Strandsurferne får vinden i ryggen igen: Nu må du køre blokart på udvalgte strande Det kunne have været en dansk tragedie: De hurtige strandsurfere – tre hjul, et sejl, et bredt smil og vinden som motor – forvist fra de danske strande og henvist til skuret sammen med gamle cykler og ubrugte havelåger. Men nej! Nu kan brugere af blokarts endelig ånde lettet op og pudse hjelmene, for fra på tirsdag bliver det igen lovligt at ræse hen over sandet visse steder i landet. Transportministeriet har sendt en bekendtgørelse ud, der gør det muligt at drøne afsted på ni særligt udvalgte strande – fra Syd- og Sønderjylland til Nordjylland, og selv på Flyvestation Værløse på Sjælland. Det er næsten så simpelt, at man får lyst til at tro på dansk bureaukrati igen. Minister Thomas Danielsen stråler om kap med solen: “Vi ændrer egentlig ikke ret meget andet, end at vi lovliggør køretøjerne, som de er i dag.” Ingen regler om ringeklokker, ingen ekstra papirnusseri – bare fart, sand og sejl. “Det har fungeret i årevis uden problemer,” siger ministeren og antyder, at det eneste, der for alvor truer freden, er en velvoksen vestenvind. Politiet har haft sine betænkeligheder – det er jo ikke cykler med bremser og klokker, vi taler om, men køretøjer, der bliver styret af vinden, af håbet, af selve lysten til at skære et sving i sandet. Og ja, der har været lokale bekymringer: Hvad med de gående? Hvad med børn og hunde, der stikker snuden frem? Men ministeren er rolig. Han lover, at hvis noget bliver for vildt, så piller man bare stranden af listen igen. Enkelt. Og lidt ligesom at skifte hjul på blokarten – det skal bare gøres. Et par strande – blandt andet Blåvandshuk og Løkken – er røget ud af bekendtgørelsen, men andre, som Saltum Strand og Grønhøj Strand, er kommet med. Sådan kan listen ændre sig, næsten som vinden selv. En enkelt regel er dog ufravigelig: Blokarten skal kunne bremse sikkert, og den må ikke ud at lege, hvis det blæser for meget eller mørket er faldet på. Så snart kan man igen se små skikkelser forsvinde ud over sandet med sejlet spændt og håret i vild medvind – og måske, bare måske, er det netop sådan, strandene er tænkt: Frihed, fart og lidt dansk galskab.
Om retten til vinden: Strandsurfingens genindførelse som eksistentiel mulighed Det er ikke blot en bekendtgørelse, der rammer landet denne tirsdag; det er spørgsmålet om frihed, mulighed og ansvar, der nu atter får lov at udfolde sig i mødet mellem menneske og natur. Vindens rettigheder har været sat på pause, og de hurtige, trehjulede strandsurfere – blokarts, som de kaldes – blev i foråret forvist fra strandenes grænseløse vidder. Nu gives de atter adgang, omend kun på udvalgte steder. Ministeriets skrivelse er præcis i sin form, men bærer på et løfte: Mennesket må endnu én gang kaste sig ud i elementernes samspil. Ikke alle steder, men ni områder fordelt over Syd- og Sønderjylland, Nordjylland og endda en nedlagt flyvestation på Sjælland. Ministeren glæder sig over enkelheden, men det, der står tilbage, er etiske og praktiske overvejelser: Hvordan lever vi med mulighederne – og med hinanden – når friheden suser gennem sejlene? Politiets uro over manglende bremser og ringeklokker stiller spørgsmålet om tillid i centrum. Kan mennesket betros frihed, når der mangler mekanismer til at råbe “stop!”? Lokale stemmer har peget på sikkerheden for de gående, for børn og dyr og alle, der færdes, hvor vinden blæser frit. Alligevel har ministeren ladet tilliden sejre: “Det har fungeret i årevis uden problemer,” siger han, og placerer ansvaret i hænderne på dem, der bruger vinden til andet end samtale. Listen over tilladte steder er justeret, strande føjet til og andre fjernet. Loven kræver nu, at strandsurfere kan bremse sikkert og hurtigt, og at man ikke må udfordre natten eller stormen. Der skal findes balance mellem frihedens mulighed og risikoens realitet. Således bliver strandsurfingens genindførelse mere end en administrativ handling. Det er en påmindelse om, at enhver frihed, der gives, også er en opfordring til eftertanke og ansvar. At suse hen over sandet med vinden i ryggen er ikke kun en sport, men et billede på det moderne menneskes evige forhandling med naturen, reglerne og hinanden.
Strandsurferne får igen frit spil – men kun der, hvor vinden og bekendtgørelsen peger Danmark elsker en god regel, men elsker måske endnu mere at lempe på den, når nogen råber højt nok. Og nu er det endelig tid: De trehjulede strandsurfere – også kendt som blokarts, også kendt som strandens hurtigste undskyldning for ikke at gå en tur – bliver igen lovlige. Ikke overalt, men på ni udvalgte steder, hvor sandet og vinden har lært at leve med hinanden. For bare få måneder siden blev de forbudt. Så stod entusiasterne dér med hængende sejl og bøjet hoved, mens ordensmagten rystede på det hele. For hvad skal man egentlig med et hurtigt, vinddrevet køretøj uden ringeklokke? Uden bremser? Uden den slags forudsigelighed, som Danmark ellers trives så godt med? Ministeriet, eller rettere ministeren, forsikrer nu, at det hele faktisk er “simpelt og ubureaukratisk”. Man skulle næsten tro, det var løgn, men nej: Fra tirsdag bliver det hele nemt igen. Bare find en af de udvalgte strande i Syd- eller Nordjylland – eller tag turen forbi Flyvestation Værløse på Sjælland, hvis du har mod på asfalt i stedet for sand mellem tæerne. Bekymringerne har været mange, fra politiets tørre bemærkninger om manglende bremser til lokale, der frygter at blive kørt over, mens de leder efter rav. Men erfaringen siger, at det nok går. “Det har fungeret i årevis uden problemer,” lyder det myndigt, og ministeren har endda åbnet for, at problematiske områder kan pilles ud af bekendtgørelsen, hvis der skulle opstå for mange sammenstød mellem folk og fart. Blåvandshuk og Løkken røg ud af listen – men Saltum og Grønhøj kom ind. For regler er som vinden: De kan vende, når man mindst venter det. Men en ting er sikkert: Nu må der igen køres blokart på de udvalgte steder, så længe vinden holder sig under 12 meter i sekundet, og mørket ikke har lagt sig. Bremser skal man have, men ringeklokke er åbenbart stadig frivilligt. Så hvis du længes efter frihed, fart og sand, så er det nu. Bare hold øje med de gående – og med næste bekendtgørelse, der altid kan være lige om hjørnet.