Lignende artikler; 1
E-metanol og drømmen om en grøn revolution i Kassø Det ligner noget, du har set før: En kemisk fabrik med blanke rør, tanke og pumper. Men lige uden for Rødekro – midt i landskabet, hvor man egentlig mest venter at høre lyden af køer og brægende får – er noget stort i gang. Her har European Energy nemlig indviet verdens første fabrik, der kan lave e-metanol på kommerciel skala, og hvis man ser godt efter, kan man næsten fornemme duften af fremtid i luften. I tirsdags var der trængsel i Kassø. Politikere, topledertyper og journalister stod skulder ved skulder, og alle var kommet for at se noget, der ikke bare skulle ændre Sydjylland, men måske hele verden. For her er, hvis alt går efter planen, begyndelsen på en ny industriel revolution. Ikke den med kul og olielamper, men den med grøn strøm, lokal CO2 og arbejdspladser, der ikke bare forsvinder til udlandet. Når rørene summer, betyder det konkret 30 nye jobs til folk i området – og mange flere til alle dem, der leverer, bygger og kører til og fra fabrikken. Kassø har været proppet med arbejdshandsker og sikkerhedshjelme de sidste to år. Nu begynder den egentlige produktion, og det er ikke småting, der flyder ud: E-metanol i tonsvis, klar til at forvandle shipping, plastik og mere til noget, der ikke efterlader et sort stempel i klima-regnskabet. Metanol er ikke noget nyt. Vi har bare lavet det af olie og gas. Men nu – takket være sol, vind og biogas fra det lokale anlæg – bliver det grøn energi, der driver værket. Skibene fra A.P. Møller-Mærsk står allerede i kø. De store drenge fra Lego og Novo Nordisk vil også være med. Nu er det selvfølgelig ikke sådan, at vi alle sammen kommer til at hælde e-metanol på familiebilen – det bliver strømmen, der klarer den opgave. Men til de helt tunge transportopgaver, containerskibe, fly og fabrikker, hvor ingen el-ledning rækker, bliver e-metanol den grønne afløser for sort olie. Man skal ikke lukke øjnene mange sekunder for at se det for sig: Tankskibe, der suser afsted på grøn metanol, industrigiganter, der lægger olie på hylden og bytter sort energi ud med danskproduceret fremtid. Men skal det lykkes, kræver det hundredevis af fabrikker som den i Kassø – og endnu flere solceller og vindmøller på markerne. Det er langt fra let. Lige nu er Kassø én procent af vejen mod regeringens mål. Men alle begyndelser er små – og denne begyndelse sker i det sønderjyske og ikke i Kina eller USA. Fordi der er virksomheder, som tør betale lidt mere for at skubbe på udviklingen. Fordi nogen tænker, at det er nu, Danmark skal stikke næsen frem. Og så får vi – midt i det hele – et grønnere Danmark, flere arbejdspladser og måske en lille fornemmelse af at være med, når fremtiden bliver lavet om fra bunden. Hvem ved, måske vil folk om 100 år tage turen til Kassø og sige: Her begyndte det. Her blev fremtiden sat på flasker – og sendt ud i verden på grøn bølge.
På tærsklen til en ny industriel revolution: E-metanol fra Kassø Der er øjeblikke, hvor fremtiden samler sig som en kontur i horisonten og lader sig ane for dem, der formår at se. Et sted uden for Rødekro, blandt marker og stille veje, er der nu opført noget, der i sin ydre form kunne forveksles med enhver anden kemisk fabrik: metalrør, tanke, pumper. Men det, der strømmer ud af anlæggets årer, adskiller sig grundlæggende fra fortiden – det er løftet om e-metanol, om grøn eksport, om arbejdspladser, der næres af vinden og solen og ikke af kul eller olie. I tirsdags blev dørene åbnet for politikere, erhvervsfolk, journalister – lokale og internationale. De kom for at overvære indvielsen af den første fabrik i verden, der på industriel skala kan frembringe e-metanol. Nu hvor applausen har lagt sig, står anlægget tilbage som et punktum, men også som en begyndelse. Omkring 30 medarbejdere vil herfra bære teknologien videre ind i hverdagen, og omkring dem vokser et økosystem af leverandører, chauffører og håndværkere. Den grønne vækst får pludselig navne, ansigter og adresser. Metanol, kendt fra industri og skibsfart, har hidtil været forankret i olie og gas. Men i Kassø fødes en ny logik: Elektricitet fra sol og vind, biogen CO₂ fra det lokale biogasanlæg – alt samles i produktionen af e-metanol. Her forlades den fossile fortid, her skrives de første linjer i en ny fortælling, hvor klimaet ikke betaler prisen for vækst. 