Nato skriger på flere F-35’er: Danmark skal opgraderes med 16 ekstra kampfly Danmark står over for et skarpt opgør med virkeligheden: Flyvevåbnet har simpelthen ikke nok kampfly til at opfylde Nato’s nyligt skærpede krav. Ifølge DR Nyheder peger alliancen nu på, at Danmark skal hæve antallet af F-35-fly med hele 60 procent fra de nuværende 27 til 43 i alt. I praksis betyder det, at der skal købes 16 nye fly fra Lockheed Martin, hvis Danmark skal leve op til sit bidrag til alliancens fælles forsvar.Nato’s nye styrkemål er ikke blot tallene på en seddel. De er en direkte konsekvens af de seneste års krige, hvor Rusland har vist, hvordan hurtige luftangreb kan ryste en modstander i sin grundvold, og hvor Irans dronesværme har demonstreret, at selv små, billige våben kan blive en særdeles dyr fornøjelse at nedskyde. I den situation bliver den klassiske “skyd ned, når det kommer” strategi både kostbar og utilstrækkelig.“Hvis vi hele tiden bliver skudt på, skal vi også kunne ramme kilden, så der ikke kommer flere missiler i vores retning,” forklarer major og militæranalytiker Esben Salling Larsen fra Forsvarsakademiet. Han peger på, at offensive angrebsvåben ikke blot er en luksus, men en nødvendig del af at beskytte danske byer, havne og militære knudepunkter. Paradigmeskift: Fra skærm til stød Historisk har det danske forsvar primært fokuseret på at nedskyde indtrængende missiler med dyre luftforsvarssystemer. Men efterhånden som bombefly, krydsermissiler og droner breder sig i stormagtskonflikter, er det blevet klart, at man også må angribe fjendens affyringsbaser, før de sender våbnene af sted. Og det er her, de ekstra F-35’er kommer ind i billedet.Kampflyene kan operere langt inde over fjendens territorium, udslette mobile affyringsenheder og skabe et effektivt forvarsel i luften. Men for at opnå den nødvendige effekt er det ikke nok at råbe efter flere maskiner. “Der skal fly dedikeret til opgaven, og folk som stort set ikke laver andet end at træne og specialisere sig i den offensive disciplin,” understreger Esben Salling Larsen.Købte for få i 2016 Da Folketinget i 2016 besluttede at købe 27 F-35-fly, var ambitionen at opretholde Danmarks suverænitet og kunne blinke med vingerne ved internationale operationer. 21 af flyene skulle hjem til Skrydstrup, mens seks skulle tjene som træningsfly i USA. Aftalen var designet til et Danmark, hvor afvisningsberedskabet de bevæbnede, flyvende politipatruljer langt hen ad vejen var nok til at skræmme nysgerrige gæster ud af luftrummet. Siden krigens udbrud i Ukraine har forudsætningerne ændret sig dramatisk. De 21 leverede fly heraf 15 i Danmark og seks i USA når blot ikke til at dække både det daglige beredskab, internationale missioner, arktiske opgaver i Grønland og den nye offensive kapacitet. Derfor har Nato forhøjet sit mål til 43 kampfly, og Danmark er nu under lup.Politiske dilemmaer venter En investering i yderligere 16 F-35’er vil ikke blot belaste forsvarets budget det vil også fremkalde politiske diskussioner om størrelse, prioritering og basestruktur. Skal Skrydstrup udvides? Hvilke træningsfaciliteter kræver det? Og hvordan undgår man, at Danmark ender med et slags “luksuslogistikproblem”, hvor flyene er bestilt, men der ikke er mandtal eller anlæg nok til at drifte dem kontant og effektivt? Forsvarsministeriets embedsmænd arbejder i skrivende stund på en opdateret plan, som skal give et solidt beslutningsgrundlag for politikerne. I baggrunden ulmer spørgsmålet om, hvorvidt Europa for alvor er parat til at investere i luftmagt frem for kun at pege på droner og luftforsvarssystemer. For Danmark gælder det om at finde balancen mellem at bevare suveræniteten, deltage i Nato’s kollektive forsvar og samtidig bygge en slagkraftig offensiv kapacitet op.Luftens fremtid Da de første F-35 gik i luften over Skrydstrup, talte man om flyene som et spring ind i fremtidens krigsførelse. Nu taler Nato om at gøre det standard at kunne slå til, før raketterne løsnes. For Danmark betyder det, at jetmotorernes brøl snart skal suppleres med et endnu tydeligere budskab: Vi kan både forsvare og besvare et angreb, og vi er klar til at gøre det, før det er for sent.
