Morgenpost fra Europa: Russiske turister kommer igen selv mens krigen tordner derhjemme. Europa vågner til en coronablå himmel og lyden af champagnepropper, men også til en genstridig strøm af russiske turister, der strømmer ind i velhaverområderne på trods af krig i Ukraine og en stadig mere anstrengt politisk atmosfære. Ifølge et bruxellesk medie arbejder EU netop nu på at skærpe grænserne for russiske besøgende men hajerne i algoritmerne har i mellemtiden allerede nægtet selv det mindste opslag om Oasis eller om de prangende russiske influencere, der indtager solterrasser og gamle slotte.Rigdommens silhuet i Middelhavet Sommeraftenerne i Nice, Barcelona og Rijeka har fået et glimt i øjet af rubler og limousiner. Flybilletter fra Moskva til Paris starter ved 1.000 euro, blev det meldt fra flere kilder men på Momondo kommer de ikke engang frem på skærmen, fordi russiske rejser røg ind under visse statslige restriktioner. Resultatet? Kun den absolut økonomiske elite har let ved at vifte med pas og kreditkort.“De kalder os landets gyldne generation,” skrev en blogger fra Sochi forleden, “men det er svært at se andet end en buffet af storslået kulturarv og palmesus.” Og mens de tager selfies ved Eiffeltårnet, advarer eksperter i de baltiske hovedstæder og Finland om, at denne strøm af feriegæster også kan være en dække for hybridkrigsførelse.EU’s næste skridt forbud eller mildere hånd? I Bruxelles koger en tavs debat om en 19. sanktionspakke. Et decideret turismeforbud mod russiske statsborgere er ikke længere utænkeligt, lyder det fra diplomatkilder. Men et samlet EU-forbud kræver enighed om, at grænsekontrol også kan være en del af krigsførelsen. Indtil videre er visumpolitik stadig et nationalt anliggende: Kommissionen vil gerne koordinere, men kan ikke alene stoppe russiske ferierejser.Visumstatistikken tegner dog et splittet billede: • I 2024 udstedte Schengenlandene over 550.000 visa til russere en stigning på 9 % fra året før, men kun en ottendedel af præ-Covid-19-niveauet. • Italien topper med 150.000 visa (op 19.000), Frankrig fulgte med 123.890 (op 25.000) og Spanien med 111.537 (op 15.000). • Middelhavsperlerne griber indtægtskilden med begge hænder, mens de nordlige og østeuropæiske naboer skruer markant ned: Finland nåede blot 3.211 visa (minus 7.500), og Baltikum tilsammen 3.882. • I Bulgarien styrtdykkede antallet til 11.815 (minus 36.000), Polen til 251 og Tjekkiet kun 148. • Tyskland, engang Europas russiske port, udstedte i 2024 kun 17.202 visa stadig en lille fremgang, men langt fra de næsten 300.000 før krigen. • Afvisningsraten for russiske ansøgninger svinger vildt: fra omkring 1 % i de liberale sydlande til op imod 65 % i de mere tilbageholdende øststater.FSB’s egen trafikregistrering viser, at næsten 30 millioner rejser blev foretaget af russiske borgere sidste år en 15 % stigning. Men størstedelen går stadig mod Mellemøsten og Fjernøsten, mens Europas døre kun står halvt åbne.Hybridkrigens skjulte rejserute “De russiske efterretningstjenester udnytter ukontrollerede rejseaktiviteter,” advarer en tjekkisk topdiplomat. Og det estiske udenrigsministerium slår fast: Turisme kan ikke legitimeres, mens tanks ruller i Ukraine. I realiteten bliver feriefolket en våd drøm for sikkerhedstjenester, hvis eneste ønske er at sippe sangria og posere med designerbriller eller måske noget langt mere kompliceret.I de lande, der fortsat tager imod flest, er der hverken mangel på cocktails eller kritiske blikke. I både Frankrig og Italien blander lokalpolitikerne bekymring om økonomisk import med nervøsitet over kultur og sikkerhed. Hvordan balancerer man plakaten “Velkommen til Rivieraen” med ordene “Pas på det skjulte budskab”?Fremtiden for russisk feriemode Europa står ved et vejkryds. Skal turiststrømmen begrænses til en lille luksussfære, eller skal alle russere udelukkes, så længe krigen raser? Det afgøres sandsynligvis i Bruxelles i denne måned, når medlemslandene skal forhandle EUs 19. sanktionspakke. Indtil da fortsætter the golden kids med at fange lysets eget glimt i Dolce Vita, mens andre ser dem som usynlige riddere bag rouletter og espressoer.
