Når spørgsmål lyder som en ordreliste fra Kreml: AfD under lup for mistanke om spionage. I løbet af det sidste år har medlemmer af Alternative für Deutschland i landdagen i Thüringen og Bayern stillet ikke færre end 47 detaljerede spørgsmål om militær- og polititransporter. Spørgsmål, der ifølge Georg Maier, Thüringens socialdemokratiske indenrigsminister, minder mere om et opdateret Excel-ark fra Moskva end borgernes bekymringer. Og pludselig står det tyske højreparti over for den alvorlige insinuation: arbejder AfD-repræsentanter i virkeligheden som spioner til fordel for Kreml?En to gange fortøjet godstog I en række åbne samråd i landdagen har AfD-politikere anmodet om præcise rutenumre på jernbanestrækninger, der fører våben til Ukraine, datoer og minutter, hvor godstogene har gjort holdt i Ilmenau, Saalfeld og andre stationer i Thüringen. Samtidig har en kollega fra Bayern krævet fuldt overblik over antallet af overvågningsdroner, opbevaringsadresser og våbensortimentet hos politiets specialenheder. Georg Maier rynker panden, når han beskriver, hvordan hver eneste detalje bliver fremsat i en næsten mekanisk rytme. ”Man får indtryk af, at AfD systematisk krydser en ordreliste af, som var den skrevet i Kreml,” sagde han. Han understreger dog, at det ikke er en strafjuridisk beskyldning om spionage, men tillægger spørgsmålene en så kontant politisk dagsorden, at enhver forbipasserende kuponkoger måtte spidse ører.Fra Lamborghini-heste til talkshow-idyl Sagen eksploderede for alvor, da forbundsdagen tog emnet op. Under en debat om AfDs forhold til Rusland affyrede konservative og socialdemokratiske politikere beskyldninger om tætte kontakter mellem AfD’ere og Kremls netværk. Partiets medformand kendt for sit afslappede blik mod verden blev inviteret i tv-studiet hos Markus Lanz på ZDF. Spørgsmålet lød: “Ser De ikke, at Rusland har ført en omfattende hybridkrig mod Tyskland med sabotage og desinformation?” Han svarede tørt: “Hvilket som helst land kan vel blive en fare måske Luxembourgs smalle veje gemmer stor fare for os alle.” Og om Vladimir Putin: “Han har endnu ikke gjort mig noget.” I studiet begyndte man at tale om russiske pensionister, der lærer dansk på nettet, om Lamborghini-heste og om, at man jo skal passe på sine fordomme. Bag kameraerne dryppede anklagerne fra SPD, De Grønne og de konservative videre: AfD-spørgerierne går for langt; det lugter af spil for galleriet.“Vi spørger for bekymrede borgere,” lød i rekken af AfD’s svar. Ifølge partiets ledelse vil man blot skabe gennemsigtighed om tysk militærs og politis dispositioner. Hvabehar, når tusmørket falder over motorvejene, skal borgerne da vide, hvor de tunge våbendueler kører forbi?Stigningen på meningsmålingskurven Paradokset er slående: På samme tid som mistanken om ultratætte bånd til Moskva vokser, noterer AfD rekordstore målinger. Ni måneder efter delstatsvalget i Thüringen ville partiet i dag kunne overhale CDU og blive største kraft i Tyskland, hvis valget stod nu. Men den massive fremgang er allerede ledsaget af intern uro. Under en debat i forbundsdagen blev formanden for efterretningsudvalget, Marc Heinrichmann (CDU), i et velfunderet indlæg kunnet pege på specifikke AfD-medlemmer, der via videokonferencer har dyrket relationer til Moskva. Særligt blev et velkendt navn fra Nordrhein-Westfalen nævnt som en, ”Putin kan takke for, at AfD findes.”To formænd, to holdninger I denne uge for alvor brød splittelsen igennem i partiets ledelse. Imens én af AfD’s co-formænd hilser tre kollegers rejse til en konference i Sotji velkommen selvom mødets keynote-speaker er den tidligere præsident Medvedev tager den anden afstand. “Jeg kan ikke se, hvad man egentlig skal dér at gøre,” siger hun afventende. Der er pludselig forhandlinger bag lukkede døre om, hvem der ejer partiets sjæl og strategi. Synet på Rusland fungerer som styringsenhed for magtkampen. Den ene side insisterer på, at tætte bånd til Moskva er legitim international dialog. Den anden ser kun en snabel, der griber dybere og dybere ind i tysk politik.Hvad bringer fremtiden? Med landdagsvalg i Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg om hjørnet kan denne interne strid blive partiets største udfordring. For tyskerne har længe forberedt sig på, at demokratiske partier holder hinanden i et forsigtigt tjek og balancerer. Bliver AfD ved med at opføre sig som brevduer med hemmelige leverancer, kan de risikere, at vælgerne i stedet trykker på de sikre kort langt væk fra alle russerreferencer. I mellemtiden kan Georg Maier kun ryste på hovedet og tjekke listen igen. For hvem skulle nogensinde tro, at spørgsmål om droner og godsvogne kunne lyde som en bestillingsvare fra Kreml? Den forestilling alene er nok til at stille hele Tyskland i alarmberedskab.
