Ny Bond på vej – nu med canadisk styring bag rattet Der er dømt rystelser i martiniglasset og nervøse miner blandt verdens spioner, for nu er det officielt: Den næste James Bond-film får en canadisk kaptajn. Instruktøren hedder Denis Villeneuve, og han har før bygget både ørkener og robotter på det store lærred. Nu skal han jonglere med alt fra Aston Martin-biler til den ikoniske “Bond. James Bond.” Siden 2021 har det været småt med agent-nyt. Daniel Craig takkede af efter fem film og efterlod verdens mest velklædte agent i limbo. Hvem der skal overtage rollen som agent 007, er stadig et mysterie, der får både rygtebørs og sociale medier til at sprudle som champagne på en MI6-fest. Henry Cavill? Tom Hardy? Idris Elba? Ja, Amazon-chefen selv spurgte ud i æteren – og folket råbte “Superman!” Men ingen ved noget. Endnu. Til gengæld ved vi nu, hvem der skal forsøge at styre arven fra Bond gennem det næste eksistentielle minefelt. Denis Villeneuve. Han siger selv, at han nærmest lærte at gå til Bond-temaet og så Dr. No med sin far, længe før nogen overhovedet kunne stave til gadgets og Aston Martin. Amazon MGM Studios, som nu har “kreativ kontrol” over Bond-universet, slår fast, at Bond nu er i hænderne på en af tidens største filmskabere. Det skulle man mene, for Villeneuve har flere Oscar-nomineringer og har leveret film, hvor både orme, rumvæsener og mexicanske narkokarteller har fået folk til at sætte popcornene i halsen. Hvornår filmen får premiere? Tja, hemmeligheder er trods alt stadig en del af Bond-universet. Man har kun netop fået på plads, hvem der skal instruere, mens resten af verden venter på navnet på den næste agent. Rygterne har sendt halve skuespillerstande gennem kakkelovnen – men ingen har endnu meldt sig til tjeneste. Én ting er dog sikker: Næste gang Bond sætter sig til rette i lænestolen, er det med canadisk accent bag kameraet, og det bliver film nummer 27 i rækken. Om shaken eller stirred bliver standard, ved vi heller ikke endnu – men forventningerne er rystet godt sammen.
James Bond i nye hænder: En arv og dens ansvar Når arven skal føres videre, er det sjældent uden spænding og uro. Sådan er det også med James Bond. Ikke siden 2021 har agent 007 indtaget lærredet, og spørgsmålet om, hvem der næste gang skal sige den ikoniske replik, hænger i luften som et spørgsmålstegn, der nægter at falde til ro. Men nu er der i det mindste sat navn på den, der skal lede vejen: Den canadiske instruktør Denis Villeneuve. Opgaven beskrives af instruktøren selv som et "meget, meget stort ansvar", og allerede her mærkes tyngden af fortidens skygger. 007 er mere end en filmkarakter; han er blevet til et stykke fælles erindring, et spejl for drømme om kontrol og skæbne – og for den, der overtager styringen, ligger der en dobbelt forpligtelse: At bevare det hellige, og samtidig at forny. Instruktøren fortæller, at hans barndoms første biografminder er bundet til Bond-universet. Filmene blev oplevet sammen med faderen, i mørket, med drømmen om det ekstraordinære og med en spirende forståelse for det eventyrlige. For instruktøren er Bond-figuren derfor ikke blot et job, men et nærmest rituelt felt, hvor både fortid og nutid mødes. På den anden side af denne beslutning står et nyt landskab. Rettighederne til Bond-universet er delvist overgået fra familien, der siden 1962 har været dets vogtere, til et globalt firma. Overgangen fra familieejerskab til industrielt maskineri rejser det spørgsmål, om man kan eje en fortælling – og hvordan tradition og fornyelse balanceres, når arven nu skal forvaltes gennem nye hænder og nye interesser. Det vides ikke, hvem der skal træde ind i rollen som Bond. Rækken af navne er lang, men usikkerheden er det eneste sikre. Rollen står tom, og publikum venter – ikke bare på en skuespiller, men på genkomsten af en figur, der bærer fortællingen om at være i verden med både tvivl og beslutsomhed. Den næste Bond-film bliver nummer 27. Hvilken form den får, er stadig ukendt, men spørgsmålet er ikke kun, hvem der bærer smokingen næste gang, men hvordan arven – med dens vægt og forventninger – kan føre fortællingen videre ind i en tid, hvor både helte og myter må forhandles på ny.
Canadier får lov at ryste – og måske også røre – Bond-universet Der er stadig stilhed i spionsfæren. Ingen ved, hvem der næste gang træder ind i smokingen og får lov til at servere den klassiske replik: “Bond. James Bond.” Til gengæld er det nu helt sikkert, hvem der skal svinge dirigentstokken bag kameraet, når agent 007 vender tilbage. Det bliver den canadiske filminstruktør Denis Villeneuve, oplyser Amazon MGM Studios – og hvis man kender hans film, ved man, at det her næppe bliver en halvlunken omgang. Instruktøren har selv indrømmet, at opgaven er stor. “Et meget, meget stort ansvar, men også utrolig spændende og en stor ære,” siger han. Bond er ikke bare action og gadgets. Det er kulturarv, faderskab og barndomsminder på celluloid. Villeneuve har tidligere bygget ørkener i stor skala, sendt fremmede væsener ned i tobakstørrede ørkenlandskaber og givet Los Angeles en dystopisk omgang regnvejr, der kunne gøre enhver britisk agent misundelig. Imens venter verden på svaret på det spørgsmål, der brænder mere end Bonds vodka: Hvem skal nu føre pistolen? Alt fra Superman (Henry Cavill) til Tom Hardy og Idris Elba er kastet ind i rygtebørsen, mens Twitter/X og verdenspressen koger med gætteri. Alt imens sidder Amazon nu for bordenden og lader den gamle familie bag Bond beholde nogle aktier, men ikke det kreative rat. Når Bond-universet skifter hænder, sker der altid noget i kulissen. Broccoli-familien har holdt fast i 007 siden 1962, men nu har de givet nøglerne videre til verdens rigeste mand og hans streamingimperium. Det er ikke længere kun britisk imperium, men global streaming, investeringsfonde og sociale medier, der styrer, om Bond drikker martini eller måske grønkålssmoothie i næste scene. Hvornår filmen rammer biograferne, vil ingen sige noget om. Der er hemmelighedskræmmeri i bedste stil – og en lang ventetid for dem, der har lært at stave til Bond, før de lærte at gå. Én ting er sikker: Når næste Bond-films nummer 27 ruller over lærredet, vil den være født af både arvestrid, storhedsvanvid og streaming-kapitalisme. Om den kan ryste publikum? Det vil vise sig. Røre bliver den under alle omstændigheder.