Lignende artikler; 1
Epstein-sagen rammer Trump som en boomerang: MAGA-land i vildt oprør Det er som om, der er gået hul på en brønd af lunkent postevand under den brandvarme ørkensol i MAGA-land. Donald Trump har ellers været mester i at slukke ildebrande eller bare dæmpe de mest larmende. Men nu sidder han midt i sit eget lejrbål, mens hans tilhængere, de ellers så loyale, stikker kæppe i ilden og råber på sandhed og retfærdighed. For en uge siden lignede alt business as usual: En flok trofaste støtter, der troede på, at nu NU! ville æsken med hemmeligheder om Jeffrey Epstein og hans sagnomspundne kundeliste blive åbnet. Sidste år, med twitter-pegefingeren i vejret, havde Trump selv lovet: Stem på mig, så får I dokumenterne. Hans egne folk, fra justitsministren til den lokale YouTube-onkel, startede “Epstein-dokumenter: fase 1”. Mapper var proppet med papir, titler sat med fed skrift. Men da mapperne blev åbnet, lå der som den slags nu ynder en bunke genkopierede papirer og gamle nyheder uden ét eneste friskt navnedrop af pædofilipræget karakter.MAGA-basen, ellers vant til at sluge kameler serveret på sølvfad, blev gal. Ikke bare på “det system”, de altid har hadet. Nu var det deres egen messias og hans tropper, der lød overraskende meget som dem, de fleste i fællesskab har besluttet aldrig at stole på. Trump, der plejer at få stormen til at lægge sig med et tvetydigt tweet fra golfbanen, kunne ikke længere vinde over tvivlen.Det koger i gryderneDet vrimler med udryk, der normalt er forbeholdt Thanksgiving: “Det stinker, det her!” hostede Fox-figuren Jesse Waters ud i bedste sendetid. Alex Jones sad med snotten strømmende og klynkede foran sit kamera også ham, der ellers kan dreje en hvilken som helst konspiration til guld på YouTube. Infuencerne, der holder MAGA-strømperne varme, kastede sig ud i krav om fyringer og accountability; som var det pludselig ikke nok bare at råbe “Deep State” på samlebånd.Så kom Mike Johnson manden, der normalt kun siger noget, når han kan citere Bibelen eller Trumps talepapir. I en podcast (af alle steder) sagde han ligeud, at nu måtte alle sagens dokumenter på bordet, så folket kunne få det sidste ord. Normalt den slags, der bringer klapsalver ved bålet, men denne gang voksede skuffelsen med hvert afsnit.Fra myte til farceFor Jeffrey Epstein er ikke hvilken som helst myte. Han er den finansielle vampyr, som ifølge bevægelsen havde samlet verdens mest velbjærgede og magtfulde om sig som blodsugende nattegæster på sin ø, hvor unge piger gik på listefødder for at undgå at blive næste punkt på dagens program. Listens eksistens blev et slags samlingspunkt for alle, der har mere til overs for teori end dokumentation.Tidligere var det “de andre”, der skulle være nervøse: Clinton, Obama, Biden “Vi skal nok komme efter jer!” Men nu, hvor hele den orange administration sidder med nøglerne, er det som om låsen ikke passer, og sagens ulideligt tykke tåge ikke lader sig blæse væk.I den officielle skrivelse fra justitsministeriet stod med kuglepen næsten formelt at der ikke findes nogen kundeliste. At den store sammensværgelse blev undersøgt og at Epstein, indtil videre, havde begået selvmord uden nogen hjælpsom hånd fra præsidenter eller prinsesser. Det sendte rystelser gennem den republikanske flora. Planten MAGA hælder nu alle sine spande konspirationsvand ud over roden og håber på mirakler.Et politisk bagholdDet var ikke bare et nederlag. Det var et baghold. For Trump, der i årevis har trukket tråde fra sig selv til offerrollen, var det pludselig ham, der skulle forsvare det rådne system. Inden weekenden var forbi, måtte han med hat i hånd bønfalde sine egne støtter: “Brug ikke mere tid på Epstein!” Men folket, bemærkelsesværdigt trænede i at lugte røg, snusede til kommentarsporet på Truth Social og lod sig ikke spise af med gamle hunde.Brudfladen, der løber tværs gennem bevægelsen, er den dybeste hidtil. Spørgsmålet, der bliver hængende som en narhat oven på det hele: Hvorfor skulle vi tro på dig nu, når du ikke leverer varen, du selv har talt op til skyerne?”Jeg forstår ikke, hvorfor Epstein-sagen interesserer nogen. Det er kedeligt stof,” hævdede Trump på sit sociale medie. Det fik kun flere til at holde sig vågne. For hvad er mere spændende end det, magten helst vil glemme?I ørkenvinden mellem forlist loyalitet og bristede illusioner blafrer fortielsernes bannere. I MAGA-land er intet glemt, og næsten alt tilgivelse sat på pause. Og den store liste? Den er måske ude af syne, men næppe ude af sind.
