Oliekaos i Bærum: Indbrud forvandler transformerstation til kæmpe læk

Dr.dk 17 marts 2025

Lignende artikler; 1    2    3    4    5    6    7    8   

Den sjove

Man har set meget i Norge. Fjelde, fjorde, elge. Men et olielæk på op til 60 ton, det er alligevel nyt. I byen Bærum er man vågnet op til en transformerstation, der pludselig har opført sig som en overentusiastisk oliekande. Årsagen? Et indbrud. Nogen har angiveligt klippet sig vej gennem hegnet, løsnet låget på en transformer og derefter ladet olien sive ud, som var det en forsinket fejring af midsommer. "Det ser ud til, at nogen har skåret igennem hegnet og derefter løsnet låget på en transformer, så olien er begyndt at sive ud," siger projektleder Thomas Fennefoss fra Statnett ifølge NRK. Man må formode, at det ikke var den slags olie-eventyr, man havde forestillet sig. Siden i aftes har der været hektisk aktivitet for at indsamle olien, som nu formentlig har tænkt sig at fordele sig, som olie nu gør bedst: bredt og besværligt. Spørgsmålet er, hvad der har drevet gerningsmændene. Hævn over elpriserne? En mislykket plan om at tappe olie? Eller bare almindelig destruktionslyst? Indtil videre står folk i Bærum tilbage med et transformerstation, der er blevet forvandlet til et olieudslip, og et mysterium, der venter på en forklaring. Og en god omgang oprydning.

Den filosofiske

I Bærum, en by hvor alt syntes at flyde i vante strukturer, er det nu selve olien, der flyder. Et indbrud på en transformerstation har efterladt et gabende sår i infrastrukturen, hvor mellem 50 og 60 ton olie har fundet sin vej ud i det åbne, som en uønsket afsløring af menneskets skrøbelige orden. Nogen har skåret igennem hegnet, løsnet låget på en transformer, og efterladt det dryppende – ikke blot med olie, men også med spørgsmål. "Det ser ud til, at nogen har skåret igennem hegnet og derefter løsnet låget på en transformer, så olien er begyndt at sive ud," udtaler projektleder Thomas Fennefoss fra selskabet Statnett til NRK. En observation, der peger mod en handling, men ikke nødvendigvis en hensigt. Siden i aftes, hvor lækket blev opdaget, har der været hektisk aktivitet for at inddæmme olien, en handling der ikke kun er praktisk, men også symbolsk. At samle det spildte, at forsøge at genoprette balancen, selvom det, der er sivet ud, sjældent kan hentes tilbage i sin oprindelige form. For hvad er meningen med et sådant indbrud? Var det en villet destruktion? En afbrydelse af den energi, vi ellers tager for givet? Eller blot en tilfældig hændelse, hvor årsag og virkning har mistet forbindelsen til hinanden? Det efterlader beboerne i Bærum med en konkret opgave: oprydning. Men også med en mere abstrakt refleksion over, hvordan det, vi anser som stabilt, altid kan flyde væk, når vi mindst venter det.

Den skrappe

Nogle steder har man naturkatastrofer, andre steder har man menneskeskabte tragedier. Og så er der Norge, hvor en transformerstation i Bærum nu har leveret et olieudslip af dimensioner, ikke på grund af uheld, men fordi nogen åbenbart syntes, det var en god idé at løsne låget på en transformer og lade indholdet sive ud. Mellem 50 og 60 ton olie er nu ude af systemet, ud i verden, fri til at flyde, som om den havde en større eksistentiel mission end bare at smøre et elektrisk netværk. "Det ser ud til, at nogen har skåret igennem hegnet og derefter løsnet låget på en transformer, så olien er begyndt at sive ud," udtaler projektleder Thomas Fennefoss fra Statnett til NRK. Og man må spørge sig selv: Hvem gør sådan noget? Og hvorfor? Måske er det en protest. Måske en misforstået mission. Måske er det ren og skær meningsløshed. Men olien er ligeglad. Den flyder, spreder sig, indtager sit nye territorium uden skrupler. Siden i aftes har mandskab forsøgt at indsamle den, men olie har det med at finde sprækker, sive ned, glide væk – som sand mellem fingrene. Nu er der tilbage at rydde op, samle resterne, rette op på skaderne og samtidig sidde tilbage med spørgsmålet, der hænger i luften som lugten af olie: Var dette en handling med formål, eller var det endnu en påmindelse om, at nogle mennesker bare vil se verden brænde – eller i dette tilfælde, drukne i olie?