Jordskælvets Armageddon: Bygninger og Liv Falder i Ruiner I det centrale Myanmar, hvor tektoniske plader danser en dødelig tango, har jorden åbnet sig i et vredesudbrud. Så kraftigt, at vibreringen kunne mærkes hele vejen til Bangkok. Mens bygningskonstruktioner i Thailand og Myanmar kollapsede som korthuse, stod de høje betonkolosser og dirrede som spændte streng på en violin. Scenerne, der udfoldede sig på gaderne, var som taget ud af en film; store menneskemængder, der i forvirring og rædsel flokkedes uden for de dirrende bygningsstrukturer, mens de stirrede op mod deres vinglende hjem. Billeder, der når os herfra, er hjerteskærende: mennesker, der søger tryghed i hinandens øjne, når de ikke længere kan finde det i deres huse. I denne katastrofe, hvor flere har mistet livet efter en bygning under konstruktion gav efter i Bangkok, er situationen desperat. I Myanmar har militærjuntaen erklæret undtagelsestilstand i flere regioner, efter et jordskælv med en styrke på 7,7 ramte. Telegram melder, at juntaen har lovet hurtig handling for redningsaktioner og humanitær hjælp. Men de er tavs som graven, når det kommer til yderligere detaljer. I København sidder danske embedsmænd og råder de danskere, der befinder sig i de ramte områder, til at kontakte deres kære og holde sig tilmeldt på danskerlisten. Men hvordan formidler man ro i en tid, hvor jorden selv ikke vil stå stille? Fra Myanmar slipper kun små brudstykker af information ud. Strømmen er væk, internettet er nede. Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors deler bekymrende opdateringer efter samtaler med kollegaer på stedet – veje og broer ligger i ruiner, hvilket besværliggør redningsindsatsen enormt. Norge har også øjne og ører i området. Deres udsending rapporterer om massive humanitære skader, især i den nordlige del af Myanmar. Elisabeth Schwabe-Hansen fra NRK deler fra Mandalay: "Krigen har allerede lagt et tungt åg over befolkningen her, og med jordskælvet har vi kun set en fordobling af behovet for hjælp." Men de mest slående nyheder kommer fra en moské i Myanmar, hvor flere meldes døde efter en tragisk kollaps under en bøn – et stumt vidnesbyrd om jordskælvets nådesløshed. I Bangkok, Thailand, spejder redningsfolk blandt betonklodserne af en 30-etagers bygning. Vicepremierministeren rapporterer om mindst tre døde og over 80 fanget. Worapat Sukthai, vicepolitichef, deler sin umiddelbare oplevelse: "Da jeg ankom, hørte jeg folk råbe efter hjælp." Denne historie er en påmindelse om vores sårbarhed. Mens vi forsøger at genopbygge det, der er ødelagt, må vi huske på de liv, der er tabt, og de hjælpere, der kæmper for at redde hvad reddes kan. Jordskælvet efterlader os med en følelse af hjælpeløshed, men også et håb om, at fra ruiner kan der bygges noget nyt.
Det skælvende land: Myanmar og Thailand ramt af katastrofe Med en urkraft, der i sit væsen afspejler eksistentialismens dybder, rystede jorden i det centrale Myanmar så voldsomt, at dens vibrationer spredte sig til selveste Bangkok. Dette jordskælv, som nåede en styrke på 7,7, har bragt både beton og menneskeliv i frit fald; højhuse dirrede på grænsen til det uudholdelige, og gaderne fyldtes med menneskemængder fanget i en blanding af forundring og frygt. Billeder strømmer ind fra hele Sydøstasien, hvor eftervirkningerne af denne naturbegivenhed tegner sig klart og skræmmende. I Bangkok, under en himmel mørklagt af støv og desperation, kollapsede en bygning stadig under opførelse, hvorved flere liv brutalt blev bragt til ophør. Militærjuntaen i Myanmar, et regime hvis greb kun er blevet strammere siden magtovertagelsen i 2021, har erklæret undtagelsestilstand over flere regioner. Fra deres bastion på Telegram formidles løfter om hurtige undersøgelser, redningsaktioner og humanitær bistand - ord, der synes at svæve over de faktiske gerninger som ånder over dybe vande. Virkeligheden i Myanmar er tavs og tilbageholdende med detaljer, et symptom på et samfund under jernhånd. Opdateringer kommer sparsomt, men ifølge Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, er både strøm