Nato kræver 60 pct. flere kampfly: Danmark skal købe 16 ekstra F-35. Bruxelles. Forsvarsalliancen Nato har opdateret sine styrkemål og stiller nu skarpt på antallet af kampfly, som Danmark skal bidrage med til alliancens fælles forsvar. Ifølge DR Nyheder svarer de nye krav til, at Danmark øger sit antal F-35-kampfly med 16 maskiner en stigning på omkring 60 procent i forhold til de 27 fly, Folketinget oprindeligt besluttede tilbage i 2016.Baggrunden er enkel: De nuværende 27 F-35-fly er ikke nok til både at opretholde afvisningsberedskab over Danmark, deltage i internationale operationer og gennemføre offensive missioner mod fjendtlige affyringsstillinger. Fra Nato’s side peges der på, at et totalt bidrag på 43 kampfly er nødvendigt for at opfylde alliancens nye styrkemål.Fra Ukraine til MellemøstenRuslands vedvarende luftangreb mod Ukraine og Irans drone- og missilangreb på Israel har illustreret, at ren nedskydning af projektile ikke er tilstrækkeligt. Missilforsvar er både teknisk krævende og ekstremt omkostningstungt. Flere af de dyre affyringsenheder bruges hurtigere, end de kan genproduceres, og dermed svinder forsvarets overlevelsesevne i kritiske situationer. Ifølge kilder i Forsvarskommandoen har alliancens militære planlæggere i Europa været vidne til, hvor hurtigt et rent defensivt system kan nå sine grænser.“Hvis vi hele tiden bliver beskudt, kræver det en ustoppelig strøm af anti-missiler for at forsvare os. Ofte er det mere effektivt at ramme kilden, så nye trusler aldrig kommer i luften,” siger major og militæranalytiker Esben Salling Larsen fra Forsvarsakademiet.Nye operationelle kravDen danske regering har netop annonceret et ”paradigmeskifte” i forsvarsindsatsen, hvor offensive præcisionsvåben skal indgå som en permanent og afskrækkende del af kapacitetsbilledet. Men uden et tilstrækkeligt antal kampfly bliver det svært at opbygge den nødvendige operative evne. Kampflyene skal dedikeres til opgaver, hvor de primært træner og specialiserer sig i præcisionsangreb mod fjendtlige affyringsramper før truslerne overhovedet materialiserer sig.Det kræver både ekstra maskiner og et personel, der udelukkende arbejder med offensive missioner. I dag er flere af de leverede F-35’ere bundet til afvisningsberedskab i dansk luftrum eller til træning i USA.Følge af 2016-aftalenSom led i forsvarsaftalen fra 2016 købte Danmark 27 F-35, hvoraf 21 fly er leveret til Flyvestation Skrydstrup og de resterende seks til uddannelses- og træningsaktiviteter i USA. Aftalen fra dengang lagde vægt på suverænitetshåndhævelse og deltagelse i begrænsede internationale operationer. Nu står Danmark i en anden geopolitisk virkelighed, hvor et markant større bidrag til Natos luftforsvar er blevet en central del af det nationale beredskab.Med udsigt til flere fly i hangarerne og kommende politiske drøftelser om finansiering, står Danmark ved en korsvej: Skal landet fortsætte med et minimum af kampfly til national luftrumsovervågning eller opbygge en robust, offensiv kapacitet, der kan afskrække potentielle modstandere ved at nå kilden til angribene? Det spørgsmål skal Folketinget snart tage stilling til.
