Efterlyser åbenhed om national dronestrategi: Har vi ikke det rette udstyr? For anden gang på én uge blev flytrafikken til danske lufthavne i nat indstillet på grund af mistænkelig droneaktivitet. Aalborg Lufthavn var ramt i går aftes, og i løbet af natten måtte Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup lukke ned for flyvning. Kun få dage tidligere lukkede Københavns Lufthavn også, men ingen steder er de uønskede droner blevet nedskudt eller på anden måde bragt til land. Mistillid og spørgsmål fra Folketinget Torsdag morgen stod justitsordfører Preben Bang Henriksen strandet i Aalborg Lufthavn, stadig omgivet af fly, der ikke kunne lette. “Hvad foregår der egentlig?” spurgte han, mens han betragtede den tomme landingsbane, der bar præg af et uventet forsvarsvakuum. Han har stillet en række skriftlige spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard og ønsker klar besked til befolkningen om myndighedernes fremtidige håndtering af dronetilfælde. Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti har kaldt beredskabet “chokerende ringe”. Han undrer sig over, at Folketinget kort forud havde vedtaget en lov, som giver lufthavnene ret til under bestemte omstændigheder selv at skyde droner ned. “Der er intet synligt beredskab nogen steder. Hvad laver rigspolitichefen? Hvorfor har vi ikke det rette udstyr til at sikre civil luftfart?” lyder hans kritiske røst. Myndighederne forbereder pressemøde Rigspolitichef Thorkild Fogde, justitsminister Peter Hummelgaard, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og forsvarschef Michael Hyldgaard mødes klokken 9 til et pressemøde om droneaktiviteten. Publikum venter spændt på at høre, om der lægges en politik for proaktivt at standse droner eller om episoderne i nat og i sidste uge skal betragtes som en ny normal. I Aalborg kunne man tydeligt se den mystiske skikkelse: en sort skygge svævende få meter over landingsbanen, tæt på den militære sektions indhegning. Henriksen undrer sig: “Kunne vi ikke have skudt den ned her? Vi taler ikke om en tæt beboet storby, men en lufthavn med plads til en planlagt nedskydning uden fare for civile.” Kommunal vilje og national strategi Også i Esbjerg er bekymringen til stede. Borgmester Jesper Frost understreger, at det ikke er en lokal opgave at udlevere retningslinjer for anti-drone-foranstaltninger. “Vi kan evaluere, hvad der skete både i København og her i nat, men vi skal ikke opfinde principper i Esbjerg. Det hører hjemme i en national strategi.” Han ser i sin fremstilling for sig en form for overordnet plan, hvor udstyr, procedurer og ansvarsfordeling er afstemt på landets tværs. Både flypassagerer, lufthavnsansatte og politikere står nu med kikkerten rettet mod morgendagens pressemøde. Spørgsmålet, der hænger tungt i luften, er enkelt: Er det danske luftfartsforsvar velforberedt til at møde den nye trussel fra droner? Eller vil næste uventede svævende genstand igen give os stilstand på landingsbanen og åbne et debatfelt om beredskabet, der synes at være alt andet end klart?
