Mystikken om den nedrevne køreledning: Randers i stå, politi i vildrede Randers – hvor hverdagen indimellem standses af noget så banalt som en køreledning, der bare ikke kunne holde til mere. Tirsdag gik politiet ud og bad om hjælp. Ikke fordi de ikke kan deres arbejde, men fordi selv det mest træfsikre politi kan køre fast, når ledninger slæber sig hen ad skinnerne og togene holder stille. Vi skal tilbage til 11. april, lidt efter klokken 13. Lyntoget – med 250 passagerer, der nok troede, at det skulle være lynhurtigt – stoppede brat mellem Randers og Hobro. Ikke engang en to-go-kaffe eller et DSB-smil kunne gøre ventetiden mindre klaustrofobisk. Tre timer sad de fast, mens verden udenfor ikke blev meget klogere. Hvad skete der? Politiet mener, at et køretøj på Bjerregrav Stationsvej stødte ind i køreledningen ved jernbaneoverkørslen. Ikke bare en let berøring, men nok til at ledningen faldt, og lyntoget bagefter fik den på slæb som et stålgråt haletudse-vedhæng. Resultatet: Millionregning, forsinkede passagerer og en håndfuld politifolk, der nu efter påskens afhøringer af naboer, lokoførere og hvem der ellers havde øre og tid, må indrømme: “Vi er kørt fast.” Så nu appellerer de til borgerne. Dig, mig, den undseelige hundelufter, eller måske den, der – ved et uheld eller en hurtig disposition – pludselig havde mere på samvittigheden end planlagt. Så var du i nærheden af Bjerregrav Stationsvej den 11. april fra klokken 13.08 og et stykke frem, er der brug for dine øjne, dine ører og din hukommelse. Banedanmark fik ingen besked. Ledningen blev bare slæbt hen over flere hundrede meter skinner, og ingen tog ansvar, før toget gik i stå og alt blev stille. Så hvis du ved noget – hvad som helst – ringer politiet og DSB på dig. Og måske kan hverdagen igen komme på skinner i Randers.
Randers: En køreledning, et lyntog – og et fællesskabs uvished I Randers standsede tiden i tre timer. Et lyntog, normalt symbolet på fremskridt, fremdrift, på alt det, der bringer os videre, stod stille på skinnerne mellem Randers og Hobro. 250 passagerer var pludselig vidner til det, der sker, når noget bryder sammen. En køreledning – revet ned, formentlig af et køretøj, der ikke lod sig standse af hverken advarsler eller fremtidens logik. Der er noget særligt ved den måde, uheld griber ind i vores hverdag. Vi tror, vi er på vej, men vi sidder fast. Ingen kommer frem, ingen ved hvorfor, og årsagen gemmer sig i de øjeblikke, hvor ingen så rigtigt efter. Politiet i Randers søger nu, med offentlighedens hjælp, at samle stumperne af forklaringer. For efter samtaler med naboer og lokomotivførere, efter rapporter og udspørgen, står de tilbage med et gabende tomrum: Hvad skete der egentlig den 11. april lidt efter klokken 13 ved Bjerregrav Stationsvej? Det er ikke kun materielle skader, der tælles i millioner, eller passagerernes forsinkede ankomst, der gør hændelsen bemærkelsesværdig. Det er spørgsmålet om ansvar – og måske endnu dybere: spørgsmålet om, hvordan vi orienterer os, når det velkendte bryder sammen. Banedanmark fik ingen besked om påkørslen, køreledningen blev slæbt af et tog over flere hundrede meter – som en tavs, teknologisk metafor for det, vi ikke får sagt og gjort. Politiet appellerer nu til alle, der var i nærheden mellem klokken 13.08 og et kvarter frem: Hvem så? Hvem ved? For opklaringen ligger måske gemt i hverdagens anonyme iagttagelse, i et blik ud ad bilruden, i en detalje, vi først senere forstår betydningen af. Her, i spændingsfeltet mellem teknologi og tilfældighed, står vi som fællesskab med ansvaret for at opklare, ikke kun for politiets skyld, men fordi sammenbruddet spejler os alle: Vi er kun så mobile, som vi er opmærksomme. Også på hinanden.
Randers: Køreledninger, lyntog og den kollektive hukommelse Et sted mellem Randers og Hobro, hvor lyntogene ellers suser forbi med ulastelig præcision, blev 250 passagerer i april efterladt på skinnerne i tre lange timer. De sad og gloede ud i ingenting, mens tiden gik i stå. Årsagen? En køreledning, der – uden varsel – slap sit tag i virkeligheden og forvandlede rejsen til ventetid. Politiet forsøger stadig at stykke hændelsesforløbet sammen. Ifølge Østjyllands Politi blev køreledningen ramt af et køretøj ved Bjerregrav Stationsvej den 11. april kort efter klokken 13. Men selv efter samtaler med naboer, lokomotivførere og tilfældige sjæle med forkærlighed for skinner, er sagen kørt fast. Millionregningen vokser. Tålmodigheden daler. Hvem så noget? Hvem hørte? Politiet beder nu alle, der var på stedet mellem 13.08 og et kvart over, om at melde sig. Ingen detalje er for lille, ingen observation for ubetydelig. Måske var det bare et blink, et dyt, en skyggelignende bevægelse for enden af et sidespejl. Men det kan være brikken, der får det hele til at falde på plads. Banedanmark fik aldrig besked. Ledningen blev bare trukket med – som en uvelkommen gæst – på flere hundrede meters togtur. Imens sad passagererne og tænkte på alt det, de skulle have nået. Tiden, der blev væk. Tiden, der aldrig kommer igen. Det er en fortælling om den moderne tids sårbarhed – om hvordan en enkelt gnist af uopmærksomhed eller uheld kan få hele maskineriet til at stoppe op. Og hvordan opklaringen ikke kun afhænger af teknik og kontrolrum, men af den kollektive hukommelse. Vi er ikke bare passagerer i vores eget liv. Vi er vidner, selv når vi ikke vil være det. Så: Hvis du var der, så sig noget. Toget venter stadig.