Danmark står over for et markant løft i Flyvevåbnets kampflystyrke. NATO har netop skærpet kravene og forlanger, at det danske bidrag vokser med 60 procent, svarende til 16 ekstra F-35-maskiner. Baggrunden er en ny offensiv doktrin, hvor Danmark ikke kun skal nedskyde fjendtlige droner og missiler, men også ramme affyringsenhederne, før de når luften.Ifølge DR Nyheders oplysninger skal Danmark op på 43 kampfly for at leve op til alliancens opdaterede styrkemål. Hidtil har Flyvevåbnet bestilt i alt 27 F-35-fly, hvoraf 21 er leveret 15 af dem hjemme på Flyvestation Skrydstrup, mens seks befinder sig i USA til uddannelse og træning.I 2016 vedtog Folketinget, at de nye fly primært skulle sikre dansk suverænitet og indgå i internationale operationer. Dengang var 27 fly tilstrækkeligt til at opretholde afvisningsberedskabet i eget luftrum og lejlighedsvis støtte NATO-missioner. Men den aktuelle sikkerhedspolitiske situation med Ruslands vedvarende angreb på Ukraine og Irans drone- og missilangreb på Israel har gjort de oprindelige planer for små.“Flere F-35 er et godt udgangspunkt, men der skal bygges mere på, hvis man skal have en egentlig operativ evne,” siger major og militæranalytiker Esben Salling Larsen. Han peger på, at offensiv indsats mod affyringsbaser kræver både dedikerede fly og piloter, der udelukkende træner denne disciplin.Paradigmeskiftet i dansk forsvarspolitik blev i går bekræftet, da regeringen meddelte indkøb af nye offensive våbensystemer. De skal kombineres med kampfly, så Danmark kan slå kilden til truslerne ihjel i stedet for konstant at stå på bagbenene og affyre dyre luftpensilsystemer mod inkomne trusler.I Forsvarskommandoen har man med ærefrygt fulgt de seneste angrebsbilleder fra grænselandet mod Ukraine og fra Mellemøsten, fortæller kilder. Missiler, der opsnappes i luften, koster millioner per skud, og antallet af opsnappede løsninger er begrænset. Derfor er det billigere og mere afskrækkende at ramme selve affyringsstedet, før truslen materialiserer sig.Hos NATO vurderer man, at evnen til hurtig, offensiv reaktion er altafgørende for at bremse fjendens mod. Det kræver et robust luftvåben med en blanding af kampfly til luftoverlegenhed og angreb, der kan gennemføre præcise strikes mod bakketoppe og skjulte siloer.Den tekniske leverance fra amerikanske Lockheed Martin er allerede fastlagt. De 16 ekstra F-35-fly placeres i Skrydstrup, hvor det nuværende eskadrillemiljø udvides. Men fly alene gør det ikke; infrastrukturen omkring hangarer, simulatorer, reservedele og personel må også skaleres op.I dag roterer kun seks fly i USA til pilotuddannelse, men den nye opgave kræver, at flere danskere stationeres permanent dér. Samtidig skal hjemmebasen i Sønderjylland fornyes: Fartbaner forlænges, værksteder bygges til, og radarer opgraderes for at kunne koordinere komplekse offensivmissioner i højt tempo.Forsvarets egne tal viser, at det nuværende antal fly netop kan holde afvisningsberedskabet i dansk luftrum kørende men ikke meget mere. Skal Danmark aktivt deltage i NATO’s kollektive forsvar med offensive angreb, mangler kapaciteten. Derfor kommer kravene nu: Flyvevåbnet skal vokse med 60 procent.I praksis betyder det, at et nyt dansk eskadronstyrkebillede begynder at tage form: Flere piloter, teknikere og scenarietræning, hvor øvelser foregår mod krigsførende moduloer i arktiske forhold ved Grønland, i Baltikum og i Nordsøen. Den defensive barriere om Danmark må suppleres med en offensiv tornedskærm, der beskytter ved at ramme kilden ikke kun ved at bemestre himlen.Med truslerne hængende som et tordensky over Europa øger NATO presset på medlemslandene. Danmark står i forvejen foran store budgetudvidelser til forsvar, men de ekstra kampfly skubber regningen endnu højere op. Alligevel er konklusionerne klare: Uden flere fly ombord vil Flyvevåbnet mangle evnen til at gennemføre alliancens offensive doktrin og dermed bidrage til den nødvendige afskrækkelse.For Danmarks omstilling betyder det en opbremsning af andre udstyrsinvesteringer og et større fokus på luftkrigskunsten. Kampflyflåden bliver det centrale element, når politikerne til efteråret skal forhandle den næste forsvarsplan. Bag kulisserne arbejder generalstaben allerede på en tretrinsraket af investeringer, træning og basetilpasning.Når de nye F-35’ere letter fra Skrydstrup om få år, er de ikke bare symboler på dansk suverænitet, men også nøglen til NATO’s strategiske skifte fra en verden, hvor vi blot satte salver op i luften, til en tilstand, hvor vi slår skadelige udgangspunkt, før de overhovedet affyrer. erne. Den opgave kræver, at Danmark tager flyvevåbnet gennem en transformation, der vil tegne dets rolle i al fremtid.