Europa går i militær fitnesscenter: Fem års intens træning mod trusler fra øst Europa har besluttet at tage på en seriøs muskelkur. Torsdag samledes EU’s stats- og regeringschefer i Bruxelles og blev enige om, at kontinentet er lidt for svag i knæene til de udfordringer, fremtiden bringer. Så nu skal EU træne intenst i mindst fem år for at komme i topform. Eller sagt mere officielt: Europa skal opruste markant. Ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er logikken enkel: Hvis Europa ikke ønsker krig, må Europa blive virkelig god til at se ud, som om det er klar til netop krig. Det betyder flere våben, flere droner, stærkere forsvarsindustri – og helst en koordineret europæisk en af slagsen. Den danske statsminister, Mette Frederiksen, løber utålmodigt rundt med stopuret i hånden og understreger alvorligt, at Europa skal være helt klar inden for tre til fem år. Og som hun minder om, handler det primært om "politisk lederskab og rigtig mange beslutninger." Det er altså slut med at hænge i baren og diskutere. Nu gælder det hurtige, målrettede militære mavebøjninger. Ikke alle er dog lige begejstrede for Europas nye styrketræningsprogram. Spanierne vrider sig nervøst og insisterer på, at det hele ikke bare skal handle om tunge våben og store muskler. Premierminister Pedro Sánchez foreslår, at man måske også kunne træne lidt blidere former for selvforsvar, som cyber-sikkerhed, terrorbekæmpelse og klimabeskyttelse. Som Sánchez siger, har de sydlige lande helt andre udfordringer end dem mod øst. Og mens sydeuropæerne forsøger at udvide forsvarsbegrebet, er Frankrigs præsident Emmanuel Macron allerede i gang med at samle til fælles lån, så medlemslandene har råd til at betale deres dyre fitnessmedlemskab. Macron slår fast, at det er nødvendigt med nye fælleslån, selvom nogle nordeuropæiske lande, især Holland og Sverige, ryster på hovedet og helst vil betale for deres egen proteinshake. Litauens præsident, Gitanas Nausėda, råber højt og klart, at Europa simpelthen ikke har råd til at være slapt og dovent, for som han siger: Hvis Europa ikke bliver stærkere nu, er vi måske de næste, der får problemer med vores østlige nabo. Så mens EU slås med vægte, koordinering og økonomi, står én ting klart: Europa har meldt sig ind i et krævende træningsprogram med et stramt deadline. Nu gælder det blot om at holde motivationen oppe – og musklerne spændte – de næste fem år.
Europa ved korsvejen: En femårig kamp mellem frygt og frihed Det europæiske fællesskab befinder sig nu på tærsklen af en beslutning, der synes at være mere end blot praktisk politik. Det handler ikke længere kun om militære investeringer, ammunition eller fælles indkøb. Nej, Europas lande har torsdag ved topmødet i Bruxelles stillet hinanden et eksistentielt spørgsmål: Hvordan lever man sammen i en verden, hvor truslen om krig igen banker på døren? EU's ledere har erkendt, at kontinentet må tage ansvar for egen sikkerhed og derfor må gennemgå en markant oprustning inden for de næste fem år. Ursula von der Leyen, formanden for Europa-Kommissionen, formulerede det skarpt: "Hvis Europa vil undgå krig, så må Europa også gøre sig klar til krig." Denne erkendelse er både enkel og tung, fordi den rummer en dyb modsætning: ønsket om fred gennem en intensivering af militær styrke. Statsminister Mette Frederiksen taler med en vis utålmodighed og beslutsomhed i stemmen: "Vi skal være klar til at forsvare os fuldstændigt i Europa inden for tre til fem år." Men netop her bryder den europæiske enighed op. Spanierne, med premierminister Pedro Sánchez i spidsen, føler sig fremmede over for udtrykket "genoprustning". De ser Europa som mere end blot en militær enhed; det er først og fremmest et politisk projekt, der skal anvende "blød magt" og dække bredere sikkerhedsbegreber som cyberangreb, terror, kunstig intelligens og klimakrisens udfordringer. Den eksistentielle tvivl ligger således i, hvordan Europa vil definere sig selv fremadrettet: som en militær magt eller en bredere, politisk beskytter. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fastholder dog, at der også er brug for en økonomisk solidaritet, en fælles gæld, for at finansiere Europas nye vej. Han argumenterer for, at uden fællesskabets finansielle solidaritet vil flere lande ikke kunne løfte den opgave, som fremtiden kræver. I dette europæiske dilemma ligger spørgsmålet åbent: Kan Europa finde modet til at være sig selv tro og samtidig forsvare sig mod den konkrete trussel fra øst? Eller vil frygten føre til en radikal omdefinering af den europæiske identitet? Således står Europa nu, måske klarere end nogensinde, over for en eksistentiel korsvej, hvor valget handler om langt mere end blot forsvar og oprustning: det handler om, hvilken slags frihed man ønsker, og hvordan denne frihed bedst forsvares.
Europa gør sig klar til krig – med fred i hjertet "Hvis vi ønsker fred, må vi gøre os klar til krig," erklærede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen torsdag, da Europas stats- og regeringschefer mødtes i Bruxelles. Så kort, så klart, så dystert. Bag ordene anes en ny europæisk virkelighed, der både lugter af krudt og absurde modsætninger. Nu skal EU-landene bruge fem år på en markant oprustning, som skal sikre Europa mod fremtidens trusler, først og fremmest Rusland. Medlemslandene skal lære at købe ind sammen, helst europæisk, og våbenindustrien skal blomstre som aldrig før. "Vi bliver nødt til det, ellers er vi de næste ofre," lød det kontant fra Litauens præsident, Gitanas Nausėda, mens han stirrede mod øst med bekymrede øjne. I kulissen står Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, med foldede arme og utålmodigt blik. Hun er klar til handling nu, helst i går. "Det er nødvendigt," siger hun, mens hun taler om politisk lederskab og vigtige beslutninger. Frederiksen er klar på Europas vegne, og hun vil se resultater snart. Men ikke alle lande deler den nordiske utålmodighed. Spanien og Italien holder sig i udkanten af den europæiske våbenfest. Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, rynker på næsen af selve ordet "genoprustning" og minder sine kollegaer om, at EU stadig er et politisk projekt med bløde værdier. Cyberangreb, terror og klimaforandringer bør også tages med i forsvarsplanerne, insisterer han. Med andre ord: "Måske behøver det hele ikke at ende med en kanon i hver baghave?" I mellemtiden er Frankrigs præsident Emmanuel Macron allerede dybt inde i en anden virkelighed: økonomien. Han taler om nye fælleslån, som under coronakrisen, og ignorerer høfligt Sveriges og Hollands hovedrysten. "Vi har intet valg," konstaterer han roligt og ser Europa som et kollektiv, der må deles om regningen, selvom flere lande er presset økonomisk. Aldrig har Europa bevæget sig hurtigere, siger Macron med et strejf af begejstring, mens Sánchez forsigtigt hæver hånden for at minde om, at den sydlige del af Europa måske foretrækker en lidt bredere og mindre krigerisk paraply. Midt i det hele står borgerne tilbage med ét spørgsmål: Kan Europa virkelig sikre freden ved at gøre sig klar til krig? Svaret, som altid, blæser i vinden, men mens Europa bygger sine mure højere, kryber tvivlen stadig dybere ind under huden.