Morgenpost fra Europa: Euroens sejrsgang og dollaren på nedtur samt tysk pølse-drama. I dag vågner Europa til en kurs, der for få måneder siden ville have lydt som ønsketænkning: Én euro kan indløses til omkring 1,20 amerikanske dollar. I januar lå kursen tæt på 1,05, og de to valutaer var næsten på papirøkonomisk omgangshøjde. Den nuværende topnotering — højeste niveau siden 2017 — lyder ved første øjekast som god musik for dansk økonomi, der som Odysseus sidder fastbundet til euroen. Men bag gevinsten gemmer sig også et øget pres på eksportvirksomheder, der omsætter dollar til kroner via euroen.Centralbanker og investorer omlægger kurs Flere af verdens centralbanker overvejer nu at øge deres beholdninger af euro på bekostning af dollars. Investeringsbankernes prognoser fra Financial Times dåbsbarn Bloomberg ser også lyst på euroen:• Goldman Sachs forudser 1,25 dollar per euro inden for de næste 12 måneder. • JPMorgan satser på 1,22 allerede i marts. • UBS spår 1,23 inden årets udgang. • I snit peger prognosemagere fra en stribe store banker på, at euroen bryder 1,20-niveauet i tredje kvartal næste år.Styrken i euroen skyldes ifølge analytikere en cocktail af fornyet optimisme omkring vækstudsigterne i Eurozonen og bekymringer om Donald Trumps uforudsigelige økonomiske manøvrer. Samtidig søger investorer at afdække deres dollareksponering for i stigende grad at sikre sig mod svingninger, når amerikanske aktier og obligationer skal omsættes tilbage til hjemlig valuta. Peter Schaffrik, global makrostrateg hos RBC Capital Markets, kalder det blot “toppen af isbjerget” i investorreduktionen af dollarrisikoen. Ifølge ham er kurssænkningen af dollaren langt fra ovre.Danske eksportører får færre euro for dollar En strofe i denne symfoni af valutavindere og -tabere lyder særligt skarp for danske virksomheder med salg i USA. Når euroen stiger, får eksportøren færre euro, når dollarindtjeningen veksles hjem. Regnestykket er ubarmhjertigt: I januar gav 100.000 dollars cirka 95.000 euro. I dag er det kun omkring 83.000 euro et tab på over 12.000 euro alene på valutaselen. Endnu mere smertefuldt, når amerikanske toldsatser i forvejen udfordrer konkurrenceevnen.Mar-a-Lago-planen: Svækket dollar som handelsvåben Bag kulisserne i Washington har man i visse kredse talt om en såkaldt “Mar-a-Lago-plan” opkaldt efter Trump-familiens palmeklædte Florida-residens. Kort fortalt handler den om at tillade eller endda tilskynde en svækkelse af dollaren for at gøre amerikanske varer billigere på verdensmarkedet og derved mindske handelsunderskuddet. Officielt afvises planen som en bevidst strategi. I praksis synes kursudviklingen imidlertid at stemme godt overens med idéen: Dollaren falder og bliver dermed et redskab i den globale konkurrence.Fredagens pølse-nævekamp i det tyske byliv Og mens økonomer og strategiske hoveder kæmper med decimaler og prognoser, fandt der fredag aften en mere håndgribelig dyst sted i en tysk købstad: En småskala-pølsefestival endte i en nævekamp, efter at uenigheder om serveringen af bratwursten eskalerede. Ifølge øjenvidner gik en flok lokale forbrugere i clinch, da én af dem fik serveret rugbrød med sin pølse, selvom han havde bestilt pølsebrød. Heldigvis nåede politiet frem i tide og opløste slåskampen, før skader blev alvorlige. Den usædvanlige episode illustrerer, at valutakursers uro og handelskrige godt kan virke fjerne, når det hverdagspolitiske drama folder sig ud over en pølse og et par næver.Morgenposten fra Europa i dag tegner et billede af en kontinentalske økonomi i bevægelse: En styrket euro, eksportørernes bekymringer, strategiske spil om dollarens skæbne og en påmindelse om, at global uro ofte finder sted i det små såvel som det store. Til i morgen tjekker vi, om euroen holder kursen, og om Tyskland genindtager pølsefreden.
