Aldrig før har så mange danskere sat sparepengene i tanks og jagerfly. Mens den russiske invasion af Ukraine rasede, skiftede investorer først forsigtigt, så decideret ivrigt kurs mod forsvars- og våbenindustrien. Ifølge tal fra Finans Danmark er andelen af våbenaktier i danskernes porteføljer på seks år vokset fra under 0,1 procent til næsten 1,5 procent. Det svarer til en mangedobling, der kun kan forklares med én ubehagelig sandhed: Følelsen af, at krig pludselig er noget, vi ikke bare læser om i historiebøger.Krigen som katalysator Den 24. februar 2022 vendte opmærksomheden én gang for alle mod Europas østgrænse. Nyhedsbulletinerne viste militære kolonner få hundrede kilometer fra Danmark, og investeringschef Lars Gert Lose fra Finans Danmark oplevede, hvordan også finansverdenen rykkede sig: “Vi har set en markant stigende efterspørgsel på enkeltaktier og fonde med eksponering mod forsvar,” siger han. “Det er ikke kun store institutioner også private investorer har i øget grad lagt tidligere etiske forbehold til side.”Femdobling på to år I de sidste to år er investeringsfondenes engagement i forsvarsindustrien eksploderet. Fra knap to milliarder kroner i 2021 til nu ti milliarder, viser Finans Danmarks opgørelser. Fondene spænder bredt: Fra klassiske våbenproducenter som BAE Systems og Rheinmetall til specialiserede leverandører af dronesoftware og avanceret elektronik. I spidsen kører Maj Invest, der via sin fond for forsvar og cybersikkerhed råder over tre milliarder kroner fordelt på 20.000 investorer. “Folks opfattelse har ændret sig radikalt,” forklarer direktør Jeppe Christiansen. “Det er gået fra at være tabuagtigt at investere i våben til at blive anset som både legitimt og nødvendigt.”Når pensionen får håndvåben Det er ikke kun privatpersoners depoter, der er blevet fyldt op med kuglesikre aktier. Også pensionsselskaber har kastet sig over sektoren. Danica Pension har tidoblet sine investeringer i forsvarsvirksomheder over de seneste tre år og står nu med 4,4 milliarder kroner i porteføljen. “Afkastet har været særdeles gunstigt det er i sidste ende det, vores kunder interesserer sig for,” siger investeringschef Andreas Stang. Samtidig understreger han, at der stadig er plads til individuelle etiske hensyn. Danica tilbyder en særlig investeringsløsning, der helt udelukker våbenproducenter, hvis kunderne ønsker det.Et etisk dobbeltspil Paradokset er åbenlyst: Mange anser militær kapacitet som konditionen for fred og sikkerhed, men føler stadig ubehag ved at tjene penge på våben. Ifølge en kundeundersøgelse fra Danica svarer 62 procent, at krigen i Ukraine har gjort dem mere åbne over for at investere i forsvar, mens 23 procent stadig afviser idéen. “Det er et dilemma,” erkender Andreas Stang. “Vi forsøger at give folk valgmuligheder også dem, der vil have en fuldstændig våbenfri pensionsopsparing.”Fremtiden forsvinder ikke De seneste to års afkast på 2035 procent giver grund til optimismem, mener både Jeppe Christiansen og Andreas Stang. Europas forsvarsbudgetter ligger stadig under de NATO-anbefalede to procent i flere lande, og mange regeringer er nu under politisk pres til at stramme pengepungen. Behovet for kampvogne, jagerfly og forsvarssoftware stiger i takt med, at Krim-halvøen forbliver besat, og våbenlagrene i Europa tømmes. “Vi forudser en kolossal vækst i sektoren de kommende år,” siger Jeppe Christiansen. “Det er en industri, der ikke bare prepper sig til kamp den er allerede i krig.”Så selv om det kan føles ubehageligt at have andele i våbenproducenter, er det efterhånden en del af vores økonomiske virkelighed. Hver gang vi tjekker dagens kursstigninger, er vi med til at polstre både pensionsopsparing og Europas forsvar. Om det er rigtigt eller forkert, vil tiden vise. Men indtil videre er interessen for våbenaktier steget mere end kurskurverne nogensinde har gjort.