og internet en knaphed. Hans ord maler et billede af et redningsarbejde, der støder mod ødelagte veje og broer, hvor hver sten skaber nye forhindringer mod hjælpens fremmarch. Fra Norge rapporteres der også om alvorlige konsekvenser i Myanmars nordlige regioner. Elisabeth Schwabe-Hansen giver stemme til de stille skrig af nød fra Mandalay, hvor krigen allerede har forberedt jorden for yderligere lidelse. Nu forstærkes denne nød af naturkatastrofens ubarmhjertige realitet. Nyhedstjenesten Reuters bringer os triste nyheder om en moské, der ikke kunne stå imod jordskælvets kraft, og hvor bøn blev til tragedie. Og i Thailand, hvor en 30-etagers titan faldt, bekræfter vicepremierministeren død og fortvivlelse blandt ruinerne. Worapat Sukthai, vicepolitichef, vidner om de råb, der mødte ham ved ankomsten til katastrofens hjerte. Dette er en fortælling om sårbarhed, om en verden, der pludselig kan falde fra hinanden under os. Om det behov for refleksion og handling, som opstår, når fundamentet under vores fødder er usikkert. Det er en påmindelse om, at selv i ruinerne kan der findes styrke - i sammenholdet, i redningsarbejdet, i det at bygge op igen, skridt for skridt, i håbet om en ny daggry over landet, der skælvede.
Jordskælvsrædsler i Myanmar og Thailand: Bygninger styrter og liv går tabt I en tid, hvor jorden under os burde være det mest stabile, oplevede indbyggerne i Myanmar og Thailand det ultimative forræderi, da jorden skælvede med en brutalitet, der blev målt til 7,7 på Richterskalaen. Med et epicenter i det centrale Myanmar, føltes de rystende konsekvenser helt til Bangkok, hvor storbyens puls for en stund blev udskiftet med et hjerteslag af frygt. Bygningsværker blev til ruiner, og højhuse til dansepartnere i et ufrivilligt vals med naturens kræfter. Gaderne fyldtes hurtigt med chokerede menneskemasser, som i angst så op mod deres vaklende hjem. Dette er scenen i Sydøstasien, hvor tusindvis af kilometer fra epicentret kan man stadig mærke rystelserne – et vidne til naturens ubønhørlige styrke. I det kaos, der fulgte, blev flere mennesker meldt død under sammenfaldne konstruktioner. I Bangkok led en bygning, stadig under opførelse, samme skæbne og begravede håb under sine betonmasser. Redningsarbejdere og vidner fortæller om skrig, der skærer gennem larmen, mens de forsøger at befri dem, der er fanget. Myanmar selv, under et spændetrøje af militær kontrol siden et kup i 2021, står nu også geologisk og socialt splittet. Juntaen har erklæret undtagelsestilstand i de ramte regioner og lovet hurtige tiltag for både redning og genopbygning. Deres meddelelser via Telegram bliver dog mødt med skepsis, da det internationale samfund kender alt for godt til spændet mellem løfter og realisering under sådan et regime. Information er en mangelvare i Myanmar, hvor både strøm og internet er slukket. Det indelukkede land frigiver kun glimtvis hvad der foregår indenfor dets grænser, hvilket gør international hjælp og mediedækning vanskelig. Alligevel har personer som Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors fået nok igennem til at beskrive situationen som desperat, med ødelagte veje og broer der forhindrer hjælp i at nå frem. Fra den nordlige del af Myanmar rapporteres der om omfattende ødelæggelser og en allerede belastet befolkning, der nu står over for endnu større udfordringer. Norges udsendte, Elisabeth Schwabe-Hansen, rapporterer fra Mandalay om et samfund, der er hårdt ramt både af menneskeskabte og naturlige katastrofer. Historien gentager sig i Thailand, hvor en 30-etagers bygning ikke kunne modstå jordens rystelser og efterlod mindst tre døde og 81 indespærrede i ruinerne. Vicepremierministeren i Thailand står overfor en monumental opgave, mens redningsarbejdere arbejder utrætteligt mod uret for at redde så mange liv som muligt. Denne tragedie lægger bar de sår, både nye og gamle, i en region præget af både politisk og naturmæssig ustabilitet. Det minder os om, at mens vi bygger vores civilisationer, så lever vi stadig under naturens vilkår, og vi er kun nogensinde ét skridt fra katastrofen.