Eksplosion i sextortion: Politianmeldelser om seksuel afpresning tredoblet på fem år Det starter ofte med et blink på skærmen. En besked fra en ukendt kontakt lander diskret i indbakken, vokser sig stor, bliver til en skam, som kun mørket forstår. Men nu bliver mørket mere synligt, og skammen deles med politiet. Nye tal viser nemlig, at anmeldelser om seksuel afpresning, også kendt som sextortion, er steget til uoverskuelige højder.I 2020 modtog landets betjente 529 anmeldelser om denne art af afpresning, hvor intime billeder bruges som våben. Fem år senere er tallet vokset til 1.768 en stigning, der nærmest får politiets indbakke til at sprænge sine sømme. Alene i 2025, og vi er altså kun nået til juni, har 790 allerede henvendt sig for at fortælle deres historie.Det er ikke kun unge kvinder, der ryster på hænderne over at blive brugt som spillebrikker i internettets beskidte domæner. Flere og flere mænd tør også nu gå til politiet med deres rædselsslagen hemmelighed. Skammen taber lidt af sin kolde magt, og flere vover ordene højt. Også hos Red Barnet mærker man presset. Seksuel afpresning dufter ikke længere kun af teenageværelser. Den søde duft af teknologiens muligheder er blandet med frygten for at blive udstillet for alle vennerne, hele internettet, måske hele byen. Pernille Spitz, der arbejder for mere beskyttelse og færre overgreb, kender alt for godt til opkald, hvor stemmen i røret kæmper med ikke at knække. Mørketallene er med garanti voldsomme, tror hun. For hvor mange lider i stilhed, fordi de skammer sig over at være blevet fanget på et billede, brugt som bytte i et spil, de aldrig bad om at deltage i?Anmeldelserne fortæller én historie, men bag dem gemmer sig utallige sår, skamfulde hjerter og usete tårer. Tallene trækker lange skygger, men de betyder også, at flere tør stå frem i lyset og vende blikket mod retfærdighed—med eller uden slørede ansigter, men altid med et håb om at genvinde kontrollen over deres egen historie.
En ny virkelighed: Intime grænser krydses bag skærmen I et samfund, hvor digitaliseringen har foldet sig ud som et utæmmeligt netværk, vikler den sig også ind i menneskets mest private sfære. Politiet konfronteres nu med et usædvanligt og stigende fænomen: Seksuel afpresning, hvor intime billeder forvandles fra private betroelser til kuldslåede handelsvarer. Tallene vidner om en ny og skræmmende virkelighed: I 2024 blev hele 1.768 anmeldelser om såkaldt sextortion registreret mere end tredobbelt så mange som blot fem år tidligere, hvor tallet var 529. Allerede frem til udgangen af juni i 2025 har myndighederne modtaget yderligere 790 anmeldelser.Denne udvikling må anskues som et stille råb i en tid, hvor grænsen mellem det offentlige og det private tilsyneladende er opblødt. At mere end tusind mennesker årligt nu træder frem og lader ord følge skammen, vidner om en forandring i både opfattelsen af skyld og mulighed for retfærdighed.Imidlertid tales der om et mørketal, hvis omfang endnu ikke lader sig præcisere for det at blive afpresset med billeder af kød og sjæl, fungerer som en dobbelt tvang. Ikke blot trues den enkelte med afsløring, men også med den altoverskyggende fordom om, hvem der \ giver\ billeder et tabu svøbt ind i tavshedens klæde. Situationen, hvori et enkelt klik forvandler intimitet til afhængighed, er nu ikke længere forbeholdt de mest sårbare.Det er særligt markant, at mændene i stigende grad træder frem og anmelder, hvilket bryder med fordommen om kønnets plads i forhold til skyld og skam. For hvert enkelt menneske, der rækker ud efter systemets beskyttelse, udfoldes et håb om, at det fælles ansvar kan reducere tavshedens tryk.Organisationer, der tager fat om problemet også blandt de yngste melder om voksende pres. Den bevægelse, vi ser, rummer et paradoks: Mens teknologien har udvidet vores virkelighed, har den også givet plads til mere subtile former for overgreb. Således er vi alle samfundsmæssigt konfronteret med spørgsmålet: Hvilket ansvar bærer vi her, og hvad gør vi for at sikre, at det private forbliver privat? Det er ikke kun en sag for politiet eller organisationer. Det er en udfordring, som kræver eftertanke: Hvordan styrker vi den gensidige tillid, der nødvendigvis må finde sted, når mennesket tør blotte sin sårbarhed? I denne tid, hvor grænser flyder, sættes vi på prøve: De etiske fordringer, vi skylder hinanden, kalder på fordybelse og handling ikke blot anmeldelse.
Dansk mørketal: Afpresning med intime billeder eksploderer Der er noget grundlæggende utrygt noget næsten vildt over de enkelte tal, når de øverst står klar og nøgne: På bare fem år er antallet af politianmeldelser om seksuel afpresning, “sextortion,” mere end tredoblet herhjemme. 1.768 personer trådte i 2024 skridtet til at rapportere deres frygt og skam til politiet. Læg dertil de 790, der allerede frem mod sommeren 2025 har føjet sig til statistikken, og man fornemmer et mønster. For bare fem år siden, i 2020, lå antallet nede på 529. Bag tallene er der ansigter, fingre på tastaturer, sjæle sat i bevægelse ud over afgrundens kant. Det er ikke blot teenageren, der lokkes til at dele, ikke bare den naive, et enkelt “hej” for modtageligt for urovækkende nærvær. Det er nu i stigende grad mænd, der anmelder en krænkelse, som for få år tilbage syntes omgærdet af dobbelt-tavshed: Først skammen, så den frygtede latterliggørelse. En afmagt så gennemtrængende, at flere stadig ikke når frem til politiets blanketter, men blot sidder med følelsen af at være offer for et overgreb, der også er digitalt, men i høj grad kropsligt.Bag væggene på en organisation som Red Barnet mærkes fragte vinde af desperation. En stigning i henvendelser, hver med sit hårknude af ydmygelse og frygt for skæbnesvangre billeder løsrevet fra fortrolighed og sluppet løs i digitalt mørke. Pernille Spitz, chef for Beskyttelse og Overgreb, understreger det usagte: For hvert tal i politiets register, er der måske mange, der aldrig tager den afgørende samtale. Mørketal, der skjuler det egentlige omfang, fordi sextortion klæber sig til skam, til frygten for udstødelse fra flokken, til angsten for konsekvens og blikket fra de andre.Dette er virkeligheden i et Danmark, hvor ingen længere er intetkønnet i det digitale rum, og hvor hvert tryk på \ send\ kan være det, som åbner døren fra privat til offentlig ydmygelse. Alligevel er netop offentliggørelse måske den vej, der kaster lys på mørketallene, der hvor samfundsangsten gemmer sig. Så findes løsningen? Findes der svar? Måske ikke, men et blik på rækkerne af anmeldelser fortæller, at noget er forandret. Skammen gror i mørket, men har nu også fået selskab af modet til at forfølge retfærdighed. Kald det ekkoet af en ny tid eller digitalt selvforsvar men hver anmeldelse er også et brud med tavsheden. Under tallene skjuler sig danmarkshistorier om frygt, modstand og selverkendelse. Alt det, vi ikke taler om, men som alligevel findes i vores fælles rum.