Lignende artikler; 1
Gennembrud: Forskning åbner for, at homoseksuelle par kan få biologiske børn sammen. I et sterilt laboratorium på Oregon Health and Science University sidder reagensglas og pipetter i en stilfærdig kavalkade men bag den rolige overflade er der fyret op under et af årets mest opsigtsvækkende resultater inden for reproduktionsforskning. For første gang har amerikanske forskere formået at skrue arvematerialet fra en hudcelle ind i en menneskelig ægcelle, og dermed smedet et nyt redskab, som på sigt kan give både mandlige homoseksuelle par mulighed for at få biologiske børn sammen.En moderne Dolly-metodeMetoden er beslægtet med den teknik, der i 1990’erne gjorde det muligt at klone fåret Dolly. Den gang blev et fårs ægcelle renset for arvemateriale og forsynet med en hudcellekerne fra et andet får. Herefter blev ægget stimuleret til at dele sig som et befrugtet, og resultatet blev Dolly en genetisk kopi af donorfåret. I det nye studie har forskerne fjernet kernen i et menneskeæg og erstattet den med kernen fra en hudcelle. Målet er at vise, at man i prinsippet kan lade to fædre “dele” arvematerialet i et enkelt æg, for dernæst at befrugte det med sæd fra en tredje donor.Teknisk hurdle: KromosomfordelingenSelve idéen lyder enkel, men i praksis kolliderer man med vores eget biers flimrende logistik: Hudceller bærer 46 kromosomer, mens kønsceller æg og spermier kun har 23 hver. Forskerne lykkedes delvis med at reducere det dobbelte sæt til 23 kromosomer, men i alle undersøgte æg var fordelingen skæv. “Vi står med æg, der har forkerte kombinationer og helt ude af stand til at udvikle sig,” forklarer Karin Lykke Hartmann, professor i reproduktionsbiologi ved Aarhus Universitet. Under ti procent af de 82 omhyggeligt fremstillede æg nåede det stadie, hvor man normalt ville overføre dem til en livmoder.Ekspert: Der er lang vej endnuIfølge Hartmann er det teoretiske spring imponerende, men hun understreger, at metoden på nuværende tidspunkt langt fra er praktisk anvendelig: “Før vi kan noget med levedygtige embryoner, må vi kortlægge, hvordan ægcellen selv organiserer kromosomerne før og efter befrugtning. Indtil det sker, er metoden mere en fascinerende illusion end en klinisk mulighed.” Sammenligner man med Dolly, krævede det over 300 forsøg på fåret, inden én kloning lykkedes. I menneskeceller har man foreløbig prøvet 82 gange, så der kan meget vel gemme sig guld i de næste tusind, men udsigten til et stabilt resultat er stadig uklar.Etiske spørgsmål på trappens tærskelMens biologien udfordres, raser en anden debat: Hvad må vi tillade os at ændre på menneskets grundidé? “Når først man begynder at pille ved det mest fundamentale hvordan et menneske skabes er det umuligt at forudse, hvor vi ender,” siger Ida Donkin, næstformand i Det Etiske Råd. Hun advarer mod, at kommercielle og komiske visioner om design-babyer kan spøge i horisonten: “Pludselig snakker nogen om at masseproducere Taylor Swift-babyer som en kuriositet men vi må ikke lade science fiction overhale os fra sidelinjen.”Ny dør for homoseksuelle parPå trods af de tekniske barrierer peger forskningslederen bag studiet, Shoukhrat Mitalipov, netop på den potentielle gevinst for homoseksuelle mandlige par: “Vi har arbejdet med kvindelige hudceller, men princippet gælder lige så vel for mandlige. Det ville åbne for, at to fædre kan bidrage med DNA til samme æg og derefter befrugte det med sæd fra den ene eller en tredje donor.” Også i Danmark ser man perspektiver: Morten Rønn Petersen fra Rigshospitalets fertilitetsklinik kalder konklusionen “et markant videnskabeligt gennembrud”, men minder om, at “biologien er vanvittig kompleks, og vi har fortsat langt færre levedygtige embryoer, end vi har brug for, for at tale om klinisk anvendelse.”Fremtiden: spænding mellem drøm og virkelighedI et krydsfelt af fascination og forsigtighed står vi nu ved tærsklen til en ny æra i fertilitetsbehandling. Teknikken lover at udfordre, hvem der kan blive forældre, men også at rejse mere grundlæggende spørgsmål om, hvor grænsen for menneskelig intervention skal sættes. Indtil videre forbliver metoden et eksperiment en invitation til at drømme, men også til at spørge os selv, om vi er parate til at træde ind i det rum, vi lige har åbnet.