42.000 ton e-metanol om året kan anlægget i Kassø levere. Kunderne er klar: Mærsk skal bruge det til at drive skibe, Lego og Novo Nordisk vil gøre plastproduktionen mindre sort. Og dog må man erkende: Den direkte vej – elektricitet brugt i elbiler og lastbiler – er stadig den korteste og mest effektive. Men hvor energibehovet overstiger batteriets rækkevidde, hvor havet og himlen kræver deres eget brændstof, der træder e-metanolen ind. Hvis man for et øjeblik forestiller sig verdens enorme maskineri – skibe, fly, fabrikker – forstår man behovet for mange flere anlæg som det i Kassø. Den industrielle revolution, vi står på tærsklen til, rækker ud over én fabrik, ét land. Den skal bryde olie og gassens dominans og indføre grønne brændstoffer som den nye nødvendighed. Her har Danmark – og Europa – et valg: At omdanne de grønne ressourcer til eksport, arbejdspladser og styrket sikkerhed. At frigøre sig fra afhængigheden af importerede fossile brændsler og investere i det, der kan sikre fremtiden. Alligevel er Kassø kun begyndelsen; regeringens mål er stadig fjernt, og 99 procent af vejen mangler. Det kræver mod, kapital, lokal opbakning og vilje til at lære af det første spæde skridt. I tirsdags blev denne bevægelse indledt, ikke i verdens store centre, men på dansk jord. Fordi nogle virksomheder vælger at betale mere for det grønne brændstof – fordi nogen insisterer på, at forandring skal begynde her. Dermed får vi ikke blot erfaring og teknologi, men en ny fortælling om, hvordan det mulige kan erstattes af det nødvendige. Således blev der skrevet historie uden for Rødekro. Ikke som et afsluttet kapitel, men som begyndelsen på noget, der – hvis alt går godt – kan blive selve grundlaget for en ny tid.
Kassø: Her starter den grønne revolution – på flasker Man skulle tro, det bare var endnu en anonym fabrik ude på landet. Kilometervis af blanke rør og tanke, der mest af alt ligner noget, man bruger til mælk – ikke til at ændre verden. Men her, mellem markerne ved Kassø uden for Rødekro, bliver der skrevet et stykke moderne danmarkshistorie. Her flyder fremtiden ud af stålet i form af e-metanol. Tirsdag valfartede magthavere, direktører og journalister til det sønderjyske, hvor European Energy slog dørene op til verdens første kommercielle e-metanol-fabrik. Nu er rødvinen drukket og talerne for længst slut, og det er blevet hverdag for de cirka 30 ansatte, der sammen med chauffører, håndværkere og leverandører holder gang i det grønne maskineri. For mens fabrikken i Kassø måske ligner alt andet, er dens betydning alt andet end ordinær. Det, der løber gennem rørene, kan få containerskibe til at sejle på grøn energi, kan gøre plastik mindre sort, og måske – måske – gøre Danmark til pioner i en ny industriel revolution, hvor eksporteventyret ikke længere stinker af olie og sod, men lugter lidt af solskin og vindmøller. Metanol har altid været der. Som træsprit på gamle flasker eller som usynlig motor i industrien. Hidtil har vi bare lavet det af olie og gas, men nu tryller fabrikken i Kassø strøm fra solceller og vindmøller sammen med biogen CO2 om til e-metanol. En væske, der ikke bare ser ren ud, men som – i modsætning til det gamle brændstof – rent faktisk er det. Det hele handler om logistik og skala. Mens vores elbiler og langt de fleste lastbiler snart suser rundt på strøm, er der stadig brug for flydende brændstof til de store skibe og fly. De kræver energi i mængder, som ingen ledning kan levere. Så hvis man lukker øjnene og forestiller sig verdens flåder og fabrikker, er det nemt at se, hvor vildt det her kan blive – hvis vi tør og vil. Men sandheden er, at vi kun lige har løftet låget. 42.000 ton e-metanol årligt fra Kassø er én procent af det, Danmark skal nå, hvis vi skal leve op til vores egne klimadrømme. Ambitionerne om 4-6 GW grønne brændstoffer kræver et hav af fabrikker, flere vindmøller og tusindvis af nye jobs, der skal lande i de byer og landsbyer, der tør satse. Det hele begyndte i tirsdags. Ikke i Kina, ikke i USA – men lige her, hvor nogen turde betale lidt ekstra for den grønne forandring. For det koster at gå forrest, men det betaler sig: Erfaring, innovation og et lille forspring til dem, der tør satse på fremtiden. Så ja – det var stort, det der skete lidt uden for Rødekro. Fremtiden blev hældt på flaske, og hvis alt går godt, var det her, den næste industrielle revolution begyndte.