Morgenpost fra Europa: Russiske turister vender tilbage trods krig EU overvejer ifølge flere kilder at stramme grebet om russiske rejsende. Samtidig stiger antallet af visa, selv om krigen i Ukraine raser, og skyggerne fra politiske spind lægger sig tungt over strandpromenader og boulevarder. Ferieglæde eller hybridkrig? Hvor tusmørketmængden langs Østersøen indsnævres af mistillid, strømmer rigmandsafkom til Sydeuropas solkyster. De kaldes landets “gyldne generation”: unge influencers med millioner af følgere, der poserer i ly af palmer og antikke ruiner. Bag de glitrende hashtags gemmer sig ofte oligarkiske forbindelser, og flere grænsestater advarer om, at rejseaktiviteten kan være andet end afslapning en brik i en hybridkrig, hvor sociale medier, sprog og smil erstatter kanonbrag. EU’s dilemma: Individuel suverænitet eller fælles sikkerhed Ifølge Bruxelles-mediet EUobserver planlægges den 19. sanktionspakke til at indføre sektionsvise indrejsestop for russiske statsborgere. Men det kræver enighed blandt 27 medlemslande, og hver hovedstad holder fast i sin egen linje. Visumpolitikken er fortsat nationalt anliggende, og Kommissionen kan ikke på egen hånd lukke grænserne fuldstændigt. Stigningen i tal Nye EU-tal viser, at der i 2024 blev udstedt 550.000 Schengen-visa til russere en stigning på ni procent sammenlignet med 2023, men stadig kun en ottendedel af niveauet før corona og invasionen. Italien leder feltet med 150.000 visa, Frankrig følger med næsten 124.000, og Spanien nåede 112.000. Grækenland udstedte knap 60.000, mens Ungarn nåede 23.400. Tilsammen udgør disse lande den primære indtægtskilde fra russisk turisme i Middelhavsregionen. I nord og øst er billedet anderledes. Finland udstedte blot 3.211 visa i 2024 et fald på næsten 70 procent og de tre baltiske stater nåede tilsammen kun 3.882. I Bulgarien dalede antallet til 11.815, det største absolutte fald i EU. Polen udstedte 251, og Tjekkiet 148. Tyskland, som før krigen og pandemien årligt gav næsten 300.000 russere adgang, stoppede ved 17.200 i 2024. Afvisningsprocenterne svinger voldsomt fra omkring én til 65 procent på tværs af unionen. Udenrigspolitiske advarsler Det estiske udenrigsministerium udtalte til EUobserver, at russisk turisme “ikke kan retfærdiggøres, mens krigen fortsætter, og hybride trusler intensiveres.” Den tjekkiske udenrigsminister pegede på historien om efterretningstjenesters evne til at skjule operationer bag civile former for rejseaktivitet. Også Finland har skærpet kontrolniveauet ved grænsen mod Rusland. Kommende restriktioner og modspil Ifølge Politico arbejder flere medlemslande i Bruxelles på at forme et kompromis, der kan indføres med den kommende sanktionspakke. Forslaget omfatter blandt andet ret til at tilbagekalde visa ved mistanke om underrapportering af formål og økonomisk baggrund, skærpede krav til rejseforsikring og begrænsning af ret til forlængelse. Skeptiske røster advarer om, at sådanne tiltag kan skærpe splittelsen mellem Nord- og Sydeuropa og åbne for en omgåelse via tredjelande. Modstrøm i russisk ind- og udland Selv om færre besøger Rusland nu end før 2022, rapporterede landets sikkerhedstjeneste FSB næsten 30 millioner udrejser i 2023 en stigning på 15 procent. For mange russere er adgangen til Europa stadig et symbol på tilhørsforhold, privilegium og frihed, selv når den sødeste sangria under solens palet ledsages af politisk uro. Ved horisonten trækker nye skyer sammen: Grænser, som engang kun skilte kyst og land, bærer i dag karakter af barrierer mod mistanke. Hver billet fra Moskva til Paris rummer ikke bare et stempel, men også spørgsmålet om, hvem vi er, når vi rejser, og hvad vi forlader bag os.
