Tysk grundighed og snyd: Fire VW-chefer får fængselsstraf i dieselskandale Forestil dig, at du står i en tysk bilfabrik – alt er effektivt, ordentligt, systematisk. Der dufter af kaffe og ny polstring, og ude på testbanen venter de nye dieselbiler i snorlige rækker. Men under lakken, mellem gearkasse og tankdæksel, gemmer sig en lille, digital hemmelighed, der skulle ændre verdens syn på tysk grundighed. Nu er hammeren faldet: Fire tidligere topchefer fra Volkswagen er blevet dømt i sagen, der i folkedybet kun hedder ‘diesel-gate’. Retten i det nordlige Tyskland har ikke set med milde øjne på, at omkring 11 millioner biler blev sendt ud i verden – alle sammen udstyret med software, der kunne snyde under miljøtests. Pludselig så det ud, som om tysk teknologi kunne trylle bilernes udstødning ren, bare de stod i et testlaboratorium. Domstolen har nu idømt de fire fængselsstraffe, men hvor mange måneder eller år, de hver især skal bag tremmer, holder medierne dpa og DW for sig selv. Det er sikkert ikke nogen spa-weekend. Det hele begyndte tilbage i 2015, hvor sandheden om softwaren rullede ud over kloden med samme fart som en Golf GTI i tredje gear. Bilerne forurenede langt mere, end testene viste – og der var bonuspoint for kreativitet, hvis man kunne få teknikken til at opføre sig pænt, så længe den vidste, den blev overvåget. Og hvis nogen troede, at det kun var hos Volkswagen, at der blev skruet ned for sandheden, tager de fejl. En tidligere Audi-chef fik 21 måneders fængsel sidste år, og på den anden side af Atlanten har to amerikanske chefer også måtte smage den hårde skæbne. Så næste gang du ser en Volkswagen liste gennem bybilledet, kan du tænke på de chefer, der nu må overgive sig til den tyske kriminalforsorg. Dieselskandalen er måske blevet et skoleeksempel på, hvor langt man kan gå for at få tallene til at ligne virkelighed – og hvor hurtigt virkeligheden finder tilbage igen, når nogen løfter på motorhjelmen.
Dom over bedraget: Fire Volkswagen-chefer idømt fængsel for dieselskandale Skyldens skygge har endelig indhentet fire tidligere chefer fra Volkswagen. Efter ti år under retssalens lup har en domstol i det nordlige Tyskland afgjort, at bedraget mod offentligheden – og mod tilliden til teknologiens fremskridt – må udløse fængselsstraf. Sagen, der i daglig tale kaldes ‘diesel-gate’, blev en milepæl for både bilindustri og samfundsbevidsthed, da det i 2015 kom frem, at omkring 11 millioner dieselbiler var programmeret til at fremstå mere miljøvenlige, end de reelt var. Et softwarebedrag, en systematisk tilsløring, der gjorde, at bilerne under miljøtests leverede tal, der beroligede myndighederne, mens virkelighedens udledning fortsatte uhindret. Man kan spørge, om det i denne sag kun handler om fire mænd og deres fængselsstraffe – eller om det snarere er et billede på en større krise: den tillid, samfundet har til eksperterne, og det ansvar, der følger med magt og viden. Dommen, hvis præcise længde ikke er offentliggjort, bliver dermed både en afslutning og en begyndelse. Vi står tilbage med spørgsmålet: Hvor går grænsen for menneskets ret til at kontrollere naturen – eller blot dens billede i udstødningstal? Det er ikke kun Volkswagen, ikke kun fire chefer, men hele forestillingen om fremskridt og sandhed, der her er blevet indkaldt i retssalen. Også andre er blevet ramt af dieselens forførelse: En tidligere Audi-chef modtog sidste år en fængselsdom på 21 måneder, og i USA har to chefer allerede oplevet retssystemets konsekvens. Når vi ser på sagen i dag, står den som et eksempel på, hvordan teknologisk kunnen kan gå hånd i hånd med moralsk ansvar – og hvordan forsøget på at sløre det første altid vil kræve et svar på det sidste.
Fire VW-topfolk bag tremmer: Når sandheden kører på falske plader Engang var bilen frihed. Billeder af åbne motorveje, blanke panser og lidt tysk perfektion. Men så rullede dieselskandalen ind, og så var det ikke længere frihed, men et fabriksnyt realityshow om snyd, software og skam. Nu er der sat navn på konsekvensen. Fire tidligere chefer fra Volkswagen er blevet idømt fængselsstraffe i det, der må betegnes som et tysk moralsk værksted for ansvar og illusionsbrud. Retten i Nordtyskland har set på sagen, vejet ordene, hørt forklaringerne og til sidst sagt: Her går grænsen. Hvor lang tid de fire skal bruge bag tremmer, står der intet om. Men signalet er klart: Softwaretricks og virkelighedsforfalskning har en udløbsdato. Hele maskineriet begyndte at knirke i 2015, hvor det kom frem, at 11 millioner biler var udstyret med algoritmer, der kunne skifte personlighed, når der var myndigheder i nærheden. På rullefeltet opførte bilerne sig som skovens ven, men på landevejen pustede de ud som en travl grillbar. Det var ikke blot en fejl, men et kunstværk i omgåelse af sandheden, udtænkt i den slags mødelokaler, hvor ingen ruder kan åbnes. Siden har en tidligere chef for Audi også fået en dom på 21 måneder. To amerikanske ledere har været igennem retssystemets vaskemaskine, og står nu også mærket med fortidens prislap. Når vi nu skriver om sagen, kan det hele virke som et absurd teater. Den blanke lak, den perfekte overflade, men nedenunder: En motor, der hoster på samvittigheden. Og spørgsmålet er, hvor mange flere brancher der snyder på vægten, mens vi venter på, at nogen igen kigger under hjelmen. Bilen – symbolet på frihed – står nu et øjeblik i garagen og tænker over, hvor meget sandhed der egentlig er plads til på én tankfuld.