Baby, jeg vil med dig nordpå: Sydeuropæerne holder mere ferie i Danmark Der er opbrud i passagerbåndene i Kastrup. Trolleys og pas summer mod syd, hvor danskerne drømmer sig væk til citronlunde, brændende sol og lunkne hvidvine. Men se, hvem der næsten diskret bukker sig under de danske bøgeskoves løv: Sydeuropæerne. De kommer i år som aldrig før. For mens vi holder siesta under citrontræerne, opdager de storheden i en forvokset muldvarpeskud også kaldet Danmark.På Møllestien i Aarhus dufter det af kaprifolier og lidt støvede italienske sandaler. Monica Sirotti slentrer blandt bindingsværk og vasketøj, forelsket i Aarhus. “Jeg elsker at gå i de grønne områder med træer, planter og blomster over alt. I Italien er alt tørt,” erklærer hun, mens hun ser måbende ud på en klatreglad egern i Marselisborg. Her er, hvad hun kalder for “en fornøjelse, der ikke kræver aircondition.” Flirten mellem Danmark og det sydlige Europa fortsætter i tungt tempo. På Moesgaard Museum præger lyden af sydlandske vokaler nu akustikken mellem gravhøjene. Publikumstallet taler et tydeligt sprog: Frankrig har indtaget andenpladsen over nationale besøgstal kun overgået af tyskerne, der er landet version af verdensmesterskabet i overnatninger. “Vi ser flere gæster fra både Italien, Spanien og Frankrig, end fra de skandinaviske nabolande,” lyder det småforbløffet fra museets publikumschef Henrik Hatt.Det officielle overnatningscomité tæller allerede rekordtal: 50.000 ekstra sydeuropæiske overnatninger i årets første fem måneder. En gendigtning af eventyret om den standhaftige tinsoldat nu med Barcelona-caps, baguettes og cicada-souvernirs på danske campingpladser. “Mange fra Sydeuropa kommer lidt senere, især i august og september. Det er guf for campingpladserne. Vi får forlænget sæsonen og bruner ikke kun pølser, men også konversationer,” fortæller Anne Vibeke Isaksen fra Dansk Camping Union. Men hvorfor trækker det i sydens folk? Hos VisitDenmark har de en teori og et nyt ord i ordbogen: Coolcation. For hvem drømmer ikke om en ferie, hvor man stadig kan mærke sig selv, og sveden ikke drypper ned i nutellamaden? Danmark har ifølge turisteksperterne alt dét, de tørstige sydeuropæere sukker efter: Ro, grønne vidder, bølger der ikke raser, og en lidt kølig luft, der gør det muligt at cykle, vandre og måske trække vejret.“Vi er stabile, grønne og har flere slags rugbrød end de har is i Venedig,” siger Anne Villemoes fra VisitDenmark. Der bliver gjort en stærk indsats for at markedsføre Danmark ude i verden, og succeskriteriet står tydeligt: Sydeuropæiske turister er ikke længere en eksotisk undtagelse, men en del af hverdagsbilledet med tørklæder og solbriller, der forsøger at regne ud, hvorfor softice serveres med både drys og smil.Der er nok at byde på, også for sprogøre. For hvor isboden engang lød af “en vaffel med guf, tak”, skal der nu også helst kunne fremstammes et “je voudrais une glace au regalisse, s’il vous plaît” uden de store skader på tungen.Så mens dækkene ruller på motorvejene mod græske bjerge og croissanter, får de danske stier fra Skagen til Møn pludselig accent og siesta-magi over sig: Baby, jeg vil med dig nordpå. Nordpå, hvor heksen stadig hopper over bålet på Sankt Hans, og hvor kærligheden mellem fjord, skov og sydeuropæiske gæster kun ser ud til at vokse dag for dag.