Morgenpost fra Europa. Euroen styrkede sig markant mod den amerikanske dollar i går og handles nu omkring 1,20 dollar per euro. Det var i januar tæt ved paritet, og den nuværende kurs er den højeste siden 2017. For Danmark, hvis krone er bundet til euroen, kan styrkelsen synes fordelagtig, men for eksportørene giver den anledning til bekymring: Når en dansk virksomhed sælger varer i USA og modtager betaling i dollar, omregnes beløbet til færre euro.I år er euroen steget cirka 12 procent i forhold til dollaren. Flere centralbanker overvejer nu at øge deres beholdninger af euro og sælge dollars, og investeringsbanker som Goldman Sachs, JPMorgan og UBS har alle løftet deres kursprognoser. Goldman Sachs ser euroen nå 1,25 inden for de næste 12 måneder, JPMorgan venter 1,22 allerede i marts, mens UBS forudser 1,23 ved årets udgang. Gennemsnitsprognosen fra Bloomberg-indsamlede estimater peger på, at euroen bryder 1,20-niveauet i tredje kvartal næste år.Bag kursrallyet ligger både fornyet optimisme om væksten i eurozonen og uro over Trumps uforudsigelige økonomiske politik. Mange eksportører har følt presset fra amerikanske toldsatser, og den stærkere euro forværrer nu indtjeningen. I januar kostede en euro 1,05 dollar; i dag koster den næsten 1,20. Det svarer til et tab på over 10.000 euro for en virksomhed, der omsætter for 100.000 dollar.Samtidig øger investeringsfonde, der ejer aktier og obligationer i USA, deres afdækning mod dollarsvingninger. ”Vi har kun set toppen af isbjerget i globale investorers afdækning af dollareksponering,” siger Peter Schaffrik, global makrostrateg hos RBC Capital Markets, til Financial Times. Ifølge ham er denne bevægelse med til at holde dollar nedad, og han forventer yderligere kursfald.Bag kulisserne taler man også om den såkaldte Mar-a-Lago-plan, som angiveligt sigter på at svække dollarens værdi for at fremme amerikansk eksport og reducere handelsunderskuddet. Trods gentagne afvisninger fra Trumps administration har dollarkursen fulgt det, tiltalte mønster, og svækkelsen synes fortsat i støbeskeen.I øvrigt fandt der fredag aften sted en uventet nævekamp om pølser i en tysk handelskæde. Ifølge vidner opstod tumulten, da tilbuddet på grillpølser var udsolgt, og flere kunder viklede sig ind i skænderi, der hurtigt eskalerede. Politiet oplyser, at ingen kom alvorligt til skade, og at sagen nu undersøges som almindelig voldssag.Valutaudviklingen og dens følger for virksomheder og investorer er dagens hovedhistorie i Morgenpost fra Europa. Følg med i morgen, når vi tager temperaturen på nyt fra De Forenede Stater og videre ud i verden.
Morgenpost fra Europa: Euroen styrker sig markant over for dollaren og presser eksporten. En euro koster nu omkring 1,20 dollar det højeste niveau siden 2017. I begyndelsen af året lå valutakursen tæt på paritet, og på få måneder er euroen steget knap 12 procent mod den amerikanske valuta. For danske eksportører, der modtager betaling i dollar, betyder den stærke euro, at de får markant færre euro for hver solgte dollar.Flere centrale banker overvejer at øge deres beholdning af euro og mindske dollarpositioner. Investimentsbanker som Goldman Sachs, JPMorgan og UBS peger alle på en fortsat styrkelse af euroen i de kommende måneder. Goldman Sachs venter 1,25 dollar per euro inden for et år, JPMorgan ser 1,22 i marts, mens UBS forudser et niveau omkring 1,23 ved årets udgang. Ifølge Bloomberg-estimater ventes euroen at bryde 1,20 igen i tredje kvartal næste år.Bag valutakursstigningen ligger en kombination af fornyet optimisme om Eurozonens økonomiske vækst og bekymring over USA’s økonomiske politik under den nuværende administration. Fornyet vækstforventning i Europa tiltrækker kapital og styrker euroen, samtidig med at usikkerhed om amerikanske skatte- og toldplaner svækker efterspørgslen efter dollar.Danske virksomheder, der sælger varer i USA, rammes direkte. Eksempelvis gav 100.000 dollar i indtægt tilbage i januar cirka 95.000 euro i dag får man blot omkring 83.000 euro. Dermed forsvinder over 10.000 euro i valutagevinst, alene på valutakursens bevægelse. Samtidig oplever danske producenter øget konkurrence fra amerikanske varer, der kan pålægges højere toldsatser.Institutionelle investorer øger afdækningen af deres dollarpositioner for at beskytte sig mod yderligere kursudsving. “Vi har kun set toppen af isbjerget,” siger en global makrostrateg hos en større kapitalforvalter til Financial Times. Ifølge kilder i markedet vil afdækningen af dollarinvesteringer accelerere i takt med, at flere fonde søger valutasikring som en del af deres risikostyring.I Washington-fløjene diskuteres en strategi populært omtalt som ’svækk dollar’-planen der sigter på at gøre amerikiske varer mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet ved at lade dollaren falde i kurs. Officielle tal bekræfter dog ikke et udtalt regeringsmandat, men udviklingen tyder på en svag dollarpolitik trods formelle afvisninger.Eksperter understreger, at en fortsat styrkelse af euroen vil lægge yderligere pres på Eurozonens eksportører. Samtidig følger markederne tæt, om amerikanske rentebeslutninger eller økonomiske stimuluspakker kan vende kursen i dollarens favør. Indtil videre står euroen stærkt og danske virksomheder må finde nye veje til at modvirke valutapresset.