Politiets Blitzfest på Københavnsvej: 686 Gang Skejser i Løbet af Fem Timer I går var det ikke kun bilernes lygter, der blinkede på Københavnsvej i Roskilde. Politiets fotovogn havde, med en ildhu kun overgået af Kaffekeddelens, slået lejr i byzoneparadiset, hvor pulsen ligger på 50 kilometer i timen i hvert fald ifølge lovbogen. Men man skulle tro, at hastighedsgrænsen snarere var at betragte som en lettere vejledende serviet i vinduet, hvis man ser på eftermiddagens blitzen.Fra klokken 14:50 til 20:10 afholdt de sort-hvide instafotosession på asfaltstriben, og af de 2.614 biler, der passerede, kunne 686 chauffører føje et mindre blinkende minde til familiealbummet bare ikke et, man nødvendigvis hænger op på køleskabet.\ Vi måtte kapitulere til sidst. Lommeregneren gik ud, og blyanten knækkede, mens stakken af klipsager voksede. Der var så meget fart på, at selv politiets måler gav op,\ meldes det i døgnrapporten. Måleren nåede aldrig ned på landjorden igen. Til sidst var det kun stjernerne på himlen, der ikke blev blitzet. Fotovognens højdespringer toppede hastighedsskemaet med hele 103 kilometer i timen hvilket, var det ikke for den uhellige regel om, at man trækker fem kilometer i timen fra, når hastigheden kommer over de 100, ville have givet vanvidskørekort på første klasse. Men vanvid har åbenbart også sine paragraffer og får, i dette tilfælde, lov at gå fri på den tekniske bagatel. Tallene taler deres eget sprog i den larmende rolighed: Overskrider man fartgrænsen med mere end 30 procent, kan man allerede se det for sig et klip i kørekortet og et suk, der runger mellem bilsæderne. Tænker man, at livet er til for at prøve grænser af, og man trykker foden dybere i bund mere end 60 procent for hurtigt, tak så bliver det hele pludselig betinget alvor. Ved en fordobling, altså 100 procents overskridelse, klaskes mærkatet \ vanvidskørsel\ på forsiden. Men for denne dag slap dagens fartkonge akkurat under grænsen for det store kørselsdrama.Tirsdag aften i Roskilde hvor man som bilist kunne risikere at få dagens største knips af myndighederne og fotovognen, der utvivlsomt nu har brug for at blive sendt på ferie med en stille vibration i linsen.
Et blink i mørket: Om fart, livets hastværk og samvittighedens blitz En juniaften, hvor solens sidste stråler forsøgte at bringe ro over byens pulserende hjerte, tog 686 blitz billeder af det hastværk, som finder sted på Københavnsvej i Roskilde. Ikke billeder til familiealbummet, men til den store tavle over forglemmelser, hvor tiden måles i kilometer i timen og ansvar tælles i klip på kørekortet.Mellem klokken 14:50 og 20:10 passerede 2.614 biler forbi fotovognens afdæmpede blitzen og næsten hver fjerde måtte tage livet op til revision, idet deres hastighed rakte ud over den tilsyneladende tilladte grænse for urban bevægelse. 50 kilometer i timen lyder som et næsten ydmygt tal, slet ikke ovre i overdrevenhetens sfærer, og dog, i menneskets evige rastløshed, blev denne grænse overskredet gang på gang.Et særligt øjeblik standsede målerens tålmodighed: 103 kilometer i timen blev noteret, dobbelt op på det tilladte. Her synes vi med ét at stå over for det paradoks, der hjemsøger enhver: Viljen til fremdrift, forsøget på at forhandle sig ud af betingelserne, og dog, en nødvendig træghed, dikteret ikke kun af færdselsloven, men af den fælles orden, der binder os sammen, som delagtige i hinandens liv.I den spektakulære overskridelse ligger spørgsmålet: Hvilken vægt tillægger vi tiden, og hvad udløser dette behov for at sprænge rammerne? Fartblindheden denne lethed ved at glemme andre i et kortvarigt nu stiller os ansigt til ansigt med de moralske konsekvenser, som kun samvittighedens indre stemme kan besvare.Fotovognen og dens operatør blev denne dag vidne til, hvor travlt det menneskelige begær efter forceret livsførelse kan blive. Overblikket røg; selv optællingen af forseelser måtte opgives, som om tallene i sig selv flygtede for at undgå konfrontationen med den skyld, der tårnede sig op i det elektroniske øjes neutrale blik.Bestemmelsen er klar: mere end 30 procent over, og et klip truer. Over 60 procent, og kørekortet hænger i en tråd, der snart kan briste. 100 procent og man har forladt ikke blot færdselslovens men også samfundets tillidsfulde orden; her opstår vanviddet, hvor frihed har forkastet ansvaret.Den aften blændede fotovognen ikke kun metal og asfalt, men kastedes et skær ind i selve spørgsmålet om, hvordan vi forener frihed med omsorg, bevægelse med agtpågivenhed. Måske ligger den egentlige udfordring netop i at indse, at alle vore handlinger, selv de hastigste, efterlader spor i mere end én forstand og at vi, hvad enten vi vil det eller ej, sætter mærker i hinandens verden med hver eneste forbipasserende bevægelse.
Under natriumlampens svimlende skær blinkede det uafladeligt i Roskildes aorta, Københavnsvej, torsdag eftermiddag. 686 blitz, elektrisk og ubønhørligt, brændte sig ind i virkeligheden på blot fem timer. Fotovognen denne sort-hvide falk stirrede fra sit skjul under regnen og talte bilerne, der ufortrødent overskred den usynlige, men så alligevel meget virkelige streg: 50 kilometer i timen, byzonens pulsslag.Allerede ved solens bagside, 14:50, blev de første fanget. 2.614 biler haglede igennem blitzerens linse frem til 20:10. Ud af denne bølge blev 686 sjæle ramt, blinket gemt i maskinens indre, mens en sort humor snoede sig gennem kablerne: et elektrisk smil til endnu en overmodig pedal.Det blev så hektisk, at der til sidst blev opgivet at tælle klippene. Maskinen, overvældet af begivenhedernes gang, måtte kaste håndklædet i ringen. Farten blandt bilisterne? Dagens højdepunkt: 103 kilometer i timen, næsten dobbelt så meget som virkelighedens grænse. Alligevel slap den djærve chauffør for det ildevarslende mærkat: vanvidskører. Reglerne har trods alt deres eget hieroglyfisk nøgternhed der trækkes fem kilometer fra, når fartskiven nærmer sig den tresifrede vildskab.Maskiner og mennesker, tal og transport, jura og jazz: Overskrider man farten med mere end 30 procent, et klip. Over 60 procent, en betinget frakendelse, eller den langsomme fordømmelse: ventende dom. Men først når pedalens værk overstiger 100 procent, og bylivet fortabes i bagruden, kalder loven det, hvad folkesjælen tænker: vanvid.I dag blev det ikke vanvid, men summen af overskridelse var alligevel nok til, at metallisk stilhed breder sig i førersæderne på vej hjem. For i lyset fra fotovognen afsløres noget dybere: Vi drømmer alle om at undslippe reglernes struktur, bare for et kort øjeblik indtil vi minder os selv om hastighedens pris, og blitzerens blygrå blik igen lurer i byens fart.