Gennembrud i reproduktionsforskning: Homoseksuelle par kan få biologiske børn sammen. Et amerikansk forskerhold fra Oregon Health & Science University har netop offentliggjort en undersøgelse, der peger på en hidtil urealiseret mulighed: at skabe befrugtede æg med arvemateriale fra to fædre. Resultaterne, som netop er udkommet i tidsskriftet Nature Communications, bygger på en teknik, der minder om den, som i 1990’erne gjorde det muligt at klone fåret Dolly. Dolly-metoden genoplives I det nye forsøg har forskerne skiftet den oprindelige kerne i menneskelige ægceller ud med kernen fra hudceller. På samme måde som ved Dolly-kloningen fjernes æggets arvemateriale, hvorefter det tilføres den genetiske information fra en donor. Ægget stimuleres herefter til at dele sig, som om det var befrugtet, og kan teoretisk udvikle sig videre. I Oregon-eksperimentet blev kernen fra en hudcelle med 46 kromosomer sat ind i et ubefrugtet æg, der normalt rummer 23 kromosomer, og forskerne lykkedes delvist med at få æggene til at reducere antallet af kromosomer.Teknisk milepæl, men med store forbehold Karin Lykke Hartmann, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i reproduktionsbiologi, kalder forsøget et teoretisk gennembrud. “Det, de har vist, er, at man i princippet kan anvende Dolly-teknikken på menneskelige celler. Men i praksis er resultaterne endnu langt fra levedygtige,” siger hun. Under ti procent af de 82 behandlede æg nåede det stadie, hvor man normalt ville overføre dem til livmoderen. I alle tilfælde var kromosomsammensætningen forkert, hvilket fører til kromosomfejl og manglende embryonal udvikling.“Hvis man ikke får den rette struktur på kromosomsammensætningen, bliver resultatet spækket med fejl, og embryonet kan ikke overleve,” forklarer hun. For at opnå et velfungerende befrugtet æg må forskerne først kortlægge de præcise mekanismer, der styrer kromosomfordelingen før og efter befrugtning. “Indtil vi forstår den proces fuldt ud, er det svært at skabe noget levedygtigt,” lyder vurderingen.Etiske spørgsmål træder frem Ida Donkin, næstformand i Det Etiske Råd og ph.d. i reproduktion, påpeger, at teknologien potentielt kan ændre grundidéen om, hvordan et menneske opstår. “Det er svært at overskue, om det her er godt eller skidt. Vi må spørge os selv, hvad det grundlæggende ved menneskeliv er, og hvor grænsen går for, hvor meget vi vil intervenere.” Hun advarer mod, at nye muligheder kan skubbe etiske overvejelser i baggrunden, når kommercielle interesser træder ind. “Før vi ved af det, kan teknologien bruges til at specialdesigne børn. På den måde kan man pludselig forestille sig alt fra skræddersyede fænotyper til masseproduktion af berømtheder i miniatureudgave.”Perspektiver for fertilitetsbehandling Også i fertilitetsklinikkerne møder nyheden både fascination og tilbageholdenhed. Morten Rønn Petersen, laboratorieleder på Rigshospitalets fertilitetsklinik, ser potentiale i metoden for kvinder, der mangler levedygtige æg. “Mange kvinder mister ægreserve med alderen. Kunne vi omdanne hudceller til æg, ville det hjælpe en stor gruppe patienter.” Som et skridt videre nævner han, at samme fremgangsmåde kan åbne for par af samme køn: “Studiet viser, at man kan få et ubefrugtet æg til at indeholde arvemateriale fra en mand, som herefter kan befrugtes af en anden mand. Det er et videnskabeligt gennembrud.” Han understreger dog, at det fortsat kræver omfattende forskning, før teknikken kan anvendes klinisk.Mulighed for to fædres DNA Shoukhrat Mitalipov, leder af studiet i Oregon, bekræfter over for The Guardian, at metoden også kan anvendes med hudceller fra mænd. “Man kunne lave æg til mænd, og på den måde åbne for fertilitetsbehandling for par af samme køn,” siger han. Kombinationen af to mænds celler i ét æg vil, hvis processen kan perfektioneres, gøre det muligt for homoseksuelle mandlige par at få genetisk relaterede børn.Fremtiden forbliver uvis På trods af de lovende første resultater er vejen til et klinisk gennembrud lang. Teknologien balancerer på et knivsæg mellem banebrydende muligheder og dybe etiske spørgsmål. Samtidig står den fundamentale biologiske forståelse af kromosomsammensætning endnu ikke skarpt nok. Indtil de grundlæggende spørgsmål er besvaret, forbliver drømmen om biologisk relaterede børn til homoseksuelle par en teoretisk mulighed, men et skridt nærmere virkeligheden.
