Ekspropriation og eksplosive nyheder: Naboer kontaktet før ammunitionsmøde i Elling Der er ting, man helst vil overraskes af – chokolade, uventet solskin, et brev fra en gammel ven. En opringning fra Forsvaret med besked om, at ens hus ligger midt i en kommende ammunitionsfabriks sikkerhedszone, hører ikke til den slags glædelige overraskelser. Flere naboer til grunden ved Elling nord for Frederikshavn har i disse dage mærket telefonen vibrere og pulsen stige. Forsvaret har ringet: Din matrikel ligger, desværre, indenfor fabrikkens sikkerhedszone. Sandsynligheden for, at huset skal eksproprieres, er ret stor. Tak for det, og ha’ en god dag. Men mere får man ikke at vide – for ingen af naboerne har lyst til at udtale sig, før de ved, om de får en check, en flyttebil eller bare endnu en omgang ventetid. I dag er der så pressemøde og borgermøde i Elling. Hele den militære parades store navne tropper op: forsvarsministeren, borgmesteren, forsvarschefen, en generalløjtnant og ikke mindst Nammos norske vicedirektør, der har erfaring med både krudt og kugler. Nammo er nemlig udvalgt til at stå for ammunitionen. Det er deres maskiner og mænd, der skal sørge for, at produktionen – engang i nær fremtid – kan gå i gang. Men hvad betyder det for Elling? Ja, det er netop dét, dagens møde skal handle om. Kommer der arbejdspladser? Kommer der larm? Kommer der gratis ørepropper og mulighed for at flytte? Naboerne venter, nogle med nerverne udenpå tøjet, andre med armene over kors og hånden over telefonen – klar til at tage endnu en samtale fra Forsvaret, hvis den skulle komme. For sådan er det at bo i Danmark anno 2025. Det er aldrig til at vide, hvad der kan ske på matriklen. Én dag er man nabo til marker og muldvarpe, næste dag til granater og generaler.
Ekspropriationens virkelighed: Naboer til ny ammunitionsfabrik kontaktet af Forsvaret Der er hændelser, hvor det private og det offentlige støder sammen med en kraft, der ikke kun kan måles i decibel eller kvadratmeter. Sådan er det nu for de borgere, hvis ejendomme ligger i skyggen af den kommende ammunitionsfabrik ved Elling. Flere har modtaget besked fra Forsvaret: Deres hjem, marker, liv og minder befinder sig nu inden for fabrikkens sikkerhedszone og skal formentlig eksproprieres. De berørte er tavse, forståeligt nok. Mellem usikkerhed og forventning venter de på svar. En ekspropriation er ikke blot en teknisk afgørelse, men et indgreb i det menneskelige hverdagslandskab, hvor tilhørsforhold og ejerskab pludselig trækkes op af jorden og holdes op mod statens nødvendighed. I dag samles både embedsværket og magten i Elling: Forsvarsministeren, Frederikshavns borgmester, forsvarschefen, generalløjtnanten og repræsentanter for Nammo – det norske firma, der skal stå for produktionen – har indkaldt til pressemøde og borgermøde. Spørgsmålene trænger sig på: Hvad kommer ammunitionsfabrikken til at betyde for lokalsamfundet? Hvornår begynder arbejdet? Hvad gives der i bytte, når hjem bliver til sikkerhedszone? Her udfolder sig ikke kun en historie om lokalpolitik eller forsvar, men om relationer: Mellem individ og stat, mellem hjemstavn og nødvendighed, mellem sikkerhed og tab. Ekspropriation er et ord, der i sin nøgterne juridiske form rummer afgrundsdyb eksistentiel betydning for dem, der rammes. Der findes ingen lette svar – kun den venten, der opstår, når alt pludselig kan forandres ved en besked i telefonen og et møde i den lokale sal.
Ekspropriation og ammunitionsdrømme: Elling på spring mellem granater og hverdag Hvis du bor i Elling og din telefon har ringet i denne uge, så er det måske ikke bare moster Oda, der vil snakke om vejret. Flere lokale borgere er blevet kontaktet af Forsvaret. Ikke for at sige tak for sidst, men for at orientere om, at deres grund nu er placeret lige midt i fabrikssamfundets nye sikkerhedszone – og så er det altså ikke lige til at diskutere, om huset kan blive stående. Stemningen? Trykket. Tavsheden? Taler sit eget sprog. Ingen af de kontaktede naboer har lyst til at sætte navn på deres bekymring, før de har fået svar på, om der venter en check, en flyttebil eller bare en ny adresse med i købet. I dag bliver der så ellers rullet røde løbere ud til pressemøde og borgermøde i Elling. Her samles alt fra borgmester og forsvarsminister til chefer, generaler og den norske vicedirektør for Nammo – manden med ammunitionen, fabrikken og kontrakten i baglommen. Det er showtime på landet, og der bliver ikke sparet på alvoren. Programmet står på lokal betydning, industriel fremtid og forsvarsstrategi. Men hvad betyder det, når statsapparatet rykker ind, og landsbyen står til at blive skudt igennem af fremtiden? Arbejdspladser, siger nogen. Ekspropriation, siger andre. “Hvornår går produktionen i gang?” spørger de sidste – måske mest for at få stilheden til at ophøre. For Elling står tilbage med mere end én slags tomrum: en venten, en usikkerhed og et grundlæggende spørgsmål om, hvad man egentlig har at skulle have sagt, når magten – i form af generaler, ministre og norske våbenfolk – banker på døren. Og så, et sted i det fjerne, lyden af næste telefonopkald.