Epstein-skyggen falder tungt over Trumps base: En fortælling om tabt tillid og moralsk spænding Der er tidspunkter i et folks historie, hvor det, der synes at være sandt, svinder ind under vægten af egne forventningers ulykkelige tyngde. I disse dage oplever man netop en sådan tilstand i kredsløbet omkring Donald Trump, hvor Epstein-sagens ekko omdanner hengivenhed til mistro, og troen på opgør til resignation.For den, der observerer fænomenernes bevægelse, virker det næsten som forventeligt: En fortælling, der begyndte som moralsk indignation og blev til konspirationsteoretisk brændstof, vender nu tilbage som boomerang mod dem, der udslyngede den i sin tid. Håbet eller illusionen om den totale afsløring er omdannet til skuffelsens kolde sved.Mellem det lovede og det undvegneIkke uden grund var Epstein-navnet blevet båret på alles læber i Trump-bevægelsen. Her var endelig det stof, større end enkeltskæbner, som kunne galvanisere modstanden mod den formodet korrupte elite. Et navn, hvis død i fængslets ensformige nat tændte tusind rygter: om hemmelige lister, om magtfulde mænds skamfulde nydelser og om den uigennemsigtige kraft, der styrer nationen uden folkets vidende. Det var derfor ikke tilfældigt, at netop Trump denne hævner, denne anti-elite lod forstå, at sandheden snart skulle sættes fri. Heller ikke at hans nære forbundsfæller i månedsvis nærede fortællingen om, at selve retfærdighedens dokumenter lå parate på kontorer og skriveborde, blot ventede på den rette konstellation ved magten.Moralsk oprør i politikens maskinrumMen med et notat, der lakonisk erklærede Epsteins død for selvmord og afviste selve grundfortællingens eksistens, blev spændingen brudt. Et hult ekko af forladt forventning vibrerer nu i det digitale forum og i MAGA-landets sjæleliv: Skuffelsen er ikke løst ved oplysningens komme, men vakt til live af dens udsættelse.Fox News’ kommentatorer, internettets konspirationsteoretikere og influencere, hvis sociale livsnerve nærer sig ved fortællingens glød, har reageret med afsky. Vreden vendes nu mod egne ledere mod dem, i hvis hænder forvaltningen af moralsk retfærdighed som ideal var lagt. Kræfter, der før talte om sandhedens nødvendighed, må nu leve med ansvaret for afsløringer, der ikke fandt sted. En kampplads for tillid og mistillidMan spørger måske: Hvad er det, der i dag får en ellers urokkelig base til at vende om på hælen, at lade socialt forbistret misundelse slå over i åben kritik? Her synes svaret næppe at ligge i dokumenternes natur, men i selve forventningen om, at det moralske regnskabs time var kommet til alle de skyldige. Når dette nu udebliver, vendes vreden som med en selvforglemmelsens automatik bagud mod den, som tidligere var talsmanden for sandhed.Og i det tomrum, hvor tillid tabes og illusioner brister, ser man konturerne af noget mere eksistentielt end blot en politisk uenighed. For når idealet om fuld åbenhed stilles over for den politiske institutions ugennemskuelige drift, risikeres mere end stemmer: Selve den kollektive moral står for prøvelser, og det, der ikke kom til syne som sandhed, vender tilbage som irritation, splid og opbrud i grundfortællingen.En splittet bevægelse og spillet fortsætterTrump må nu tage til takke med en base, der ikke længere blot følger i hælene, men spørger til ansvar. Måske er det den højeste pris for den, der dyrker idealet om det sande og det store opgør: At opdage, at forventningen om retfærdighed i sidste ende er mere farlig end nogen hemmelig liste. Prøvelsens time har indfundet sig, ikke som sandhedens sejr, men som bevidsthedens smerte over, at afsløringen lod vente på sig eller aldrig kom.Så hvad bliver tilbage? Noget, der ligner en grundtone af skuffelse, som næppe forstummer. For spørgsmålet, der aldrig soves ind, lyder: Hvem er vi, når vi opgiver håbet om det gennemskuelige og må se på vores ledere og se, de ikke mere er anderledes end dem, de kæmpede imod? I sådan en stund rejser mistillid og moralsk uro sig som skygger, der ikke kan ties ihjel. Den sag, der skulle vaske samfundets synder bort, trækker nu sine egne kredse i vandet og netop her mærker man, i spændingen mellem åbenbaring og forstillelse, det moderne folks vaklende standpunkt mellem tillid, mistro og den evige søgen efter mening.