Forskere i Oregon har for første gang i menneskelige ægceller indsat arvemateriale fra hudceller og skabt spirende celler, der deler sig som befrugtede æg. Forsøget, udført på Oregon Health & Science University og omtalt i tidsskriftet Nature Communications, bruger en teknik inspireret af kloningen af fåret Dolly. Målet er at åbne for, at par af samme køn på sigt kan få biologiske børn sammen men vejen dertil er lang og brolagt med biologiske såvel som etiske udfordringer.Metode og resultater I forsøget blev kernen i umodne menneskeæg udskiftet med kernen fra en hudcelle. Hudceller rummer 46 kromosomer, mens normale æg indeholder 23. Efter overførslen lykkedes det forskerne at få æggene til at skille sig af med halvdelen af kromosomerne, men sammensætningen af de tilbageværende 23 var forkert i alle tilfælde. Af de 82 konstruerede æg nåede under ti procent det stadie, hvor man typisk overfører et befrugtet æg til livmoderen.Professor Karin Lykke Hartmann fra Aarhus Universitet, der forsker i reproduktion, beskriver resultatet som et teoretisk gennembrud, men understreger, at æggene endnu ikke kan udvikle sig levedygtigt. “Hvis man ikke får den rette kromosomsammensætning, rammes cellerne af alvorlige fejl, og embryonet kan ikke overleve,” forklarer hun. Hun peger på, at forståelsen af den krydsning, der sker, når et æg udvælger og arrangerer kromosomer før og efter befrugtning, stadig er utilstrækkelig.Eksperimentet trækker tråde tilbage til 1996, hvor skotske forskere skabte fåret Dolly ved at indsætte en kropscelles kerne i et æg uden egen arvemasse. Også dengang måtte man igennem hundreder af forsøg, før klonen lykkedes. I det nye studie blev der anvendt 82 æg, men det er uvist, om et langt større antal forsøg ville øge sandsynligheden for at producere levedygtige embryoner.Muligheder for par af samme køn Shoukhrat Mitalipov, leder af studiet i Oregon, påpeger, at teknikken i princippet kan anvendes med hudceller fra mænd. “Vi har i denne undersøgelse brugt kvindelige hudceller, men man kunne også skabe æg ud af mandlige hudceller og derefter befrugte dem med sæd fra en anden mand,” siger han til The Guardian. Dermed åbnes døren for, at homoseksuelle mandlige par eventuelt kan få et barn med genetisk materiale fra begge fædre.På Rigshospitalets fertilitetsklinik ser laboratorieleder Morten Rønn Petersen potentialet. “Mange kvinder mister frugtbarheden, fordi ægreservoirerne slipper op. Hvis man kan fremstille fungerende æg ud fra hudceller, kan det være en gamechanger for fertilitetsbehandling,” siger han. Samtidig advarer han om, at biologien er ekstremt kompleks, og at det lave antal æg, der deler sig efter forsøget, vidner om, at mange detaljer endnu mangler at blive kortlagt.Etiske spørgsmål og fremtidige diskussioner Næstformand i Det Etiske Råd, Ida Donkin, fremhæver, at teknologien rummer både håb og dilemmaer. “Det er svært at overskue konsekvenserne, når vi begynder at omforme menneskets tilblivelse fra grunden. Skal vi — eller må vi — designe liv på den her måde?” spørger hun. Donkin advarer mod, at kommercielle interesser kan skubbe etiske overvejelser i baggrunden, når nye muligheder først er udfoldet.Teknologien kan ifølge Donkin føre til, at forældre vælger særlige egenskaber hos deres børn eller i ekstreme tilfælde forsøger at masseproducere genkopier af kendte mennesker. Hun understreger behovet for tidlig debat om grænser og regulering, inden laboratoriedøren åbnes på vid gab.Den videnskabelige proces fortsætter Forskerdemonstrationen i Oregon markerer et vigtigt skridt i retning af at skabe kunstige ægceller til fertilitetsbehandling og udvide mulighederne for familier, som i dag står uden biologisk arvemateriale. Resultaterne viser, at det er muligt at anvende Dolly-princippet på menneskeceller, men også at overførslen af arvemateriale og efterfølgende kromosomreduktion endnu er alt for ustabil til klinisk anvendelse.Med få celler tilbage i laboratoriets skallede petriskåle, hvor hver opdeling er en vigtig milepæl, står forskerne over for en opgave, der strækker sig over årtier. Enthusiasmen for teknologiske kvantespring skal dog følges op af grundige studier af både biologiske risici og samfundsmæssige konsekvenser. Indtil videre er det et eksperiment bag rækker af sikkerhedslåger, men for homoseksuelle par og par med infertilitet kan udsigten til biologiske børn med deres eget DNA en dag blive virkelighed.