Myndigheder efterlyser klar national dronestrategi efter gentagne luftfærdsforstyrrelser. For anden gang på en uge måtte danske lufthavne lukke for flytrafik på grund af mistænkelig droneaktivitet. Torsdag morgen var flyene til Aalborg Lufthavn strandet, mens Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup natten igennem oplevede lignende hændelser. Kun få dage tidligere var København lukket ned, da en dronetype udenfor kontrolzone blev registreret over ind- og udbakkeområdet.I ingen af de fire tilfælde er dronerne blevet nedskudt eller på anden måde bragt til standsning. Det vækker undren hos politikere i både Folketing og kommunalbestyrelser.”Hvad er det, der foregår bag kulisserne? Hvorfor har vi ikke udstyr eller procedurer, der barkarer kan fjerne en uønsket drone fra luftrummet?” spørger forsvarsordfører Preben Bang Henriksen (V), som selv blev forsinket i Aalborg tidligt torsdag. Han ønsker, at justitsminister Peter Hummelgaard oplyser befolkningen om baggrunden for de seneste afbrydelser og de praktiske muligheder for at gribe ind.Hos Dansk Folkeparti kalder retsordfører Alex Ahrendtsen beredskabet ”chokerende ringe”. Folketinget vedtog for nylig en lov, der giver lufthavne mulighed for at nedskyde trusseldrønere, men ifølge Ahrendtsen synes denne ret hverken at være operationaliseret eller anvendt. Han efterlyser klare svar om Politidirektørens rolle og kompetencer på droneområdet: ”Hvorfor er der ikke noget beredskab, når der er tiltusket sig teknologisk styrke til at behandle trusler mod civil luftfart?” Torsdag klokken 9 holder Justitsministeriet og Forsvarsministeriet fælles pressemøde, hvor rigspolitichef Thorkild Fogde, justitsminister Peter Hummelgaard, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og forsvarschef Michael Hyldgaard deltager. Her ventes det, at myndighederne vil præsentere den hidtidige indsats og eventuelle nye tiltag.I Esbjerg understreger borgmester Jesper Frost, at man hverken lokalt kan eller bør skabe principper for droneindsættelser. Beslutninger om brug af opklaringsteknologi, nedskydning og koordination mellem politi og forsvar kræver ifølge ham en samlet national strategi. ”Det er ikke en opgave for én kommune at opfinde hele beredskabet,” siger han. Tilsammen rejser de seneste dage en række spørgsmål om, hvorvidt Danmark råder over de rette midler, koordination og strategi til at sikre civil luftfart mod ubudne flyvende genstande og om befolkningen i tide får viden nok til at forstå, hvordan det danske forsvar af luftrummet vil blive fremtidssikret.
DRONEFLÅGEN LAMMER LUFTEN For anden gang på en uge blev den danske nathimmel omdannet til et ingenmandsland. I skæret fra landingslygter standsede flyene i Aalborg, Esbjerg, Sønderborg og Skrydstrup, efter at mistænkelig droneaktivitet tvang lufthavnene til at lukke. Også Københavns Lufthavn blev kun få dage tidligere sat ud af drift, men ingen af gangene er de pågældende droner blevet nedskudt eller gjort uvirksomme. “Jeg vil gerne have en forklaring på, hvad der foregår,” siger medlemmernes ordfører, som torsdag morgen sad fast i Aalborg. Han retter et direkte spørgsmål til justitsministeren: Er det regeringens politik fremover slet ikke at gribe ind? Og hvilke midler råder myndighederne egentlig over? Fra Dansk Folkeparti lyder kritikken endnu skarpere. Folketingsmedlemmet kalder beredskabet “chokerende ringe” og undrer sig over, at Folketinget allerede har vedtaget en lov, der giver lufthavne tilladelse til at nedskyde droner uden at nogen indtil videre har brugt den beføjelse. “Hvorfor er der intet beredskab, og hvad laver rigspolitichefen?” spørger han. I dag klokken 9 samles politiets øverste ledelse sammen med forsvarsministeren, justitsministeren og forsvarschefen til et pressemøde om truslen mod lufthavnene. Rigspolitichefen skal forklare, hvorfor dronerne ikke er bragt ned, selv når de har kredset over landingsbaner og militære områder. Borgmesteren i Esbjerg understreger, at problemet ikke kan løses på kommuneniveau. Mens droneaktiviteten lukkede nattens sidste rute, fastslog han, at Esbjerg venter på en samlet national strategi. “Vi kan ikke selv finde principperne hernede,” siger han. “Der skal et fælles svar til.” I skæret fra terminalvinduer og radarudstyr står Danmark midt i en ny sikkerhedsmæssig dagsorden. Spørgsmålene er stillet, tiden er sat, men indtil myndighederne vælger at handle eller skyde forbliver nathimlen oversået og piloterne tilbage i venteposition.