Når tyvene ses på forhånd dagligvarebranchen vil tage ansigtsscanneren i brug. Morgendis svæver over parkeringspladsen ved en almindelig Netto-butik, inden dørene slår op klokken otte. Bag disken glider en servicemedarbejder nænsomt strimler af kalkunbryst ind i en bakke, mens en skygge bevæger sig i indgangspartiets glasdør et ansigt, der måske føles bekendt for den kvindelige butiksvagt med øje for rutinerne. Men det gør det ikke… endnu.Bag facaden i dagligvarebranchen koges der på nerverne. Butikstyverier huserer i et omfang, der sender chokbølger gennem både store kæder og de lokale brugsforeninger. Ifølge tal fra De Samvirkende Købmænd blev der sidste år anmeldt 27.625 butikstyverier mere end 75 tilfælde hver eneste dag. Men den officielle statistik er kun toppen af isbjerget. Skjulte og ikke-anmeldte hændelser fordobler det reelle omfang, vurderer brancheorganisationen, som anslår det samlede tab til to milliarder kroner om året. Det svarer til, at kriminelle dagligt smutter ud af Netto, Spar, Rema 1000, Brugsen og Føtex med dagligvarer for 5,5 millioner kroner tilsammen uden at nogen højer et øjenbryn.“Tallet er voldsomt, og de 75 er jo kun de tyverier, som bliver anmeldt. Så er der alle de tyverier, der ikke bliver anmeldt,” siger Jannick Nytoft, direktør i De Samvirkende Købmænd. “Det er virkelig mange penge, som butikkerne mister, og det er jo alle de andre kunder, der ender med at betale regningen via højere priser.”Mens håndværket bag butiksdetektiver og overvågningskameraer moderniseres og vakler på grænsen til en tv-serie om kat-og-mus-jagt fanges kun en brøkdel af gerningsmændene. Særligt de såkaldt professionelle tyvebander, der i organiserede runder kan lade vogne og lossekasser fyldes med kød, alkohol og chokolade for op til 45.000 kroner ad gangen. Ifølge ny rapport har én ud af fire, der tidligere er taget for butikstyveri, mere end ti domme bag sig. Der er endda udenlandske grupper, der pendler til Danmark på turné for at shoppe uden at betale.Derfor har De Samvirkende Købmænd skitseret et kontroversielt modtræk: Et centralt register over dømte butikstyve, koblet til ansigtsgenkendelse i butikkerne. Forslaget går ud på, at alle kunder scanner deres ansigt ved indgangen på samme måde, som vip-gæster får adgang til en eksklusiv lounge. Hvis systemet genkender en person med flere domme for butikstyveri, sendes et diskret alarmsignal til butikschefen: “Mulig synder indenfor døren.” Hvem der ikke er kendt i registeret, glider uhindret indenfor.“Med et sådant system kan vi reducere antallet af tyverier mærkbart,” forklarer Nytoft. “For den hårde kerne, der bliver ved med at stjæle, og for de organiserede grupper dem kan vi fange langt bedre.”Bag scan-skærmen sidder Per Kristensen. I 16 år har han patruljeret i butikslokaler som butiksdetektiv, og antallet af sager er skudt i vejret de seneste år. “Der er flere almindelige danskere, som tager en ting eller to med ud ad døren, men der er også meget organiseret tyveri, hvor folk kører rundt og stjæler med videresalg for øje. Det er voldsomt,” fortæller han. Og han har mærket eskaleringen: “Nogle bliver voldelige, når de bliver konfronteret. Med ansigtsgenkendelse kan vi stoppe mange situationer, før de udvikler sig. Man kan simpelthen sige: Du er ikke ønsket her, og så går de.”Men ideen om at pege kameraerne mod menneskeportrættet er socialt tændt med advarselslamper. For få år siden forsøgte en større butikskæde med ansigtskameraer ved selvbetjeningskasser og blev mødt af voldsomme protester fra kundeside og privatlivsforkæmpere. Siden kom projektet i skammekrogen.DR har spurgt Coop, Rema 1000 og Salling Group, om de vil støtte forslaget om butiksbaseret ansigtsgenkendelse. Salling Group har ikke ønsket at kommentere. Rema 1000 svarer kort: “Alle gode idéer er velkomne,” og peger på Dansk Erhverv. Coop anerkender, at ansigtsgenkendelse skal anvendes med stor forsigtighed, men tilføjer, at det i særlige tilfælde kan være en markant hjælp både forebyggende og ved politianmeldelse.Spørgsmålet, om butiksdørene skal holdes vidt åbne eller få scanningsvagter, der slår alarm på baggrund af en algoritme, vil efter alt at dømme udløse en heftig debat om digital overvågning, privatlivets fred og risici for fejlidentifikation. Men for branchen bag disken står udsigten til færre hylder, der ryger tomme natten igennem, højt på ønskelisten. Bag kameraets kolde blik lurer magten til at skille de uønskede fra de lovlydige og måske genskabe ro i gangene, hvor kreditorernes regning ellers betales af alle kunder.
