En skærende opdagelse i minksagen: Statsministeriet undlod at aflevere central backup. I efteråret 2021 dukkede en skjult fil op på en embedsmands computer i Statsministeriet. Bag et kryptisk filnavn gemte sig en fuld backup af SMS-trafikken fra departementsrådets telefon. Den skulle have været sendt videre til politiet som led i genskrivningen af spørgsmålet om de slettede beskeder i minksagen. Men i stedet for at lade eksterne eksperter undersøge materialet, åbnede Statsministeriet selv filen og indholdet blev aldrig afleveret.Denne oplysning fremgår af et justeret notat fra Statsministeriet, som den 26. november blev sendt til Folketinget og for nylig er offentliggjort via aktindsigter fra Berlingske og B.T. Notatet dokumenterer, at der blev anvendt et kommercielt program til at gennemgå backuppen uden deltagelse af politiets efterforskere eller uafhængige it-eksperter. Resultatet var entydigt: Der blev ikke fundet spor af de beskeder, som Folketingets minkkommission havde efterlyst.Baggrunden for fundet. I december 2020 traf regeringen beslutning om at aflive Danmarks samlede minkbestand på baggrund af frygt for en særligt smitsom virusvariant. Siden har spørgsmålet om, hvilke samtaler der blev ført på embedsmandsniveau og om disse blev slettet med vilje fyldt meget i den politiske debat. Departementsråd Pelle Pape, som backuppen stammede fra, havde til lighed med statsministeren selv slået sin telefon til automatisk at slette SMS’er efter en vis periode. Netop Pape var en central brik i forberedelserne til regeringsmødet, hvor aflivningsbeslutningen blev fastlagt. Et uheldigt formuleret SMS-klausul om at “lukke lortet“ under mødeforberedelserne vakte i sin tid stor forargelse og blev senere beklaget af afsenderen.Indgreb fra politisk holdFlere digitale efterforskningskilder, der har talt med Berlingske og B.T., finder det kritisabelt, at landet øverste embedsværk uden videre greb ind i egen undersøgelse. Hos politiet findes avancerede værktøjer og specialuddannede efterforskere, som både har erfaringen og ressourcerne til at afdække selv svært tilgængelige data. “Det efterlader et hul i efterforskningen, når man ikke drager eksterne fagfolk ind,“ siger en kilde med indgående kendskab til digital kriminalteknik. “En backup kan indeholde metadata og gamle beskedtråde, man først ser med specialiserede scanningsprogrammer.“Statsministerens reaktionMette Frederiksen har i dén grad markeret sig på spørgsmålet om gennemsigtighed. Over for B.T. og Berlingske understreger hun, at regeringen og Statsministeriet har udleveret alt tilgængeligt materiale. Hun påpeger, at dokumentet netop bekræfter, at backuppen blev undersøgt internt, og at notatet blev oversendt til Folketinget samme dag, som medierne fik aktindsigt. Under en hastespørgsmålstime i Folketinget i oktober slog statsministeren fast: “Alting er blevet undersøgt igen og igen og igen. Der har været en kommissionsundersøgelse, politimæssige gennemgange ligegyldigt hvad jeg siger, kommer Folketinget til at genoptage sagen.“ Oppositionens responsOgså regeringspartneren i Venstre, Troels Lund Poulsen, betegner oplysningen som ny: “Jeg var ikke bekendt med, at backuppen var blevet gennemgået internt i stedet for af politiet. Det er Statsministeriets ansvar at forklare sammenhængen,“ siger han til Berlingske.Fra den yderste fløj kommer der krav om ny, dybdegående granskning. Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, kalder det “uforståeligt“, at man ikke har leveret alt materiale til granskningskommissionen. “Når en kommission efterspørger oplysninger, skal myndighederne gøre deres allerbedste for at fremsende dem,“ skriver han i en kommentar på X.Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi stole på, at alle spor er opklaret, når nye oplysninger konstant dukker op? “Det er fuldstændig utroværdigt,“ lyder hans dom.Hvad nu?På trods af kritikken er tidsfristen for eventuel mistillidserklæring over for statsministeren reelt udløbet. Ministeransvarsloven forældes fem år efter handlingens dato altså allerede i november 2025. Regeringen og SF har efterfølgende forhøjet fristen til seks år, men uden tilbagevirkende kraft.I de kommende måneder må Folketingets partier beslutte, om sagen skal op til ny politisk behandling, eller om man vil anse undersøgelsen som tilendebragt. Indtil da svæver spørgsmålet om transparens og statsforvaltningens selvjustits som en mørk skygge over minksagen.
