheden, og politiets talsperson siger noget af det, man altid siger i sådanne situationer: “At pleje de tilskadekomne er vores højeste prioritet, ligesom det er at afklare de præcise omstændigheder ved forbrydelsen.” Sætningen hænger i luften som sådan et tysktalende, lidt for velpoleret plaster på en alt for stor skade. Gerningsmanden er anholdt. Folk i Mellrichstadt prøver måske at vende tilbage til normaliteten, men det sidder fast i halsen, for det giver aldrig helt mening, når volden dukker op i den slags omgivelser, hvor den ikke hører til. Dagen var som alle andre, indtil den ikke var det længere.
Når det uforklarlige rammer: Knivangreb i Tyskland kaster skygger over hverdagen Der er øjeblikke, hvor tiden splitter sig: Før og efter. I dag blev sådan et øjeblik udlevet i Mellrichstadt, det centrale Tyskland, hvor en 21-årig mand trådte ind i en virksomhed og bragte volden ind dér, hvor hverdagen ellers plejer at herske. Resultatet er ubønhørligt: Én kvinde er død. Mindst to mennesker er såret. Det er hændelser som denne, der river os ud af selvfølgeligheden og tvinger spørgsmålet frem: Hvilke kræfter kan føre til, at et menneske – i et arbejdsfællesskab, i et fælles rum – griber til kniven? Er det desperation, mørke, et sammenbrud i det etiske fællesskab? Eller er det, som man måske frygter, bare endnu en påmindelse om den grundlæggende skrøbelighed i vores daglige samvær? Politiets talsperson siger det, som pligten kræver: At pleje de sårede og opklare omstændighederne er nu det vigtigste. Men ordene hænger i luften med den tyngde, der følger, når det ubærlige trænger sig på. Virkeligheden ændres, og alle i nærheden mærker den etiske uro, når den usikre tryghed bliver brudt. Gerningsmanden er anholdt. Men svaret på, hvordan hverdagen og det uforudsigelige kan eksistere side om side, forbliver uafklaret. I mellemtiden står vi tilbage – måske i tavshed, måske i undren – over, hvor tæt på afgrunden det almindelige liv nogle gange balancerer.
Kniv, død og dagligdag: Virkeligheden flækker i Tyskland Nogle gange skriger nyhederne ind i tavsheden – så højt, at selv rutinen vakler. Sådan en dag ramte Mellrichstadt i det centrale Tyskland, hvor en 21-årig mand tidligere i dag gik amok med kniv i en energivirksomhed. Resultat: Én kvinde er død, mindst to er såret, og hele byen trækker vejret ind gennem tænderne og ser sig om, som om den prøver at vågne af noget, der desværre ikke er en drøm. “Vi prioriterer at pleje de tilskadekomne – og at få styr på de præcise omstændigheder,” siger politiets talsperson, og sætningen falder, som den plejer. Det er den slags, man siger, når alt andet er så kaotisk, at man kun kan gribe efter rutinen – og det officielle. Men rutinen er væk. En arbejdsplads – en energivirksomhed, der for fem minutter siden var præget af e-mails og kaffekopper – er nu scene for en tragedie, der ikke lader sig forklare væk med hverken psykologi eller social analyse. Gerningsmanden er anholdt. Det står der. Men der er intet lukket over det: Byen, kollegerne, de efterladte, ja selv de folk, der bare læser nyheden, efterlades med den slags uro, der ikke forsvinder i morgen. Virkeligheden er ikke altid rar, ikke altid til at forstå, og nogle dage bliver det understreget så skarpt, at ingen går fri.