58 milliarder: Regeringen laver Danmarkshistoriens største våbenindkøb I et pressemøde, der emmede af både alvor og en sjælden politisk samstemmighed, præsenterede regeringen i dag planen om at købe otte mellem- og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer for over 50 milliarder kroner. Samlet ender regningen inklusive drift og hidtil bestilte korttrækkende systemer på omkring 58 milliarder kroner, hvilket gør det til det største enkeltstående våbenindkøb i dansk historie.Baggrund og begrundelse Vi styrker vores kampkraft. Det er en påmindelse om, at vi tager ansvar for Danmarks sikkerhed, lød det fra forsvarsministeren, da aviser, tv-kameraer og udenlandske ambassadører fandt plads i auditoriet. Ifølge ministeren er luftforsvarssystemerne et kvantespring i forhold til de gamle installationer, som sidst var operative i 2004.Den sikkerhedspolitiske situation beskrives som “udfordret”, og krigen i Ukraine har med dramatisk tydelighed vist, at moderne jordbaseret luftforsvar er afgørende for at beskytte både civilbefolkning og kritisk infrastruktur. Forsvarschef Michael Hyldgaard underbyggede behovet ved at pege på, hvordan angribere i stigende grad anvender avancerede missiler og droner, som kun en robust luftforsvarsinstallation kan håndtere.Hvad købet omfatter - Et langtrækkende system (SAMP/T) fra en fransk-italiensk producent - Tre mellemrækkende systemer fra hver sin europæiske leverandør: én norsk, én tysk og én fransk producent - Allerede i juni var der bestilt kortrækkende systemer fra Tyskland, Frankrig og Norge til en pris på over seks milliarder kroner Ifølge forsvarsministeriet forventes det første jordbaserede luftforsvarssystem klar til operation i 2025. Herefter vil antallet af aktive systemer stige gradvist over de efterfølgende år.Politikernes opbakning Socialdemokratiets forsvarsordfører formulerede det ganske enkelt: Når himlen over Danmark er bedre beskyttet, føles jorden også tryggere. Den brede politiske opbakning bag aftalen illustrerer, at der i Folketinget hersker en sjælden enighed om, at forsvaret skal rustes til en ny tid en tid med øget spænding mellem stormagter og en højere risiko for konflikt tættere på kontinentet.Danmark på vagt Købet markerer en drejning fra en mere ekspeditionsagtig forsvarspolitik til et langsigtet løft. Der er ikke kun tale om at erstatte gamle systemer: Det er en strategisk investering i et komplekst netværk, hvor radarsensorer, styringsmoduler og opskytningsramper kobles sammen i et fælles europæisk samarbejde. I de kommende år vil Danmark således stå med et af de mest avancerede jordbaserede luftforsvar i NATO—en øvelse i teknologisk snilde, politisk mod og økonomisk vilje. Og hvis fremtiden byder på nye trusler, håber regeringen, at systemerne vil stå fast som en usynlig mur, der får både civile fly og fjendtlige projektiler til at gå i stå.
Regeringen bekræfter tirsdag et indkøb af otte nye jordbaserede luftforsvarssystemer for samlet mere end 58 milliarder kroner. Aftalen omfatter både mellem- og langtrækkende afskrækkelseskapacitet fra fire europæiske producenter og markerer det største våbenindkøb i Danmarkshistorien. Det var på et pressemøde i Forsvarsministeriet, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen sammen med forsvarschef Michael Hyldgaard og forsvarsordfører Simon Kollerup præsenterede detaljerne. Indkøbet skal løfte Danmarks evne til at afvise trusler mod luftrummet og beskytte civilbefolkning samt kritisk infrastruktur.“Det er en påmindelse om, at vi styrker vores kampkraft,” sagde forsvarsministeren. Han understregede, at det nye system vil være et kvantespring for forsvaret og et svar på en stadig mere udfordret sikkerhedspolitisk situation.Forsvarschef Michael Hyldgaard pegede på erfaringerne fra Ukraine-krigen: “Moderne jordbaseret luftforsvar er essentielt for at forsvare civilbefolkningen og kritisk infrastruktur.” Danmark har ikke haft denne kapacitet siden 2004.Aftalen fordeler sig således: • Én langtrækkende SAMP/T-enhed leveres af en fransk-italiensk alliance. • Tre mellemrækkende systemer leveres enkeltvis af producenter i Norge, Tyskland og Frankrig. Tidligere i år indgik Danmark en aftale om korttrækkende luftforsvarssystemer for over seks milliarder kroner med tyske, franske og norske leverandører. Med dagens beslutning vokser det samlede budget til indkøb og drift af nye luftforsvarssystemer til 58 milliarder.Socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup sagde: “Når vi styrker forsvaret af himlen over Danmark, gør vi det også tryggere at være nede på jorden.” Den første enhed forventes operativ i 2025, hvorefter antallet gradvist øges i takt med leverancerne.
Danmark køber historisk stort jordbaseret luftforsvar for 58 milliarder kroner Danmark styrker sit forsvar markant med indkøb af otte mellem- og langtrækkende, jordbaserede luftforsvarssystemer fra fire europæiske producenter. Samlet pris for anskaffelse og drift lander på 58 milliarder kroner, hvilket gør det til det største våbenindkøb i landets historie. På et pressemøde i dag præsenterede forsvarsministeren sammen med forsvarschef og repræsentanter fra Folketingets partier bag det nyligt indgåede forsvarsforlig aftalen. Ifølge ministeren er købet “en påmindelse om, at vi styrker vores kampkraft” og et “kvantespring” i evnen til at beskytte Danmark. Forsvarsministeren understregede, at den sikkerhedspolitiske situation i Europa er udfordret, og at landet derfor må ruste sig til at imødegå nye trusler. Tidligere i juni blev der bestilt korttrækkende systemer til over seks milliarder kroner fra leverandører i Tyskland, Frankrig og Norge. Med dagens aftale tilføjes altså otte store faciliteter: ét langtrækkende SAMP/T-system fra en fransk-italienske alliance og tre mellemtrækkende systemer leveret af hhv. en norsk, en tysk og en fransk producent. Forsvarschef Michael Hyldgaard fremhævede, at moderne jordbaserede luftforsvarssystemer er afgørende for at beskytte både civilbefolkning og kritisk infrastruktur. Krigen i Ukraine har tydeligt vist, at luftforsvaret kan blive en afgørende faktor i et nutidigt krigsbillede. Danmark har ikke haft sådanne systemer siden 2004. Socialdemokratiets forsvarsordfører betonede på pressemødet, at et stærkt luftforsvar ikke blot handler om radar og missiler i skyen, men om tryghed for dem, der går under himlen. Når luften over landet er sikret, følger sikkerheden på jorden. Forsvarsministeriet forventer, at det første jordbaserede system kan indsættes allerede i 2025, mens de resterende anlægges og aktiveres gradvist. Med de kommende leverancer vil Danmark få en mere robust forsvarsinfrastruktur og stå bedre rustet over for eventuelle trusler fra luften.