Baby, jeg vil med dig nordpå: Sydeuropæerne vender blikket mod Danmark Solen står højt over Sydeuropa, tinderne varmer, og tunge dufte af middelhavshav glasurer fortovene. Alligevel, som en lavmælt bevægelse i tiden, ser man nu, at flere af disse sydlandske sjæle vender sig mod nord, mod et land hvor lyset bryder blidere gennem skyerne, og hvor sommerens grøde endnu har gaves vilje i skov og eng.Heroppe på kanten af det kontinentalblå, i udstrakte kyster og under kendte, uudgrundelige skyer pakker danskerne atter kufferter med rejsemål rettet mod syd. Mod legendariske bynavne, olivenhaver, terrakottarøde tage. Imens, næsten umærkeligt, ankommer en ny strøm til de danske færgesteder, banegårde, vejsider: De sydeuropæiske rejsende, draget mod det grønne, det venlige, det sære og det lyse.På Møllestien i Aarhus bøjer syrenerne sig sagte over brostensstierne, og i skæret fra et vindue fanges lyden af fremmed tale. Monica Sirotti, fra Parma, fortæller, hvordan ti dages ophold blandt Marselisborgs træer og blomster næsten har beruset hende. \ I Italien er sommeren tør,\ siger hun, \ men her lever grønheden, vinden, det kølige.\ Det er ikke blot en geografisk forvandling, det er en erfaring, en begyndende forelskelse.Denne type hengivelse mærkes også inde på Moesgaard Museum. Publikum strømmer til nu også fra steder som Madrid, Nice og Firenze. Frankrig har indtaget en ny position som næststørste leverandør af udenlandske gæster overgået kun af Tyskland. De sydeuropæiske besøgende overgår nu dem fra nabolandene. Hvem skulle have troet, at fjernhedens sprog nu er det mest hørlige på de danske museers caféer og i biografens mørke?Der er ikke længere kun tale om et enkeltstående møde, et blik på dansepulsen eller en fest i Kødbyen. Tallet over årets første måneder melder om 50.000 flere overnatninger fra Sydeuropa sammenlignet med sidste år. Campingpladserne fyldes af accenternes svalende flod, ikke mindst i sensommeren, hvor den danske himmel skifter fra intensiv blå til blødende okker. \ De er velkomne,\ lyder det beskedent fra campingbranchens talerør, og man mærker næsten, hvordan gæstfriheden her bærer mere end erhverv; det er landskabets egen dæmpede invitation.Men hvordan blev denne bevægelse egentlig forankret? I fortællingen om os selv fremhæves ofte det rolige, det grønne, det autentiske. Landet hvor vinden altid gør sin gerning, hvor muligheden for at trække vejret endnu findes i sin reneste udgave. Det sted, hvor fraværet af uudholdelig hede ikke blot tolereres, men efterspørges. \ Coolcation,\ kalder nogle det, som om den svale luft har ordlagt sig selv i tidens smarte talebaner. Danmark som et pausestedsland ikke kun for genopladning, men for aktiv udfoldelse, hvor løbesko og mountainbike ikke brænder fødder eller hænder.Det giver stof til eftertanke, at den stigende interesse ikke blot akkumuleres omkring en tidstypisk trang til at flygte varmen. Måske er det også et udtryk for en længsel efter det anderledes, det uhørte i eget liv? Det er i det nære, det dæmpede, det ligeværdigt åbnede, at disse opdagelsesfodtrin for alvor mærkes. Isbodernes personale må måske snart mestre et par franske eller italienske fraser og man forestiller sig dialogerne, de smilende øjne over ismontren, duften af vaffel blandet med et “Bonjour! Un cornet vanille s’il vous plaît”.Når bevidstheden samler sig om dette fænomen, toner en gammel indsigt frem: Det, som synes hverdagsligt, bliver ofte til begær for dem, som kommer udefra. Vi bliver første vidner til vores eget særpræg, når det spejles i andres blik. Og som de varme vinde nedefra søger nord, så åbner landet sig mod en verden, der aldrig stopper med at opdage.Der er bevægelse i gang. Ikke blot i tallene, men i de møder, de gensidige nysgerrigheder, kærtegnene mod det uvante. Måske er vi midt i en tid, hvor Danmark bliver mere end en parentes; en horisont for mellemmenneskelig længsel og grønne somres milde erfaringer.
