Mand taget for spritkørsel – to gange på én dag: En tragikomisk hjemtur fra Bornholm Man skulle tro, at én sigtelse for spirituskørsel var nok til at ændre kurs. Men nej. 2. pinsedag lykkedes det en 54-årig mand at blive stoppet og sigtet for spritkørsel to gange på samme dag – på sin hjemrejse fra Bornholm. Historien starter på vejen mellem Hasle og Rønne, hvor et årvågent vidne spotter en bil, der danser mere end den kører. Politiet får hurtigt fat i den slingrende bilist, netop som han nærmer sig færgens check-in mod Ystad. Her bliver han testet – promillen siger “nej tak” til nøglerne, og manden får en sigtelse samt en ledsaget tur til Bornholms Hospital for at få tappet en blodprøve. Men eventyret slutter ikke der. Mens politiet stadig tygger på papirarbejdet, sætter den 54-årige sig bag rattet igen, starter bilen og ruller stille og roligt ombord på færgen til Ystad – åbenbart overbevist om, at Skåne venter med åbne arme og friske veje. Bornholms Politi, der kender sit ansvar og også lugten af dårlig undskyldning, kontakter straks deres kolleger i København. Da bilen nærmer sig Øresundsbroen, står Københavns Politi klar med den slags myndige blik, man kun kan have, når man har set det hele før. De stopper bilen, måler igen – og finder, ikke overraskende, at føreren stadig ligger over det tilladte. Hjemturen fra solskinsøen blev derfor noget mere begivenhedsrig – og noget mindre festlig – end planlagt. To sigtelser for spritkørsel på én dag er alligevel en slags rekord. Det kan være, han næste gang vælger at tage toget. Eller lade være med at køre overhovedet.
To sigtelser på én dag: Når sprit og styring skilles ad Hvad vil det sige at blive standset? Hvad vil det sige ikke at kunne standse sig selv? En 54-årig mand blev 2. pinsedag et levende eksempel på netop dette – eller rettere, på fraværet af evnen til at stoppe. To gange samme dag blev han stoppet af politiet og sigtet for spirituskørsel. To gange blev han mindet om, at den individuelle frihed ophører, hvor den bringer fællesskabet i fare. Begivenhedernes gang begynder, som så mange fortællinger om menneskets vilkår, med et blik udefra: Et vidne observerer en bil, der slingrer på vejen fra Hasle til Rønne. Slingren er ikke kun et spørgsmål om retning, men også om dømmekraft. Politiet finder hurtigt føreren ved færgens check-in mod Ystad. Manden bliver testet, promillen for høj, og han sigtes – bragt til hospitalet, hvor kroppen må afgive sit bevis. Men her stopper historien ikke. For straks efter gentages handlingen – ikke som en fejltagelse, men som en slags tragisk gentagelsestvang. Manden sætter sig igen bag rattet, kører ombord på færgen til Ystad, som om systemets grænser kunne flyttes ligeså let som han krydser sundet. Bornholms Politi varsler København, og da bilen ruller ud mod Øresundsbroen, bliver han igen standset, igen målt, igen sigtet. Intet er ændret, kun vejen under ham. To gange på én dag. En dobbelt påmindelse om, hvor skrøbelig forskellen er mellem at styre og miste styringen, mellem frihed og ansvar. Når individet ignorerer det fælles, griber systemet ind. Det er ikke kun lovens bogstav, men også et spørgsmål om menneskelig sammenhæng – og dens brist. Sådan bliver spritkørsel mere end blot en forseelse: Det bliver et billede på, hvor let forbindelsen mellem handling og konsekvens kan opløses, når dømmekraften sløres. Og hvordan ansvaret altid vender tilbage – ligesom politiets blik, der aldrig helt slipper føreren.
Spritkørsel på repeat: Mand stoppet to gange på én dag – stadig bag rattet Der er dage, hvor man burde være blevet hjemme. Det ved den 54-årige mand, som 2. pinsedag præsterede at blive stoppet af politiet for spirituskørsel ikke bare én, men to gange – på samme hjemtur fra Bornholm. Måske er det kun i Danmark, at sådan en historie både kan udspille sig og ende i døgnrapporten uden et gran af satire. Første akt: Et vidne ser bilen slingre gennem det bornholmske landskab fra Hasle til Rønne. Man kan levende forestille sig den sagte summen i kabinen, radioen, der forsøger at overdøve samvittighedens stemme, og så det uundgåelige: politiet, der fanger manden ved færge-terminalen mod Ystad. Testen er klar – promillen for høj, sagen klar, og turen går ikke hjem, men direkte til hospitalet for en blodprøve. Man kunne tro, at historien slutter her, men nej. Nogle mennesker insisterer på at trykke snooze på livets mest tydelige advarsler. Manden sætter sig bag rattet igen, som om færgen mod Sverige og hele Øresund var en slags glemsel, hvor loven ikke kan følge med. Men Bornholms Politi er ikke naive. De advarer kollegerne i København, og ved Øresundsbroen slutter kapitel to: endnu en spiritusmåling, stadig alt for høj. Endnu en sigtelse. Hvad driver et menneske til at ignorere virkeligheden så indædt? Er det trods, er det dumhed, er det en kulturel nationalfølelse af, at regler gælder for naboen, men ikke én selv? Svaret ligger måske et sted mellem tragik og farce – på den linje, hvor et enkelt øjebliks ligegyldighed kan få hele rejsen til at ende med blinkende blå lys. Så mens færgen igen sejler, og Bornholms ro langsomt vender tilbage, kan én mand se frem til dobbelt sigtelse og en alvorlig tømmermand – ikke kun af den slags, der går over i morgen.