Vi køber våbenaktier som aldrig før. I en tid, hvor global usikkerhed kaster skygger mod Europas grænser, har danske investorer i stadig højere grad rettet blikket mod forsvarsindustrien. Nye tal fra Finans Danmark dokumenterer, at andelen af våbenaktier i danskernes porteføljer er vokset fra under 0,1 procent for seks år siden til næsten 1,5 procent i dag.For seks år siden levede navne som BAE Systems, Rheinmetall, Kongsberg og Saab i skyggen kendt af få, forbundet med gammeldags køretøjer og afventende bilhistorikere. I dag er de fyldt med vægt: avancerede missilsystemer, kampvogne, droner og jagerfly, hvis eksportordrer tæller milliarder. Mange investorer har fulgt med. ”Der har været et tydeligt holdningsskifte,” konstaterer Lars Gert Lose, adm. direktør i Finans Danmark. ”Etiske betænkeligheder har tidligere afholdt en del fra at placere sine sparepenge i våben. Men i de senere år er det blevet legitimt og for nogle ligefrem rationelt at investere i forsvar.”Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 blev vendepunktet. Kampene tyngede den sikkerhedspolitiske dagsorden blot 1.200 kilometer fra Danmark, og mediernes dækning fik investorer til at genkalde sig en gammel erkendelse: at sikkerhed koster penge. Ifølge Finans Danmark er investeringerne i forsvars- og våbenfonde derfor femdoblet på to år fra 2 milliarder kroner i begyndelsen af 2023 til godt 10 milliarder kroner i dag.”Vi mærker en markant stigende efterspørgsel efter enkeltaktier og fonde med eksponering mod forsvar,” siger Lars Gert Lose. Banker og investeringsforeninger arbejder nu på at tilbyde mere målrettede investeringsprodukter, som svar på det nye behov.Et af de steder, hvor interessen har manifesteret sig tydeligt, er Maj Invest. Investeringsforeningen lancerede for nylig en fond med fokus på forsvar og cybersikkerhed, og med over 20.000 investorer og en kapitalbase på tre milliarder kroner kalder adm. direktør Jeppe Christiansen lanceringen for en klar succes. ”De fleste i Danmark og Europa anser et stærkt forsvar for en nødvendighed,” forklarer han. ”Det er blevet stuerent at investere i denne sektor. Vil man værne om demokrati og frihed, kan man også vælge at støtte op om dem, der producerer midlerne til at forsvare dem.”Mere end blot private kapitaler søger mod forsvarsaktiver. Pensionsselskaberne har også fået øjnene op. Danica Pension har på tre år tidoblet sine investeringer i forsvarsvirksomheder til nu 4,4 milliarder kroner. Investeringschef Andreas Stang peger på, at afkastene har været solide, og at forretningen derfor gavner kunderne. Samtidig understreger han, at etikken stadig spiller en rolle: tidligere hurtigt lukkede restriktioner er lempet, men selskabet udelukker fortsat kontroversielle våbentyper og tilbyder en fuldstændig våbenfri investeringsløsning til kunder, der af principielle grunde ønsker det.I marts i år spurgte Danica et repræsentativt udsnit af sine kunder, om krigen i Ukraine har gjort dem mere positive over for forsvarsinvesteringer. Her svarede 62 procent bekræftende, mens 23 procent var uenige og 15 procent endnu ikke havde taget stilling.Ser man fremad, er forventningerne fortsat høje. Maj Invests fond har leveret 35 procent i afkast i år og næsten 20 procent sidste år, og Jeppe Christiansen forudser, at efterspørgslen vil vokse yderligere, efterhånden som flere europæiske lande hæver deres forsvarsbudgetter til over to procent af BNP. Hos Danica deler investeringschef Andreas Stang optimismen: ”Ukraine har brug for våben, og mange vestlige lande har sat kompasset mod øgede forsvarsudgifter. Vi forventer fortsat fremgang i sektoren i de kommende år.”Den økonomiske gevinst har altså en klar pris på samvittighedsbåndet. Private og institutionelle investorer tegner nu et fælles billede af en industri, hvis produkter repræsenterer både afskrækkelse og konflikt. Men for mange vejer ønsket om sikkerhed tungere end tidligere tiders etiske bekymringer. I skæringspunktet mellem moral og marked spekulerer man i våben og dermed i fredens nødvendighed.
