Regning på afveje: Millionbeløb skal retur efter hospitalskludder Det er sjældent, at en regning har så lang en rejse, men den, der landede på Region Sjællands bord, tog både omveje, ekstra stop og for mange nuller med sig. Nu må Region Hovedstaden sende 6,6 millioner kroner retur, efter at have overfaktureret for behandling af to kræftpatienter, som allerede var betalt af andre – forskningsmidler, ikke grå budgetkroner. Sagen ligner til forveksling det øjeblik, man opdager, at man har betalt for naboens bananer nede i Brugsen, og kassedamen – i dette tilfælde Rigshospitalets vicedirektør Jannick Brennum – må tage skylden på sig: “En menneskelig fejl,” siger han, med den type bekymring i stemmen, man har, når nogen får øje på kassebonen alt for sent. Men hvor én bon kan kastes i skraldespanden, vokser denne sag. Nu skal op mod 10.000 patientforløb gennemgås manuelt. Man forestiller sig lange Excel-ark, kaffekopper og panikblikke i regionens regnskabsafdeling, hvor hver behandling er et potentielt svind, og hvert klik er endnu en rysten på hånden. Pengene, der skulle været gået til Region Hovedstaden, har hidtil kostet Sjælland 2,3 milliarder om året – omtrent 10 procent af hele regionens budget. Så når økonomien i forvejen vakler på SUH, der i år skal spare 150 millioner kroner, er det ikke småting, at millionerne ruller den forkerte vej. Overlæge Lothar Wiese kræver uvildig undersøgelse. “Det har stor betydning,” understreger han – ikke bare for afdelingens økonomi, men for hele Region Sjællands mulighed for at tilbyde den bedste behandling, og måske for at få bare lidt ro på den kollektive regionspuls. Fejl sker, ja. Men regninger har konsekvenser, også når de kommer tilbage. Og nu, hvor Sjælland og Hovedstaden snart skal smelte sammen til Østdanmark, er der vist ingen, der har lyst til at begynde ægteskabet med en gammel bon i skuffen og en mistanke om, at nogen har betalt dobbelt for kaffen.
Regningen, der blev væk – og vendte tilbage: Når sundhedsvæsenet gransker sig selv I et system, hvor regninger cirkulerer som vintervind gennem åbne gange, kan selv en lille fejl vokse sig til noget, der sætter regioner i bevægelse. To patienter. Et forsøg. Immunterapi, betalt af forskningsmidler, men alligevel endte udgiften som en regning sendt videre. Først opdaget senere – og nu skal millionerne tilbage. Region Hovedstaden har måttet returnere 6,6 millioner kroner til Region Sjælland, efter det stod klart, at betalingen var opkrævet uden grund. “En menneskelig fejl,” lyder forklaringen, med den form for forsigtig selverkendelse, som kun opstår, når man indser, at ingen er hævet over misforståelsens logik. Det er som at tjekke bonen på vej ud af supermarkedet – men denne gang handlede det ikke om mælk og rugbrød, men om liv, sygdom og regionernes fælles tillid. Men ét enkelt svigt slår ringe i vandet. Nu venter gennemgang af op mod 10.000 patientforløb. Hver post, hver overførsel skal vendes og vejes. For økonomien er allerede under pres: Et hospitalsvæsen, der årligt sender 2,3 milliarder kroner mod hovedstaden, alt imens der spares 150 millioner andetsteds. Fællesskabets kasse lider, ikke de enkelte afdelinger, men hele regionens økonomi mærker slaget. Fejlens karakter ligger i det strukturelle såvel som det menneskelige: Når den lille svipser, det oversete tal, ender med at stille spørgsmål ved, om systemet selv kan overvåge sine egne grænser. Overlæge Lothar Wiese taler om nødvendigheden af en uvildig undersøgelse – for når besparelser truer behandlingen, og regionerne skal lægges sammen, bliver spørgsmålet om retfærdighed og korrekthed ikke blot et regnskabsteknisk anliggende, men et spørgsmål om tillid mellem institutioner og mennesker. Og bag tallene banker fortællingen om, hvordan vi organiserer ansvar i det store sundhedsfællesskab. Ikke kun om kroner, men om forbindelsen mellem de mange, hvis behandling afhænger af, at tallene stemmer. For fejl kan ske – men spørgsmålet er, hvem der tager ansvaret, og hvordan man genvinder tilliden, når regningen atter er hjemme.
Hospitalernes bondeanger: Regningskaos og millionbeløb på vej retur Det er sjældent, at en regning stinker så meget af mere end bare penge. Men i sundhedsvæsenet, hvor det handler om liv og sygdom, kan selv to patienter blive til en millionhistorie. Denne gang var det Region Sjælland, der opdagede, at de havde betalt for meget til Rigshospitalet for behandling af to kræftpatienter – selv om forskningsmidlerne allerede havde betalt gildet. Og regningen? Den var ikke lille. 6,6 millioner kroner, sendt afsted som var det postkort fra en tid, hvor ingen rigtigt holdt øje. Nu er millionerne sendt tilbage, efter Region Sjælland fik øje på fejlen. En “menneskelig fejl”, siger Rigshospitalets vicedirektør – men hvem har ikke prøvet at taste forkert i supermarkedet? Det er bare sjældent, at det koster så meget mere end en ny bon. Men det stopper ikke her. Som en dårlig økonomisk thriller skal 10.000 patientforløb nu gennemtjekkes for, om der ligger flere regninger og venter under gulvtæppet. Man forestiller sig et regnskabsfolk med panden mod skærmen og kaffekoppen skælvende i hånden, mens budgetter og bogstaver bytter plads. Sagen lander på et hospital, der i forvejen bløder penge – 150 millioner skal spares på SUH, mens regionen hvert år bruger over to milliarder på at sende patienter til behandling i Hovedstaden. Ikke så sært, at regionen forsøger at trække behandlingen hjem igen, selv om hele økonomien ligger i den fælles pengekasse. Overlægerne vil have uvildig undersøgelse. For selv om det er regionen, der betaler, er det patienterne, der risikerer at stå tilbage med regningen – i form af besparelser, ventetid eller lukkede afdelinger. For hvad er tillid, når tallene ikke passer? Og hvordan skal Region Østdanmark, det nye storregionale ægteskab, nogensinde kunne stole på, at den fælles kasse ikke bare bliver et sort hul? Fejl sker, indrømmer alle. Men der er forskel på at lægge to gulerødder forkert i kurven – og at snuble over en millionregning midt i kampen for sundhed og liv. Måske er spørgsmålet ikke, hvem der tager skylden, men hvem der tør gøre regnestykket helt færdigt.