Russiske turister vender tilbage EU overvejer nye restriktioner. Trods Ruslands krig mod Ukraine og en massiv sanktionstaktik er antallet af russiske besøgende i Europa i kraftig vækst. Ifølge EU-tal blev der i 2024 udstedt over 550.000 Schengen-visa til russiske statsborgere en stigning på cirka ni procent i forhold til 2023, men fortsat kun en ottendedel af niveauet før coronapandemien og invasionen i 2022.Stigningen er særligt markant i Middelhavslandene:• Italien: 150.000 visa (19.000 flere end i 2023) • Frankrig: 123.890 visa (stigning på ca. 25.000) • Spanien: 111.537 visa (omtrent 15.000 flere) • Grækenland: 59.703 visa • Ungarn: 23.382 visa Samtidig har Ruslands egen sikkerhedstjeneste, FSB, rapporteret næsten 30 millioner udgående rejser foretaget af russiske borgere sidste år en stigning på 15 procent fra 2023.Øst- og Nordeuropa strammer grebet Samtidig med at de sydlige EU-lande ser russiske turister som en værdifuld indtægtskilde, har flere grænselande mod øst nedjusteret tildelingen af visum markant: • Finland: 3.211 visa i 2024 (fald på omkring 7.500) • De tre baltiske lande samlet: 3.882 visa • Bulgarien: 11.815 visa (mere end 36.000 færre end i 2023) • Polen: 251 visa • Tjekkiet: 148 visa Æven Tyskland, som før krigen udstedte flere hundrede tusinde visa årligt, nåede i 2024 kun op på 17.202. Samtidig varierer visumafvisningsprocenterne i EU fra omkring 1 til 65 procent.Advarsler om hybridtrusler Flere EU-lande frygter, at almindelige ferierejsende kan dække over efterretningsaktiviteter. Det estiske udenrigsministerium har udtalt, at ”russisk turisme på ingen måde kan retfærdiggøres i en situation, hvor Rusland fortsætter krigen i Ukraine og samtidig intensiverer sine hybride aktiviteter mod EU-lande.” Den tjekkiske udenrigsminister kommenterede, at ”de russiske efterretningstjenester har en lang historie med at udnytte ukontrollerede rejseaktiviteter, herunder turisme, som en del af deres taktikker.”EU forbereder ny sanktionspakke Ifølge Bruxelles-baserede medier er EU-kommissionen i færd med at udarbejde 19. sanktionspakke, der potentielt kan indeholde et decideret forbud mod turistvisa til russere. En sådan beslutning kræver dog enstemmighed blandt medlemslandene, da visumpolitik fortsat er nationalt anliggende. Fastlæggelsen af en fælles kurs ventes præsenteret senere på måneden.Visumlempelsesaftalen mellem EU og Rusland blev afskaffet i september 2022, hvilket har gjort ansøgningsprocessen dyrere og mere kompleks. Danmark fulgte trop og suspenderede sin visumaftale samme måned. Alligevel arbejdes der i Bruxelles på at styrke kontrolmekanismerne yderligere, skriver Politico.Mens antallet af russere, der rejser til EU, er steget svagt siden sidste år, er udgående rejser til Rusland fra resten af verden stadig betydeligt lavere end før 2022. Europa står således over for en balancegang mellem økonomisk gevinst fra turisme og ønsket om at stramme grebet om flydende grænseaktiviteter i en sikkerhedspolitisk anspændt tid.