Forsvarsaktierne gør comeback på danskernes investeringsliste Krigens skygge over Europa har forvandlet industrien omkring pansrede vogne, kampfly og droner til et nyt investeringsfelt. Siden den 24. februar 2022 har interessen for forsvarsaktier skudt i vejret, viser tal fra Finans Danmark, og danske småinvestorer såvel som store pensionskasser har omfavnet våbenselskaber som BAE Systems, Rheinmetall, Kongsberg og Saab. Fra næsten usynlig til rødt felt på porteføljen For seks år siden tegnede forsvarsaktier sig for under 0,1 procent af danskernes beholdning i enkeltaktier. I dag er andelen vokset til godt 1,5 procent. “Der er sket et tydeligt holdningsskifte. Mange havde tidligere etiske betænkeligheder, men nu oplever vi, at investering i forsvar betragtes som legitimt,” siger direktøren for bankernes brancheorganisation. Dagbladene bragte billeder af stridsvogne i røg og flammer, og pludselig blev rådet om at sprede sin risiko en opfordring til at kigge mod en sektor, der før virkede fjernt. Forsvarsaktierne blev et valg for dem, der ønskede at agere i lyset af et sikkerhedspolitisk paradigmeskifte blot 1.200 kilometer fra Danmark. Fonde femdoblet på to år I 2021 lå investeringsniveauet i forsvarsfonde på knap to milliarder kroner. I dag lyder tallet på ti milliarder. Flere investeringsforeninger har etableret særlige forsvarsfonde, hvor cybersikkerhed og avancerede våbensystemer er i fokus. Én sådan fond har tiltrukket 20.000 investorer, og dens formue er vokset til tre milliarder kroner. ”De fleste danskere erkender, at et stærkt forsvar er nødvendigt for at sikre vores samfund og værdier,” lyder det fra fondens leder. Pensionen i gevær Også pensionsselskaberne har omlagt strategien. Hos et af de store selskaber er investeringerne i forsvarsvirksomheder tidoblet over tre år og udgør nu 4,4 milliarder kroner. Investeringschefen fremhæver, at våbenaktierne har leveret solide afkast og været med til at styrke kundernes fremtidige pension. Samtidig er der fortsat mulighed for at vælge en etisk restriktiv pensionsordning, som ekskluderer investeringer i kontroversielle våben. Holdningsmåling afspejler vendepunkt I marts i år spurgte pensionsselskabet sine kunder om holdningen til forsvarsinvesteringer efter krigens udbrud. 62 procent svarede, at de nu er mere positive eller helt positive, mens 23 procent forblev negative. Resten havde ikke taget stilling. Udsigt til fortsat vækst Efter to år med afkast på henholdsvis næsten 20 og 35 procent er optimismen udbredt blandt fondsforvaltere og pensionsrådgivere. Flere europæiske lande planlægger at hæve forsvarsbudgetterne til over to procent af BNP, og den samlede efterspørgsel efter materiel ventes at stige markant. ”Vi ser en kolossal vækst foran os. Det er ikke bare en overgangsfase,” fortæller én af fondslederne. For investorer, offentlige som private, har værdien af våbenaktier rykket sig fra at være et etisk dilemma til at være et centralt element i moderne porteføljer. Horizon-tankegangen — at forberede sig på det uforudsigelige — har aldrig været mere relevant, og industrien bag pansrede vogne, kampfly og præcisionsvåben står klar til at vokse med sikkerhedspolitiske ambitioner i Vesten.