Tyske politikere rejser mistanke om spionage mod AfD Efterspørger tekniske detaljer om militær transporter og politiudstyr. Berlin. Beskyldninger om, at medlemmer af højrepartiet Alternative für Deutschland (AfD) systematisk indsamler følsomme, tekniske oplysninger om tyske militærtransporter til Ukraine og politiets overvågningsudstyr, har i de seneste uger skabt en politisk storm i Tyskland. Socialdemokrater og konservative påstår, at AfD’s spørgsmål i delstatsparlamenterne ligner en instruktionsliste fra Kreml, mens AfD selv afviser anklagerne som grundløse.Ifølge Thüringens socialdemokratiske indenrigsminister Georg Maier har AfD-medlemmer i det seneste år stillet 47 detaljerede spørgsmål i åbne samråd om blandt andet hvilke jernbanestrækninger og stoppesteder godstog med våben til Ukraine benytter, samt hvor politiet i Bayern opbevarer droner til overvågning, hvilken type droner det drejer sig om, og hvor mange. Ministeren understreger, at han ikke rejser strafferetlige anklager om spionage, men siger, at omfanget og præcisionen i spørgsmålene i praksis peger i den retning.I denne uge genopstod debatten ved et møde i forbundsdagen, hvor AfD’s forbindelser til Rusland blev drøftet af flertallet. Kort efter deltog AfD’s medformand Tino Chrupalla i tv-programmet Markus Lanz på ZDF. Her forsvarede han partiets holdning og afviste, at Rusland udgør nogen umiddelbar trussel mod Tyskland.”Mig har han ikke gjort noget,” lød det om Vladimir Putin, og da værten mindede ham om den hybride krigsførelse, sabotage og desinformationskampagner, svarede Chrupalla: ”Enhver stat kan blive en fare for Tyskland. Også Luxemburg, Polen eller Finland.”En af AfD’s profilmedlemmer i forbundsdagen, Markus Frohnmaier, betegner kritikken som iscenesat harme. Alligevel nævnte den konservative ordfører for efterretningsudvalget, Marc Heinrichmann, netop Frohnmaier blandt tre AfD-folk med tætte kontakter til Moskva. ”Sikke et held for Vladimir Putin, at AfD findes i Tyskland,” lød Heinrichmanns kommentar.AfD svarer igen, at partiets spørgsmål udspringer af borgernes berettigede bekymring over våbentransporter gennem tyske delstater. Chrupalla understreger, at borgere ser lastvognstog med militært udstyr om natten og ønsker transparens.Samtidig blusser en intern magtkamp op i partiets ledelse. Tre AfD-medlemmer deltog nyligt i en konference i Sotji, hvor en åbningstale ifølge programmet skulle holdes af den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev. Mens Chrupalla ser intet problem i besøgene, tager AfD’s anden formand, Alice Weidel, afstand: ”Jeg kan ikke forstå, hvad man overhovedet skal der,” sagde hun. Striden om Ruslandspolitikken risikerer at splitte partiet yderligere.Trods mistanken om russiske forbindelser står AfD stærkt i meningsmålingerne. Ni måneder efter det seneste valg angiver vælgere, at partiet ville blive størst, hvis der var valg i dag. Men interne stridigheder og anklager om spionage kan få afgørende betydning ved de kommende delstatsvalg i Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg til marts. Her vil et tæt forhold til Moskva næppe tiltale vælgerne, vurderer politiske kommentatorer.