Statsministeriet undersøgte selv central embedsmands telefonbackup i minksagen. Statsministeriet fandt tilbage i 2021 en backup af en telefon på en intern computer, da der blev ledt efter slettede sms’er i forbindelse med den politiske kulegravning af minksagen. Ifølge et notat fra Statsministeriet, som Berlingske og B.T. har fået aktindsigt i, blev backuppen aldrig overdraget til politiet. I stedet åbnede ministeriets egne it-eksperter filerne for at se, om der kunne genskabes beskeder.Notatet, der blev oversendt til Folketinget den 26. november, viser, at data stammede fra departementsråd Pelle Papes telefon. Ligesom flere andre embedsmænd herunder statsministeren havde han indstillet sin telefon til automatisk at slette sms’er. Ved gennemgangen blev programmet iBackup Viewer anvendt, og konklusionen lød, at der ikke kunne findes relevante beskeder.Pelle Pape spillede en central rolle i forløbet op til beslutningen om at aflive alle mink i november 2020. Det var ham, der i forarbejdet til det skæbnesvangre møde skrev om “muligheden for at lukke lortet“ i forhold til minkerhvervet, en formulering han senere undskyldte for.Digitale efterforskere, som Berlingske og B.T. har talt med, kritiserer, at ministeriet undlod at sende computeren videre til politiets egne it-specialister. “Der kunne have siddet eksperter i Rigspolitiet med bedre værktøjer og større erfaring til at rekonstruere slettede beskeder,“ lyder det fra en kilde med indsigt i digital kriminalteknik.Statsminister Mette Frederiksen svarer på kritikken, at ministeriet har udleveret alt tilgængeligt materiale. “Det omtalte dokument bekræfter, at der blev undersøgt computere,“ siger hun i en skriftlig udtalelse. Ifølge B.T. blev notatet sendt til Folketinget samme dag, som medierne fik aktindsigt.Sagen om de slettede sms’er handler om kommunikationen mellem statsministeren og udvalgte embedsmænd under nedlukningen af minkbranchen. Minkkommissionen og flere oppositionspolitikere har gentagne gange efterlyst adgang til alle beskeder for at forstå beslutningsforløbet fuldt ud.I oktober afviste Mette Frederiksen ønsker om yderligere undersøgelser: “Alting er blevet undersøgt igen og igen og igen,“ lød det under et hasteforlangende i Folketinget. Hun fastholder, at både kommissionsundersøgelse og politiefterforskning har belyst sagen indgående.Trods statsministerens forsikringer kalder Venstres formand og justitsminister, Troels Lund Poulsen, fundet af backuppen “en ny oplysning“ og efterspørger en fyldestgørende forklaring fra Statsministeriet.Også politikere på tværs af blokken reagerer på de seneste afsløringer. Enhedslistens gruppeformand beskriver det som “uforståeligt“, at oplysninger, som kunne have været tilført granskningskommissionen, blev holdt tilbage. Liberal Alliances retsordfører betegner forløbet som “fuldstændigt utroværdigt“ og efterlyser klarhed om, hvorfor bevismaterialet ikke blev håndteret mere grundigt.Forældelsesfristen i ministeransvarsloven er på fem år, hvilket betyder, at selve minksagen for længst er faldet for fristen. Regeringen og SF har siden hævet fristen til seks år, men ændringen får ikke tilbagevirkende kraft.
Statsministeriet fandt backup af central embedsmands telefon under minksagen. I november 2021 opdagede Statsministeriet en backup af en telefon, som tilhørte departementsråd Pelle Pape, da embedsværket søgte efter slettede SMS’er i forbindelse med Minkkommissionens kulegravning. Backuppen lå på en intern computer, men blev i stedet for at blive overdraget til politiet gennemgået internt. Det fremgår af et notat, som den 26. november blev fremsendt til Folketinget og omtalt i Berlingske og B.T.Ifølge notatet anvendte Statsministeriet programmet iBackup Viewer for at undersøge backuppen. Analysen afslørede ingen bevaringsværdige sms’er. Pape, der ligesom flere andre embedsmænd havde indstillet sin telefon til automatisk sletning af beskeder, spillede en central rolle i forberedelserne til det skæbnesvangre beslutningsmøde om aflivningen af alle mink. En enkelt sms senere genstand for offentligt undskyldningsoptrin omhandlede formodninger om at “lukke lortet“ i relation til minkerhvervet.Eksperter i digital efterforskning kritiserer nu den interne behandling. Ifølge kilder med indsigt kunne politiets egne digitale efterforskere have haft både bedre metoder og mere avancerede værktøjer til at gendanne og afdække eventuelle data. Den kritik er forelagt Statsministeriet, hvor regeringschefen Mette Frederiksen svarer: “Jeg har bedt Statsministeriet udlevere alt det materiale, der var muligt. Det omtalte dokument, som Statsministeriet har oversendt til Folketinget, bekræfter, at der blev undersøgt computere.“Sagen om de slettede sms’er har været genstand for flere runder i både kommission og Folketing. Under en hasteforespørgsel i oktober fastslog Mette Frederiksen, at “alting er blevet undersøgt igen og igen og igen“ fra granskningskommission til interne audits.Venstres formand, Troels Lund Poulsen, kalder fundet af backuppen ny information. “Det er en ny oplysning for mig, og jeg er derfor ikke vidende om den konkrete sag. Sagens sammenhæng må Statsministeriet forklare,“ siger han til Berlingske.I Folketingets talerstol reagerer politikere fra begge fløje med undren. Enhedslistens gruppeformand Peder Hvelplund kræver yderligere klarhed: “Helt uforståeligt, at et flertal i Folketinget fortsat afviser undersøgelse af oplysninger, der kunne have været tilgået granskningskommissionen.“ Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen betegner sagen som troværdighedsskadelig: “Igen og igen kommer der oplysninger frem om, at beviserne ikke blev undersøgt ordentligt, selvom regeringen messer: alt blev undersøgt.“I henhold til ministeransvarsloven er der en femårig forældelsesfrist, og beslutningen om at aflive alle mink blev truffet i november 2020. Regeringen og SF har senere foreslået at forlænge fristen til seks år, men uden tilbagevirkende kraft.