Dagligvarehandlen mister varer for fem millioner om dagen. Nu vil købmænd indføre ansigtsgenkendelse for at ramme den professionelle kerne af butikstyve.Sidste år anmeldte butikkerne 27.625 tilfælde af butikstyveri til politiet mere end 75 daglige anmeldelser. Ifølge en intern rapport fra De Samvirkende Købmænd dækker det kun en brøkdel af det faktiske omfang: Mange sager forbliver ikke anmeldt. Branchen anslår, at dagligvarer for to milliarder kroner blev stjålet sidste år. Omregnet til et døgn er det 5,5 millioner kroner i bortkomne varer fra dagligvarebutikker som Netto, Spar, Rema 1000, Brugsen og Føtex.”Det er virkelig mange penge, som butikkerne mister, og det er jo alle de andre kunder, der ender med at betale regningen via højere priser,” siger Jannick Nytoft, direktør i De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer omkring 1.500 dagligvareforretninger.Øget overvågning og butiksdetektiver fanger kun en brøkdel, konstaterer han. Mange professionelle tyvebander og enkeltpersoner topper med tyverier for 45.000 kroner pr. gang. Særligt en mindre, hård kerne gentager sine forbrydelser: Hver fjerde, der dømmes for butikstyveri, har mere end ti domme bag sig. Udenlandske grupper kører ture i Danmark for at stjæle og videresælge varer.For at knække denne kreds foreslår De Samvirkende Købmænd et centralt register over dømte butikstyve og samtykke til at anvende ansigtsgenkendelse ved butiksåbning. Systemet fungerer sådan, at kameraer scanner indgangspartiet, og ved match mod strafferegisteret sendes et varsel til butikschefen. Al anden kundetrafik glider ubemærket forbi.Butiksdetektiv Per Kristensen, med 16 års erfaring, bekræfter en skærpet dagsorden: ”Der er flere almindelige danskere, som tager en ting eller to med men også organiserede grupper, der kører rundt med videresalg for øje. Jeg kan næsten dagligt lave sager om organiseret tyveri. Flere bliver desuden voldelige, når de bliver konfronteret.”Han ser ansigtsgenkendelse som en mulighed for at forhindre konfrontationer, før de opstår: ”Med systemet kan man sige til en person, at vedkommende ikke er ønsket i butikken, og så kan situationer afspores, inden der opstår vold.”Forslaget møder modstand på privatlivs- og databeskyttelsesområdet. For nogle år siden fjernede én af landets store detailkæder ansigtskameraer ved selvbetjeningskasser efter massiv offentlig kritik. DR har spurgt Coop, Rema 1000 og den nævnte kæde om reaktionen på forslaget. Coop henviser til brancheorganisationen Dansk Erhverv, mens Rema 1000 kalder alle gode idéer velkomne. Kæden, der tidligere fjernede kameraerne, har ikke svaret på henvendelsen.Kontroversen står klar: Skal butikker have teknologisk adgang til at spotte tidligere dømte tyve fra første skridt over dørmåtten, eller overskrider man grænsen for privatliv og tillid i handelen?
Butikstyveri for 5,5 millioner kroner dagligt: Købmænd vil bruge ansigtsgenkendelse. København Hver dag forsvinder dagligvarer for 5,5 millioner kroner fra danske supermarkeder og kiosker. Ifølge en rapport fra brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd blev der sidste år anmeldt 27.625 butikstyverier til politiet mere end 75 tyverier om dagen og det reelle tal forventes at være væsentligt højere.Dagligvarebranchen anslår tab på cirka to milliarder kroner årligt. “De 75 daglige anmeldelser dækker kun det registrerede niveau. Vi ved fra interne vurderinger, at mørketallet er betydeligt,” siger Jannick Nytoft, direktør i De Samvirkende Købmænd, som repræsenterer omkring 1.500 butikker i Netto, Spar, Rema 1000, Brugsen og Føtex.Overvågning og detektiver fanger kun en brøkdel af særligt de professionelle tyve, der kan fylde vogne med dyrt kød, alkohol og chokolade for 45.000 kroner på én runde. Derfor foreslår købmændene nu at etablere et nationalt register over dømte butikstyve og tillade detailhandlen at anvende ansigtsgenkendelsesteknologi. Kunderne scannes ved indgangen, og hvis en registreret person træder ind, alarmeres butikschefen.Butiksdetektiv støtter idéen Per Kristensen, med 16 års erfaring som butiksdetektiv, erkender, at organiseringen er vokset markant. “Der er dagligt sager om organiseret tyveri, hvor ringe af motorer og biler kører rundt og fylder op til videresalg. Samtidig er der en tendens til vold, når tyve bliver opdaget,” forklarer han. Ifølge Kristensen kan ansigtsgenkendelse forebygge både de hurtige besøg og eskalationer: “Man kan straks konfrontere vedkommende og bede dem forlade butikken, inden situationen spidser til.”Kontroversielt forslag møder tøven Tidligere forsøg med ansigtskameraer ved selvbetjeningskasser i Salling Group udløste kraftig kritik og blev fjernet efter få måneder. DR har spurgt de store kæder om reaktionen på forslaget:• Rema 1000: “Alle gode idéer er velkomne,” skriver kæden, men henviser til Dansk Erhverv. • Coop: “Ansigtsgenkendelse skal anvendes varsomt, men kan være en hjælp både præventivt og ved politianmeldelse,” lyder det fra informationsdirektør Jens Juul Nielsen. • Salling Group har ikke besvaret henvendelsen.Mens branchen kæmper med et stadigt stigende antal butikstyverier, venter debatten om ansigtsgenkendelse nu på politisk og juridisk forankring.