Mistanke om Kreml-orienteret spionage sætter AfD under pres. Tyske politikere i flere delstater rejser nu alvorlige spørgsmål om højrepartiet Alternative für Deutschland (AfD) og dets gentagne forespørgsler om følsomme oplysninger om militære transporter til Ukraine samt politiets drift og bevæbning. Ifølge Thüringens socialdemokratiske indenrigsminister Georg Maier ligner AfD’s spørgsmål “en ordreliste fra Kreml”, men partiet afviser beskyldningerne og peger på borgernes bekymring som drivkraft.Detaljerede forespørgsler i åbne samråd I løbet af det seneste år har AfD-medlemmer i Thüringens delstatsparlament stillet mindst 47 spørgsmål om kritisk infrastruktur i åbne samråd. De har blandt andet søgt oplysninger om:• Præcise jernbanestrækninger, godstogene med våben har benyttet på deres vej til Ukraine. • Sted og tidspunkter for togstop gennem Thüringen. • Hvor politiet i Bayern opbevarer overvågningsdroner, type og antal. • Hvilke våben og hvor mange, politiet og specialenheder i Bayern råde over.Ifølge Maier giver spørgsmålene indtryk af at minde om en opgaveliste, der kunne komme direkte fra den russiske regering, men han understreger, at han ikke i juridisk forstand beskylder AfD-folk for spionage.AfD: Spørgsmål fra bekymrede borgere AfD’s medformand Tino Chrupalla har afvist kritikken og hævder, at de mange detaljerede spørgsmål udspringer af borgernes berettigede bekymring. “Hver aften og nat ser folk, hvordan lastvognstog med våben ruller gennem Sachsen og Thüringen. De vil vide, hvad der foregår,” lød hans forklaring i det tyske tv-program Markus Lanz.Under samme program forsvarede Chrupalla også Vladimir Putin og afviste, at Rusland udgør nogen umiddelbar fare for Tyskland. Da værten påpegede Ruslands hidtidige hybridkrigsførelse mod Vesten, svarede han: “Alle lande kan potentielt blive en fare også Luxembourg, Polen eller Finland.”Intern strid om forholdet til Rusland Samtidig rystes AfD internt af uenighed om partiets forhold til Rusland. Tre AfD-politikere deltog for nylig i en konference i Sotji, hvor en åbningstale efter planen skulle holdes af tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Chrupalla så ikke problemer i besøget, mens partiets anden formand, Alice Weidel, tog afstand og kaldte deltagelsen unødvendig.Kamp om partiets kurs Debatten om kontakterne til Moskva finder også sted på Forbundsdagsniveau. Et af partiets mest markante folketingsmedlemmer, Markus Frohnmaier, afviste under en debat beskyldninger om tætte bånd til Rusland som “iscenesat harme”. De konservative har derimod peget på Frohnmaier som et eksempel på de personer, der opretholder direkte kontakt til russiske embedsmænd og partifunktionærer.Ved et møde i Forbundsdagen kaldte den konservative formand for efterretningsudvalget, Marc Heinrichmann, AfD’s tilstedeværelse “en gave til Putin”, mens AfD-medlemmer kaldte mistankerne “ondskabsfulde” og “pinlige”.Største parti ved næste valg? Trods kontroverserne har AfD i de seneste meningsmålinger indtaget førstepladsen og vil, ni måneder efter delstatsvalget i februar, kunne overhale de regerende konservative, hvis der var valg i dag. De kommende delstatsvalg i Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg i marts ventes at blive en prøve på, om partiets Rusland-linje wekt modstand eller stemmefremgang.Ifølge en politisk kommentator i et større ugemagasin fører partilederstriden mellem Chrupalla og Weidel netop om spørgsmålet om Rusland. Hun vurderer, at tæt bundethed til Moskva på sigt kan få vælgere i de kommende delstater til at afholde sig fra at sætte kryds ved AfD.