Epstein-sagen rammer Trump som en boomerang: Folk vil bedrage os, men ikke på vores vagt. I ugens løb har noget ulmet. Ikke som diskret røg, der stiger fredeligt mod himlen, men som en ild, der nægter at kvæles. Episoden, vi troede vi havde hørt til døde, klæber sig nu til USA's præsident som en genstridig skygge. Først var det en løftefest. Nu er det knuste spejle. Trumps base den ellers stålsatte, den plakatbærende, de trofaste føler sig forrådt.For længst blev Jeffrey Epstein sagen transformeret til mytologi: historien om en rigmand, der trak magtens snore med beskidte hænder og et netværk, som ikke foragtede de unge, og som heller ikke frygtede mørket. Amerikanske konspirationsteorier svulmede på hans lig. Hans død et selvmord med alt for mange spørgsmålstegn. Apperatet i Washington forsikrede om en grundig undersøgelse, det lover de jo altid. Sandhedens varme håndtag var tæt på, mente folk: Epstein ville trække de store med sig i faldet. Det lød som retfærdighed, men blev hurtigt til en ny forventning.Duften, det stinker. Folk spotter det på kilometers afstand, med eller uden sølvpapirshat. Trump denne uhåndgribelige skikkelse, der leger hegnspost mellem elitens foragt og folkets stemmer var blandt de første, der havde forstået gyset i tvivlen. Han klatrede selv op på ryggen af konspirationen og lod sig bære hele vejen ind i Det Hvide Hus. Under valgkampen svulmede han af løfter: “Alt vil komme frem, intet vil blive skjult.”Så, i sidste uge, indtraf et sjældent syn: Administrationen nu bestående af tidligere konspirationsteoretikere, nuværende magthavere skrev tørt i et notat, at alt var undersøgt. Ingen mystiske lister fandtes, og Epstein tog sine hemmeligheder med sig i døden. Sandheden er, at sandheden ikke findes, lød det mellem linjerne. Pam Bondi lovede lister på sit skrivebord, men leverede blot velkendte papirer og halvtomme mapper. Folk tog det ikke pænt. Skønt stormen i medierne: “Det stinker. Det stinker virkelig bare,” lød det fra insidere. Influencere, hvis opadgående karrierekurver var bundet til mysteriet, gik til tasterne, gik til mikrofonerne. En blev nærmest rystende, en anden råbte på fyringer, endnu en fremmanede illusionen om at kaste op i vanmagt. Er magtens korridor blevet ensret, nu hvor det var vores egne folk, der sad for bordenden?Ja, frustrationen bredte sig som skælvende ringe i vandet. Selv blandt de ellers stædigt loyale: Speakeren i Repræsentanternes Hus brød lydmuren, krævede åbne dokumenter, lod folket selv dømme. Flere politikere fandt pludselig mod til at ytre, at det ikke lugter godt i det system, de selv har gravet sig ind i. Måske frygter de, at ingen længere tager dem alvorligt, hvis ikke de også puster til ilden. Epstein, Trump. To kosmiske navne, der satte fart på teorierne. Deres veje krydsede hinanden, fotos blev trykt, gamle fester blev endevendt. Da Epstein sidst kom i politiets kløer, tog han hurtigt farvel til denne verden med flere ubesvarede spørgsmål end faktiske svar. Og ethvert hul i forklaringen voksede til en port til helvedet for konspirationsteoretikere med mod på at grave.Her står vi så nu. En udsat præsident, der med stigende desperation prøver at feje den stædige skandalepølse ind under gulvtæppet. “Spild ikke energi på Epstein,” bønfalder han, men folket lytter ikke. Kommentarfelterne koger, sandhedssøgende og bedragne, som var det bibelske apostle i ørkenen. Magtens illusion står nøgen, og ingen kan dække den til med Nokiasludder eller Fox News spin.For det var jo dem, han havde tændt håbet i. Den store afsløring. Nu truer hans egen pisk med at ramme ham i nakken. En boomerang, der begyndte som magtens værktøj og nu laver om på retningen. Trump famler efter ordene: “Sagen er kedelig,” forsikrer han. Men intet er, som det var. Intet slukkes med ord i en bevægelse, der lærte at elske selv den mindste gnist af forargelse.Det hele blev til farce. Ingen listen, ingen retfærdighed. Nu samler vredens kolde vind sig om et løfte, der aldrig blev til mere end endnu et i rækken, og luften står tung af bedragets og selvbedragets elektriske svovlrøg. Det, der blev solgt som et opgør med magtens mørke, ligner nu blot endnu et kapitel i sandhedens endeløse følge af skuffelser.Der er et bæst i MAGA-land, og det vil ikke længere have stilhed.