Baby, jeg vil med dig nordpå: En sydeuropæisk forelskelse i Danmark I disse dage ligger duften af solcreme og forventning tungt i danske hjem, hvor kufferter lukkes med knasende klik og flybilletter til Middelhavets varme lufthavne ligger klar i inderlommen. Kærligheden til det sydlandske er stadig heftig men nu er blikket gengældt fra uventet side.For mens danskerne tager sydpå på jagt efter saltvand og sangria, strømmer italienere, franskmænd og spaniere i stigende grad mod de kølige, grønne breddegrader. Turisterne kommer med sol på skuldrene og nysgerrige øjne og kan mødes på Møllestien, hvor byens brogede mursten summer af fremmede stemmer.Monica Sirotti fra Italien har trasket ti dage rundt mellem blomster, buskadser og sølvgæs i Aarhus og lader til endnu at være i forårsfasen af sin romance med Danmark: \ Jeg har gået mod Marselisborg til fods selvfølgelig jeg elsker at gå i de grønne områder med træer, planter og blomster over alt. I Italien er alt tørt om sommeren, så det er noget, jeg nyder meget.\ Hun taler om grønt, som om det var guld, og måske har hun ret for det danske varmeteater, den beskedne brise og fugtige duft af græs, er blevet et løfte i en tid, hvor sveden driver i Sydeuropas glohede august.På Moesgaard Museum smelter alverdens sprog sammen i udstillingssalene, og publikumschef Henrik Hatt nikker genkendende til det nye europæiske vagtskifte: \ Vi har flere gæster fra Italien, Spanien og Frankrig tilsammen, end vi har fra de nordiske lande,\ siger han og lader et lille smil spille over læben, \ og specielt franskmændene har fået smag på Danmark.\ Kigger man i de kølige tal fra årets første måneder, er de varme sydboere i forårstempo: 50.000 flere overnatninger end sidste år har allerede fundet vej fra Sydeuropa til Danmark. På campingpladserne mærkes pulsen tydeligt, og ifølge Dansk Camping Union er det især august og september, der lokker udenlandske ferieflirtere nordpå. Det er ikke længere kun tyskerne, der stolt trækker i den danske campingvogn.Danmarks turistfremstød har måske ramt en freudiansk nerve: stabilitet, naturens poesi, cykelvenlige veje og haiku-simple feriemuligheder trækker folk mod nord, væk fra de sydlige hedebølger og hissige wildfires. \ Coolcation\ kalder nogle det aktiv ferie uden udmattelse, med plads til at ånde og løbe uden at forvandle sig til et nøglehulsformet saltkrystal i skyggen.Der er noget ved tanken om sensommer i Skagen, dugvåde teltpløkker i morgesolen, kold kærlighed og frisk fjordbad, der forfører på afstand. Måske handler det om mere end branding og paroler fra reklamebureauer måske er det selve trætheden over varmens trussel, den blide trang til at køle af, tænke klart, lægge sig i græsset og høre regnen slå på teltdugen.På havnen i august ligger motorbåde i venteposition med duvende flag, flasker med solfaktor står side om side med Aalborgsnaps og mellem isskefulde og cykelklingers klirren lyder nye melodier: \ Una vaniljeis, per favore!\ Det kan være klogt at lære et par høflige gloser, hvis man vil følge med i denne bevægelse. Nordpå. For mens vinden vender, og verden bliver hetere, er det måske lige nøjagtig nu, Danmark slår dørene op og stiger ud i sit nye, internationale sommereventyr.Der er noget i luften måske kærlighed, måske bare kølige briser. Men én ting er sikkert: den danske sommer er ikke længere kun for de indfødte.