Negativ elpris: Vaskemaskinen jubler, og elbilen beder om natmad Der er noget mærkeligt i gære ude i stikkontakten. Mens solen har bagt landet halvt sprødt i foråret, har elprisen taget elevatoren direkte ned i kælderen. Faktisk så langt ned, at vi nu taler om timer, hvor strømmen bogstaveligt talt koster mindre end ingenting. Ja, du læste rigtigt. Det halve år er ikke engang gået, og danskerne har allerede haft over 485 timer med negative elpriser. Det er energiselskabet Nrgi, der i en pressemeddelelse fortæller om rekordernes tid: 306 timer i Vestdanmark, 179 timer i Østdanmark. Solen skinner, vinden blæser, og elnettet vrider sig af overflod. Så meget strøm, at elproducenterne må betale for at komme af med den. Man kan nærmest forestille sig en flok elektrikere, der løber rundt i markerne og råber: “Tag noget strøm, vi har for meget!” Derfor sidder energikonsulent Bo Halm Andersen og smiler indforstået i sit kontor. Han råder folk til at vaske tøj, lade elbilen og tænde opvaskemaskinen, når prisen er i minus – for så kan man for alvor spare, hvis man altså har en elaftale, der følger timeprisen. Men før du begynder at drømme om gratis strøm og skattefrie vaskerier, skal du lige huske: Der er stadig afgifter, nettarif, abonnement og moms, der bider som en sulten rotte i ledningen. Strømmen bliver aldrig helt gratis, ikke engang når prisen er -22,47 øre pr. kilowattime, som den var på et tidspunkt i april. De negative elpriser opstår, når produktionen fra vindmøller og solceller overhaler selv den mest strømglade danskers tørretumbler. Så må elproducenterne betale for at komme af med overskuddet. Det er en slags omvendt markedsplads, hvor man betaler for at slippe af med sine varer. Det bliver ikke mindre almindeligt, at strømmen koster minus. Antallet af solcelleanlæg stiger, både herhjemme og i nabolandene, og Danmark er nu i to elpriszoner: Vest og Øst. Så når det regner i København, men solen skinner i Esbjerg, ja, så kan det mærkes i elregningen. Sidste år, 2024, lød rekorden på 375 timer med negativ elpris i Vestdanmark og 275 timer i Østdanmark. Men 2025 har allerede sat turbo på el-paradokset. Det er moderne luksus: At kunne lade elbilen, mens verden skyder penge i ryggen på dig – men kun, hvis du også betaler for festen bagefter. Så næste gang strømmen er billigere end ingenting, kan du jo sætte både vask, opvask og et ekstra bagværk over. Danmark har aldrig været så ren – eller så fuld af strøm, vi ikke kunne komme af med.
Når strømmen koster mindre end ingenting: Danmark og den negative elpris Det er en mærkværdig erfaring, som tiden tilbyder: At prisen på strøm kan falde under nul. Ikke bare i det enkelte øjeblik, men time efter time, til det næsten føles, som om den fysiske verden har overskredet sin egen logik. Foråret har været fyldt med sol – ikke blot som en fortættet sansning på huden, men som strøm gennem kabler, strøm i overflod. Og nu skrives der rekord. Mere end 485 timer med negativ elpris i årets første seks måneder. Tallene træder frem: 306 timer i Vestdanmark, 179 timer i Østdanmark. Elprisen bliver negativ, og en pressemeddelelse opfordrer danskerne til at tænke sig om, at bruge strømmen, når den er billigst, at lade vaskemaskinen snurre i det fornuftige mørke, at lade elbilen spise sig mæt i natten. Men hvad vil det sige, at noget – strømmen, energien, lyset selv – får en værdi, der er mindre end intet? Er det udtryk for et overskud, et system, der virker, eller måske tværtimod en mangel, en dysfunktion, hvor naturen giver mere, end vi formår at tage imod? Energikonsulenten siger, at det kan betale sig at være vågen. At følge priserne time for time og handle, når markedet kalder på forbrug. Men virkeligheden er ikke så enkel. Selv når prisen går under nul, er strømmen aldrig gratis. Afgifter, nettarif, abonnement, moms – verden har altid et modkrav, også når den giver. Negative elpriser opstår, når vinden og solen producerer mere energi, end nogen kan bruge. Når overflod bliver et problem, og elproducenter må betale for at komme af med overskuddet. Situationen bliver hyppigere, fordi solcellerne – i Danmark og hos naboerne – skyder op som en ny, teknologisk flora. Sidste år blev der sat rekord: 375 timer i Vestdanmark, 275 timer i Østdanmark. I år ser det ud til, at vi allerede overgår fortiden. Danmark er delt i to priszoner, afhængigt af vejret, forbruget og kapaciteten – en påmindelse om, at selv strømmen ikke er én, men mange; ikke en flod, men en delta. Man kunne spørge: Er vi vidner til fremskridt eller til det moderne paradoks, hvor det, vi ønskede os allermest – ren energi – bliver for meget? Måske må vi, mens vi tænder vaskemaskinen om natten, også overveje, om et overskud altid er en gave. For bag tallene og rekorderne gemmer sig spørgsmålet: Hvordan forvalter vi overfloden, når verden for en stund giver os mere, end vi kan tage imod?
Negativ elpris: Danmark koger over af gratis energi – og regningen er stadig med Solen har givet den gas over Danmark, og nu vælter strømmen ud i stikkontakterne så billigt, at prisen ikke længere bare er lav – den er under nul. Jo, det lyder som en revyvise eller en fejl på regnemaskinen, men det er faktisk virkelighed: Over 485 timer med negativ elpris bare i første halvdel af 2025. Vestdanmark fører med 306 timer, Østdanmark følger trop med 179. Det har aldrig været vildere. Hvis man skulle være i tvivl, så betyder negativ elpris, at elproducenterne faktisk betaler for at slippe af med strømmen. Der er simpelthen for meget af det gode – vindmøllerne snurrer, solcellerne sender glitrende bølger af strøm ud over landet, og forbrugerne kan ikke nå at bruge det hele, før lagrene er fyldt og nettet sitrer. Vi står dér som forældre ved et kagebord og opfordres: “Spis nu, ellers smider vi det ud.” Energiselskabet Nrgi anbefaler, at man holder øje med elprisen, især hvis man har en aftale, hvor prisen ændrer sig time for time. Har du vask, opvaskemaskine eller elbil, er det bare at fyre den af, når elprisen dykker under nul. Men – og der er altid et men – regningen er ikke tryllet væk. Afgifter, nettarif, abonnement og moms lister sig stadig med på kontoudtoget. Selv når strømmen koster -22,47 øre per kilowattime, som den gjorde i april, er der stadig en eller anden med slips, der skal have sit. Fænomenet opstår, når naturen giver for meget. Solen og vinden producerer løs, elnettet kan ikke følge med, og så må producenterne betale for at slippe af med strømmen. Paradoks? Ja. Fremtid? I den grad. For antallet af solcelleanlæg stiger, både herhjemme og i nabolandene, og rekorderne står for fald. Sidste år lød rekorden på 375 timer i Vestdanmark og 275 i Østdanmark – men 2025 er allerede tæt på at sprænge skalaen. Danmark er delt op i to elpriszoner, så det kan storme med gratis strøm i Esbjerg, mens København må nøjes med overskyet økonomi. Lokale vejrforhold, forbrug og kapacitet sender priserne på zigzagtur gennem landet. Man skulle tro, at gratis strøm var det samme som lykke, men elregningen griner stadig bag ryggen på dig. Danmark – landet hvor man nu kan tjene på at vaske tøj, men stadig ikke slipper for at betale.