Dansk økonomi skrumpede mere end forventet – men panikknappen bliver i lommen Der er morgener, hvor man vågner op til kaffe og krøllede statistiktal, der knaser mellem tænderne som for store sukkerknalder. Torsdag blev én af de morgener. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske økonomi har fået en mavepuster: Bruttonationalproduktet – det store, stive regnestykke over alt, hvad vi sammen kan købe, sælge og drømme os til – er skrumpet med 1,3 procent i første kvartal. For bare en måned siden lød det ellers på et mere beskedent fald på 0,5 procent. Nu har økonomerne regnet på det igen, og pludselig er der et hul i gulvet, der er dobbelt så stort. Det skyldes især, at medicinalindustrien har haft nedgang – måske har piller og pillefabrikker bare haft en dårlig dag, eller også har resten af verden fået nok af danske mirakelkure for en stund. Men før nogen begynder at hamstre dåsetomater eller indløse sparegrisen, er der alligevel en slags forsigtig optimisme at spore. For 2024 var faktisk et rigtig godt år. Og ser man ud over landkortet, er det ikke hele økonomien, der ligger i fosterstilling. Privatforbruget er begyndt at røre på sig igen – folk køber, shopper, investerer i både sko, isvafler og el-løbehjul – og beskæftigelsen slår rekorder på stribe. Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank maner til ro. Ja, tallene ser ikke rare ud, men det er ikke nu, vi skal begynde at lede efter den store, røde panikknap. Vi har stadig gang i hjulene, og måske skal der bare lidt mere luft i dækkene, før økonomien ruller op ad bakke igen. Sådan er det nogle gange: Mens én branche snubler, sætter andre tempoet op. Danmark trækker vejret ind – og venter på næste kvartals tal, med både let uro og det sædvanlige danske sindelag: “Det skal nok gå. Bare rolig.”
Økonomisk tilbagegang – et spørgsmål om perspektiv og tillid Nye tal fra Danmarks Statistik bringer en påmindelse om, hvor sårbart det, vi kalder økonomi, kan være. I første kvartal er det danske bruttonationalprodukt skrumpet med 1,3 procent – et større fald end den foreløbige melding i maj. Tallene fremstår nøgne, men deres betydning udspiller sig i spændingsfeltet mellem tallets ubønhørlige fakta og den virkelighed, vi lever i. Faldet tilskrives særligt nedgangen i medicinalindustrien, denne branche som på én gang repræsenterer fremskridt og afhængighed. Økonomiens udsving peger imidlertid på mere end markedets bevægelser; de sætter selve vores tillid til det fælles i spil. Tallene antyder forandring, men også en vis robusthed, for året forinden var præget af fremgang, og nu, trods tilbagegangen, ser vi tegn på, at privatforbruget vokser og beskæftigelsen fortsat sætter nye rekorder. Her befinder vi os – midt i spændingen mellem det uforudsigelige og det forventelige. Cheføkonom Jeppe Juul Borre peger på den relative ro, der stadig præger stemningen: Tallene er dystre, men grundlaget er solidt, og mange dele af økonomien fortsætter fremad. Måske er det netop denne dobbelte bevægelse – usikkerheden og tilliden – der kendetegner vores tid. Økonomien er aldrig kun summen af tal, men også summen af forventninger, frygt og håb. Vi må derfor, som samfund, forholde os til tallene uden at lade os forføre af hverken panik eller ubegrundet optimisme. I stedet kræver situationen, at vi insisterer på refleksion: Hvad fortæller tallene egentlig, og hvilke muligheder rummer de for en fælles fremtid, hvor sårbarhed og styrke altid eksisterer side om side?
Dansk økonomi tog et dyk – men ingen løber skrigende ud af banken Danmarks Statistik har talt. Og når de gør det, kan man lige så godt lytte, for selvom tallene ikke råber, så har de det med at ændre folks nattesøvn. Det nye tal: minus 1,3 procent på bruttonationalproduktet i første kvartal. Et større fald end tidligere udmeldt – dengang i maj, hvor det “kun” hed minus 0,5 procent, og optimismen stadig hang i luften som lyden af en sommerfugl i en blomsterbutik. Det er især medicinalindustrien, der har tabt pusten. Man kunne næsten forestille sig hvide kitler, der snubler over laboratorieborde og vælter grafer med røde streger, mens de store virksomheder ryster posen og sender økonomiske ringe ud i resten af landet. Men fortvivl ej. For selvom BNP er gået på slankekur, kører de fleste andre hjul fortsat rundt – og nogen steder med nyvunden entusiasme. Privatforbruget har fundet lysten frem, og beskæftigelsen danser stadig polka med rekordtal. Jeppe Juul Borre, der har titlen cheføkonom, maner til sindsro. 2024 var nemlig et godt år, og derfor får det hele heller ikke økonomien til at styrte ned fra scenen med drama og tårer. Sandheden – hvis man tør bruge så stort et ord – er, at dansk økonomi ikke lader sig forfærde så let. Det skrumpede, ja, men panikknappen blev liggende, hvor den hele tiden har været: langt nede i skuffen under kaffefiltrene og revisorregningerne. Så vi trækker vejret ind, tæller til ti og venter på næste akt. For sådan er det at være dansk: Hverken drama eller ro, men en blanding – med plads til både tabte procenter og små økonomiske sejre, der ikke altid når forsiden.